Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det blevet søndag og det vil sige at min første uge hos NIT er gået! Har fået den sødeste klasse og det virker også som om de er glade for mig. Jeg underviser kun 40 min om dagen, hvilket er en enkelt lesson, så det er ikke den store udfordring jeg har fået og det savner jeg.
Ugen er gået stille og roligt, har leget navne-lege med ungerne og derefter undervist dem i temaet camping! Så nu kender de alle ord som, fireside, mountains, tent osv!
I denne her uge skal jeg lære dem en sang der hedder: Going on a bear hunt, det var en sang vi blev præsenteret for under vores første måned og den er simpelthen så catchy og passer perfect til mit camping tema ;) Hehe
Da vi bor langt fra centrum er det begrænset hvor meget vi laver i løbet af ugen, men her på Valentinsdag tog vi alligevel ud nogle stykker af os. Vi tog ind til et Yashow markedet for at købe lidt ting vi manglede. Er blevet ret sej til at prutte om priserne, har hvertfald fået pisset et par sælgere godt af ;) men tager det som et tegn om, at jeg så har gjort en god handel :) Derefter tog mig, Alex, Ben og Tobi så på Hooters for at spise Valentinsmiddag! Drengene valgte stedet. Men vi fik gode burgere og det var rart at se andet end campus. Allerede efter en uge er livet på campus blevet ret trivielt! Der sker absolut nada!
Fredag kom og den var længe ventet, vi havde arbejdet 7 dage, så weekenden skulle jo fejres! Vi mødtes med nogle af de andre som også stadig er i Beijing nær den gamle del af Beijing for at spise middag og derefter gik vi på jagt efter en bar. Ikke den bedste ide da vi ikke havde en plan og det var minus 14! Da jeg stadig ikke ejer vintersko nåede jeg at miste følelsen i mine tæer før vi fandt en bar! AV AV AV!
Vi gik dog hurtigt videre da øllene var dyre og musikken dårlig! Tilbage til vores "stamsted" Helens, som er en hyggelig lille bar, hvor man må skrive på væggene, øllen er billig og musikken er noget man kender! Love Helens!
Herefter tog vi videre til en klub hvor vi blev til kl 4 om morgnen! Vi endte på KFC, hvor morgenmaden blev indtaget før vi fandt en taxa hjem. Vi sagde godnat kl. 6!
Lørdag blev det til indkøbs dag og ellers blev der slappet max af! En af de andre piger her er også Greys Anatomy fan og hun var så sød at overføre de nyeste afsnit til min computer! Tror i lige jeg var lykkelig :) hehe!
I dag er det søndag og vi sov længe! Fik ordnet billederne her på blogen så nu skulle det gerne være nemmere for jer at finde rundt i :) Men ellers må i bare skrive. Har nu sorteret en del og uploadet en del flere billeder! Der er en del gode i mellem synes jeg og de viser alt det jeg har oplevet det sidste stykke tid :) Mange gode minder.
Vi tog ind til Silkemarkedet i dag, mig og Signe, og fik gjort nogle gode køb synes jeg! Et par nye sko og en fin skulptur og lidt andet sjov. Vi fandt et sted hvor vi fik massage, fodmassage og pedicure, derefter tog vi så på starbucks så man må sige at min weekend har været god :) Dejligt at komme væk fra "fængsel"!
Skriver snart igen :)
- comments
mor super med en god opdate5ring og godt at I kommer væk fra Campus og får nogle andre indtryk. Er der nogle kinesere med ude eller ? Har du lært nogle kinesere at kende ? kh mor vov fra BlackieI