Profile
Blog
Photos
Videos
Kl. 7.30 skulle vi pakke kufferterne ind i bussen og et kvarter senere blev vi hentet af en bus, som kørte os ud til Waitomo caves, hvor vi skulle på turen "Black Abyss". Vores gruppe startede med at få udleveret våddragter, sokker, hjelm med pandelampe og en trøje. Det var SÅ koldt og enormt svært at få våddragten på, men efter vi havde fået det hele på begyndte vi så småt at få varmen igen. Efter påklædningen blev vi kørt med den lille bus ud til Black Abyss. Til en start skulle vi øve os i at rappelle. Efter den lille øvelse blev jeg meget utryg, da jeg ikke følte at det var særlig sikkert. Bagefter den lille øvelse, var det tid til at rappelle 40 m ned i en meget snæver åbning i grotten. Det var enormt grænseoverskridende og rart at være på fast jord igen. Efter alle havde rappellet sig ned var der ingen vej tilbage. Derefter gik vi videre ind i grotten, hvor vi kom til en svævebane, som vi skulle svæve i med pandelampen slukket. Det var lidt af en klam fornemmelse at skulle have svævet i mørke, fordi man ikke havde nogen fornemmelse af, hvor målet var, men det var super sjovt. Herefter var der en lille pause med kakao og kage. Efter den lille forfriskning var det tid til at springe 3 m ned i vandet i en badering. Denne udfordring var en tand for meget for mig, så jeg valgte sammen med et par af de andre at gå uden om denne forhindring. Da vi også var kommet ned i badering skulle vi gribe fat i et reb og trække os afsted i vandet. På visse tidspunkter skulle vi slukke pandelamperne, for at vi kunne se de flotte glow worms. Undervejs fik vi lidt fakta at vide omkring ormene bl.a. at det reelt er deres afføring der lyser, for at fange myg og andre insekter. Næste opgave var at kæde os sammen til et langt tog, så vores guide kunne trække os og vi kunne læne os tilbage i vores baderinge og nyde udsigten af de flotte glow worms. Undervejs skulle vi passere små åbninger i grotterne. Til slut kravlede vi op af to vandfald for at komme ud af grotten. Alt i alt en fed oplevelse! Senere på eftermiddagen kørte vi fra Waitomo til Rotorua.
P.S. De billeder fra holdet jeg var med på, kan vores computere ikke åbne. Vi har en formodning om at de slet ikke har lagt billederne på CD'en :( .. Har lagt få billeder ind fra de andre fra mit DSC hold som også var på Black Abyss.
- comments