Profile
Blog
Photos
Videos
I dag var der mulighed for at sove længe, da der først var planer på programmet kl. 12.00, hvor vi skulle til vinsmagning. Kl. 11.00 ville vi få et opkald fra flyselskabet, hvor vi skulle flyve vores eget fly angående flyvetidspunktet. Vi fik den melding at, der kunne højst være 5 der kom op og flyve, men skyerne bevægede sig i den forkerte retning, så hele situationen kunne være ændret inden vi nåede at komme derud. Vi besluttede os for at satse på i morgen, da vi ikke ville risikere både at skulle gå glip af vinsmagning og muligvis flyvning på én gang. Det ville vi slet ikke kunne bære… Derfor endte det med at hele holdet besøgte tre forskellige vingårde, hvor vi smagte en masse forskelligt. Der var både rødvin, hvidvin og dessertvin. Det første sted skulle vi have en body, så vi kunne smage 8 forskellige slags i stedet for 4. Det første sted købte Carina og jeg en ice wine til deling. På vingårdene fik vi også lov til at smage vindruerne. De smagte utrolig godt, men vinene levede ikke alle op til forventningerne. På den næste vingård spiste vi frokost. Maden var dyr i forhold til hvor lille en mængde vi fik. Der var ikke særlig mange der blev mætte efter frokosten også selvom at vi tog dessert bagefter. Sulten gik dog væk eftersom der blev hældt mere og mere vin ned. Udover de tre vingårde besøgte vi til slut et bryggeri, hvor der både var flere forskellige slags øl men også forskellige slag cider. Carina og jeg købte en lemonade med alkohol til deling. Efter al den smagning var vi klar til at drikke videre og tage i byen. For nogle af os blev det ikke en særlig vild bytur, da vi dagen efter igen kunne få chancen for at flyve vores eget fly. Byturen sluttede for nogle af flyvemenneskerne kl. 00.00 - eller det vil sige at klokken blev lidt mere, da vi ikke kunne få døren op til vores hostel. Malene overså skiltet på døren, hvor der stod "pull", så hun gjorde det modsatte. Efter lidt mas med døren og et opkald til emergency, som dog ikke gik igennem, fik vi heldigvis døren op til sidst og så kunne vi komme i seng..
- comments