Så vågnede vi for anden gang i vores camper, waojii! og yoghurt med muesli, ost og brød til morgenmad. Afsted i vognen til børnejernbanen, en 12 km lang smalsporet jernbane bygget i 1949, og nu betjent af børn og et nogle exceptionelt afslappede ældre typer med tjekket øst-frits af den gamle skole. Vi hoppede af på halvvejen og gik til tops til omkring 550 m. og op i et udkigstårn med udsigt over hele Budapest og omegn. Der var sørme lige en cafe deropp...

Nu er vi afsted på vores Balkan rundt trip! Ahh, ømme fødder, klassisk P. og C. stil: Vandre hele dagen, men nu med to små enten i vognen, på armen, eller (kun Carl) flintrende rundt på alle mulige slags "gå på line" kanter, på små øer (som regel udgjort af farvede fliser) eller andre spændende steder, man kan hoppe omkring på. Et væsentlig pointe ved at gå så meget er, at man bliver rigtigt sulten. Derfor kan man virkeligt nyde spisning...