Arambol, paragliding og madforgiftning..

Saa er de 10 dage paa egen haand saa smaat ved at vaere gaaet. Egentlig var planen, at vi ville tage til Nordgoa og saa bare rejse lidt rundt heroppe, men da vi foerste dag naaede til byen Arambol, var der ingen af os, der havde lyst til at tage videre. Saa vi blev alle dagene ud i det aller nordligste af Goa.

Det tog os godt og vel to timer at naa herop i taxa -- chauffoererne koerer ikke anderledes nu end da vi kom herned for en maaned siden, saa soerme om vi ikke allesammen naaede at blive koeresyge.. Det hjalp heller ikke ligefrem paa det, at vi gentagende gange koerte igennem store, sorte roeg skyer fra bunker af braendende skrald. Alt hvad man har af skrald hernede (madrester, plastikaffald, toiletpapir mv.) bliver samlet i smaa bunker i hver enkelt have, og saa saetter man saamaed bare ild til det, naar man synes, at man traenger til en lille duft-frisker. Laekkert, laekkert!

Naa, men vi naaede da i det mindste sikkert frem til Arambol, som er en dejlig, men speciel by! Arambol er det stoerste hippie-sted i Indien (og vist nok ogsaa et af de sidste "aegte" steder i verden), saa her er masser af gamle, langskaeggede maend, unge alternative typer, almindelige turister (tror jeg vil kategorisere mig selv som saadan een) og israelere. I Israel har alle maend to-tre aars tvungen vaernepligt, saa naar den tid er overstaaet, valfarter de til Indien med det primaere formaal at ryge sig skaeve og slappe af -- det siger de i hvert fald selv ;) Landskabet her er ogsaa rigtig smukt! Her er baade bjerge (dog af mindre betydning), en jungle, en laekker strand og en virkelig flot ferskvandssoe. Og saa er her billigt! - 15 dkr. pr. nat og 6-20 dkr. pr. maaltid.

Dag 4 blev vi enige om, at vores fysiske aktivitetsniveau havde naaet et vist lavpunkt, saa af den grund besluttede vi os for at gaa en tur ind i junglen. Hele vejen blev vi, ikke af egen fri vilje, fulgt af to store hunde, der goede alt hvad de kunne, hver gang fremmede dyr eller mennesker naermede os. Hvis ikke vi allesammen havde vaeret bange for dem, havde det sikkert ogsaa vaeret rart nok, men det var nu altsaa lidt skraemmende.. Et godt stykke inde i junglen naaede vi til et stort trae, hvor vi havde hoert, at der boede en mand -- og det gjorde der! Manden vi moedte havde boet paa en platform oppe i traeet i seks aar (med undtagelse af regntiden), og inviterede os med det samme derop for at kigge. Der var nu egentlig ganske hyggeligt, men jeg tror, med fare for at lyde skeptisk, at jeg vil foretraekke et tag over mit hus..

For igen at lave noget aktivt, og virkelig fedt i oevrigt, besluttede jeg mig for at proeve at paraGLIDE. Saa sammen med Pernille R., og vores mand der skulle styre "faldskaermen", besteg vi et lille bjerg for at vaere hoejt nok oppe til at kunne lette. Manden var i oevrigt ca. 40 aar, fra Ukraine og kun ifoert graa Speedos og vandrestoevler = et koent syn ;) Naa, men da vi kogende naaede toppen blev vi paa skift spaendt fast til faldskaermen, og saa floej man ellers bare derudaf! Ud over junglen, havet, soeen og stranden, og paa et tidspunkt henover en flok oerne - det var virkelig et vildt syn, og klart anbefalelsesvaerdigt! Efter selv at have faaet lov til at styre, landede jeg paa stranden 150 kr. fattigere :)

Og saa blev jeg syg, og jeg er det saadan set stadigvaek. Onsdag nat tilbragte jeg med hovedet i toilettet i otte lange timer (hvilket faktisk resulterede i, at jeg er begyndt at vaere glad for mine haarde madrasser). Om morgenen fandt jeg ud af, at Camilla havde haft nogenlunde samme nat, hun kunne dog hverken bare gaa eller staa, saa vi blev enige om at ringe til Gouda, forsikringsselskabet. Det fungerede rigtig fint - de ringede til en laege og fortalte, at de ville betale alt, og to timer senere stod der en laege og en sygeplejerske og bankede paa. Efter lidt "hjerte-lytning" og en blodtryksmaaling naaede han frem til, at det var madforgiftning med efterfoelgende dehydrering. Det var ogsaa det, vi havde regnet med, men det var meget rart at faa det bekraeftet. Da jeg ikke laengere kastede op, fik jeg et drop i haanden som skulle hjaelpe paa kvalmen og lidt af hvert -- og saa skulle vi da selvfoelgelig ogsaa lige spise et bjerg af piller.

Jeg er stadig svimmel, men det gaar da i det mindste langsomt fremad. Loerdag aften taenkte jeg, at jeg hellere maatte faa lidt at spise igen, men paa vej ud gik ALT stroemmen, og saa var hele byen vitterligt KULSORT. Saa det var paa med, den uundvaerlige, pandelampe, og ud i moerket for at finde restaurenten med flest stearinlys :)

Det var det for denne gang! Mandag tidlig, tidlig morgen flyver jeg til Delhi, og saa maa vi se, hvad der sker derfra..

Haaber i alle derhjemme er kommet godt hjem fra skiferier mm. uden alt for mange braekkede knogler!

Kaerlig hilsen Christina