Profile
Blog
Photos
Videos
Siden sidst er der sket rigtig meget her på hawaii øerne, men vi vil lige ridse det kort op her.
Efter Oahu og Honolulu som vi har skrevet om tidligere tog en flyver til Big Island hvor vi skulle være i tre dage:-) Det er den ø der oprindeligt hedder Hawaii og som de lokale på den ø mener er det rigtige Hawaii. Da vi trådte ud af flyet regnede det helt vildt, hvilket skuffede os lidt. Vi vidste godt at det ikke ville være rigtig godt vejr, men vi havde ikke regnet med et skybrud. Vi fandt så ud af at Hilo, hvor vi kom er den mest regnfulde by i hele USA. Så regn det har vi da fået. Vi havde hjemmefra bestilt et bed and breakfast, for at prøve noget andet og se hvordan det var hos de lokale. Da vi ankom til stedet, hvor vi skulle bo var der ingen og vi var meget i tvivl om om det var det rigtig sted vi var havnet. Men heldigvis viste det sig at ejerne, Allan og Penne boede ved siden af! De havde bare ikke set at vi havde meldt vores ankomst. Så der sad vi og ventede, lidt småirriteret og sure både pga. regnen, men også at vi var ved at dø af sult og der ikke lige var et supermarked eller noget i nærheden. Allan og Penne var super flinke og deres lille bed and breakfast var virkelig hyggeligt, der var en Aloha-stemning over det. De efterfølgende to dage var vi heldigvis heldige med vejret og kunne komme ud og se de ting vi ville. Vi fik dagene vi til at gå med en lang rengvejrstur til Hilo, som viste sig at være en lidt kedelig men traditionel Hawaii by. Ellers har vi været oppe at se Vulkan Natinoal parken, som var en helt fantastisk oplevelse. En af de store vulkaner Mauna Loa er stadig aktiv og der kunne vi om aftenen se det orange lava. Det flød ikke over, men vi kunne se lyset. Det var så flot! Men rundt i vulkanparken og kraterne var der en masse specielle ting at se, men lugten af rådne æg fra svovlsyren var absolut ikke et hit.Men parken var klart besøget værd. Derudover tog vi os en god lang gåtur op til et vandfald, som de kalder for rainbow falls. Smukt, men fyldt med alt for mange japanere. Efter gåturen skulle vi på toilettet og vi har virkelig fundet ud af at de japanske kvinder ikke har nogle hæmninger. De prutter MEGET højlydt og lader som ingenting efterfølgende, det er vi altså ikke helt vant til :) De har oplevet det flere steder, så nu er vi glad for at skulle vende kursen mod fastlandet/californien, hvor vi håber på lidt færre af den slags.
Vi tog efter de 3 dage en flyver videre til Maui, hvor vejret endnu en gang skuffede en smule da det var ret overskyet, men vi har da solet os lidt og benyttet os af den pool der var på hotellet. Lidt kulør har vi altså fået :) Det første hotelværelse vi fik tildelt var ikke særlig pænt og da Christina mente at have læst at der stod HAV udsigt på reservationen gik vi ned og klagede, det viste sig det der stod HAVE udsigt men klagen kastede dog et bedre værelse af sig uden mærkelige lugte, men en bedre udsigt fik vi ikke!
På Maui begav vi os ud på en snorkletur ude ved et gammelt vulkankrater, som skulle være et af verden flotteste. Det hedder Molokini. Det var helt krystalklart vand og vi så en masse fisk og et flot koralrev. Vi sejlede på turen også ud til turtel town, hvor havskildpadderne holder til. Dog var der ret blæsende op af dagen, hvorfor havskildpaderne finder bedre steder at være. Vi fik dog set en havskildpade der lå og sov på havbunden. Men vi er ikke helt gået glip af dem, for vi så jo også nogle stykker på vore ørundtur på Oahu, hvor de lå i strandkanten. Det eneste vi ellers foretog os var ren og skær afslapning med solbadning og hygge.
Da fornøjelsen på Maui var overstået skulle vi tilbage til Oahu, hvor vi igen skulle bo i Waikiki. Det er et rigtig dejligt hotel og i denne omgang er der intet at klage over :) De tre dage her er gået med total afslapning ved stranden og poolen. Igår tog vi ud til Hanauma Bay, der er en fredet strand hvor der er gode muligheder for at snorkle. Det er virkelig en strand man forbinder med Hawaii og det er ikke uden grund at stranden er blevet brugt i rigtig mange film. Helt fantastisk!
Alt i alt er tiden her på Hawaii er gået rigtig skærkt, men vi har specielt været glade for Waikiki der har en stemning af Hawaii og storby på en gang. Amerikanerne er rigtig flinke, men vi er nok ved at være træt af at høre spørgsmålet: "Er i to søstre?" Vi må åbenbart ligne hinanden mere end vi lige troede.
Men nu er vi på vej i seng og vil nyde den sidste nat her på Hawaii, inden flyet i morgen går til San Fransisco, hvor vore lille eventyr fortsætter.
- comments