Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Alle sammen
Håber I har det godt.
Efter at have sagt farvel til familien, skulle jeg starte på en ny tur. Turen gik direkte til Cambodja hvor første stop var Siem Riep. Her tog vi med Tuk Tuks rundt i byen, nogle af os endte ved et børnehospital, hvor vi gav blod. Vi kom ind og så børnene, og hvor de tjekkede alt blodet, de fik mest blod fra turister, og som tak for hjælpen får man en lille pakke, med en sodavand, en pakke kiks og en T-shirt. Herefter tog vi på en cafe der støttede udklækning af sommerfugle? Om aftenen tog vi ud til en lokal velgørenheds skole og hospital, hvor vi fik aftensmad og hørte om de lokale, og hvordan de kunne få hjælp her.
Næste morgen mødtes vi kl. 4.45 for at tage ud og se en fantastisk solopgang ved Angkor wat, hvilket der desværre ikke var den dag, da det var overskyet. Resten af dagen gik med at se på forskellige gamle templer. Efter den dag havde jeg set templer nok for det næste stykke tid, men helt fantastisk at se.
Herefter gik turen til Phnom Penh. Hovedstaden i Cambodja. Her tog vi ud og så et fængsel fra genecide tiden og Killing Fields, hvor de tog folk ud når de skulle henrettes. Om eftermiddagen tog vi med sikki bikes rundt i byen. Lidt skræmmende at sidde der og se trafikken, hvor mange man kan stable på en scooter uden hjelm!
Herefter gik turen mod stranden, nærmere bestemt Sihanoukville, en lille by med en dejlig strand med masser af BBQs, dog alt for mange vietnamesere der ville sælge dig alt muligt..:) her havde vi et par dage til at slappe af, inden turen gik til Chau Doc i Vietnam. Hvor vi tog på vores første scooter tur, altså vi sad bare bag på, men med den måde de kører på i Vietnam er det skam vældig skræmmendeJ
Næste morgen gik turen til Saigon, eller Ho Chi Mihn, hvis man støtter kommunismen. På turen sejlede vi over en flod med en Dansk-Viet færge. I Saigon tog vi ud og så tunnelerne fra vietnamkrigen, og fik lov at kravle igennem, den var gjort dobbelt så stor, og vi kunne knap nok komme igennem, så svært at forestille sig hvordan de har kunnet leve dernede. Her havde vi en fantastisk guide der hed mr. Hi, som selv havde været med under krigen, bare på den forkerte side, så da krigen var slut kom han i "oplæreringcenter". Derefter tog vi på et museum om krigen, og det var lidt propaganda og had til amerikanerne! Om aftenen skulle vi med nattog.
Næste morgen ankom vi til Nhatrang, hvor vi efter en stor morgenmads buffet, tog ud til stranden, hvor vi havde vores private bar og lille stykke strand, en hel dag med afslapning og BBQ. Næste dag stod også i afslapningens tegn. Mest da jeg var blevet lidt meget forkølet, efter sidste nattogs fantastiske Aircon. Så om eftermiddagen tog vi i mudderbad, her var der flest Asiater, og sjovt nok var størstedelen mænd? Men en yderst dejlig dagJ om aftenen steg vi på endnu et nattog.
Vi var 6 timer forsinket med nattoget, som var yderst kedeligt, da vi endelig ankom til Hoi An, hvilket er en hyggelig lille turist by, med masser af skræddere, skomager og billige smykker, enhver piges drøm, dog havde vi ikke så meget tid. Fik dog lavet en enkelt kjole. Næste dag gik med at få tilpasset kjoler, og cykle rundt og se denne fantastiske hyggelige lille by, og om eftermiddagen tog vi på et lille båd cruise ned af floden, og om aftenen var vi til madlavningskursus, rigtig sjovt og ganske nemt;)
Herefter gik turen til Hue. Hvor vi igen hoppede på knallerter, og kørte ud og så et gammelt tempel, den forbudte palads, ud af byen, langs rismarkerne til en lille cafe, hvor vi fik vietnamesisk kaffe og nød solnedgangen over rismarker! Næste dag gik ikke med så meget andet end afslapning, og om eftermiddagen skulle vi med nattog igen igenJ
Næste morgen ankom vi til Hanoi, hvor vi tog en bus til Halong Bay. Hvor vi efter lidt morgen mad, skulle vi på et cruise rundt i Bayen, utrolig smukt, selvom det selvfølgelig skulle regne. Vi lavede et lille stop ved en drypstensgrotte. Herefter gik turen tilbage til Halong by, hvilket nok er den kedeligste by jeg længe har set;) Næste morgen gik turen tilbage til Hanoi. Hvor vi fik en hurtig lille rundvisning af de vigtigste steder, herefter fik vi frokost efterfulgt af cafesud nok verdens bedste måde at få kaffe. Det er ligesom iskaffe bare med kondenseret sødet mælk, og en stærk friskbrygget vietnamesisk kaffe.. ! Og ja man ender med at blive lidt små afhængig, det bedste sted at få dem er hos de små lokale damer, der går rundt på gaderne og sælger;)
Om eftermiddagen skulle vi til vanddukketeater, hvilket var noget som blev opfundet i gammel tid ude i rismarkerne under regntiden. Det var en helt speciel oplevelse, som man helt sikkert skal prøve. Dog er det lidt meget underligt og specielt, og alt er så vietnamesiske. Det er en af de første former for teater, der har fået lov til at optræde pga. kommunismen. Om aftenen havde vi vores sidste middag på denne del af turen, og da vi skulle sige farvel til nogle skulle det selvfølgelig "fejres". Da kl. blev 12 måske 1 om aften gik politiet en tur ned gennem gaden og ind på alle barer, uden at de sagde noget blev musikken skiftet, skruet ned og alle satte sig pænt ned, lidt efter var hele gaden lukket, så da vi kunne se at politiet ikke var i verdens bedste humør, listede vi forsigtigt hjem.. alle lidt små irriteret over kommunismen;)
Dagen efter tog vi ud og så et gammelt fængsel ( kan altså ikke huske hvad det hedder, men er rimelig kendt ) som er blevet brugt til mange forskellige ting gennem årene, men senest er blevet brugt til at genoplære alle dem som hjalp amerikanerne under vietnamkrigen.! Eftermiddagen gik med lidt mere shopping. Om aften fik vi drinks med udsigt ud over Hanoi. Vældig luksus!
Næste dag var en tidlig dag, da vi ville nå at rød Ho chi minh mouseleum, one pillar pegoda, og et museum om Vietnams historie, og hvor fantastisk ho chi minhe var. At se ham mumificeret, liggende i en skudsikker boks med 4 stærk bevæbnet vagter, og vagter der står og skubber dig igennem.. kunne ikke lade være med at tænke at det nu bare lignede lidt en dukke. Men en vældig interessant oplevelse! Herefter skulle vi med fly til Vientiane, hovedstaden i Laos. Det første vi alle sammen lagde mærke til var stilheden. Her var igen biler og scootere, der konstant dyttede! Utrolig så stor en forskel på 2 nabo lande!
Næste morgen cyklede vi rundt og så par templer og forskellige fine monumenter. Vi stoppede også og besøgte cope, hvilket er en organisation der hjælper handicappede, især folk der har mistet lemmer pga. bomber. Som der stadig er masser af fra Vietnam krigen. Laos er et af verdens mest bombede lande, og de har aldrig været en større del af krigene. Rigtig spændende at se. Om eftermiddagen tog vi på et Scandinavia bageri, hvor vi fik frokost og skulle da lige prøve deres specier, men slet ikke så gode, som dem man får derhjemme? Selvom englænderne elskede dem;) Herefter gik turen til Vang Vieng hvilket er en rigtig backpacker by. Største delen af restauranterne vidste enten Friends eller family Gay på stor fin fladskærm, dog kunne taget ikke helt holde vand? Men billige gode frugt Shakes;)
Dagen efter tog vi på kajak tur ned af floden. Vi stoppede i en lille lokal by hvor vi fik frokost, gik igennem rismarker og endte ved en lille grotte, hvor vi kom i en badering og skulle trække os igennem, og til sidst give slip og lade os føre ud med vandet. Dog var vandet så højt, at vi ikke kunne komme særlig langt ind. Herefter gik turen videre, og stoppede ved en af alle barerne, backpackere stopper normalt her for at prøve tubing, hvilket vi ikke måtte da der sker alt for mange ulykker, da folk bliver fulde på alle barerne, og derefter hopper i koldt vand, og skal flyde i en bade ring til slutningen ;)
Næste morgen stod den på 6 timers kørsel gennem bjerge, hvor der overalt var mudderskred . Vi mødte en bus der kørte den modsatte vej, som skulle hente en gruppe, den bus blev dog fanget i et mudderskred ca. 15 min efter at vi havde kørt forbi! Da vi endelig ankom til Luang Prabang, hvor vi cyklede rundt. Så endnu du tempel og endnu et natmarked!
Næsten morgen stod vi op kl. 04.45 for at se hvordan de unge munke gik rundt i gaderne, og hvordan de ældre damer gav dem mad, rigtig sjovt at se. Dog gik de så stærkt, og det var så mørkt at alle billederne blev sløret! Herefter fortjente vi en lille lur, hvorefter jeg tog på madlavningskursus, hvor vi tog en kort tur på det lokale marked, og så hvor de handlede alle deres råvarer. Blev dog nød til at gå tidligt, da jeg gerne ville med de andre ud til et bjørne redningscenter, der var også et stor vandfald og steder man kunne bade.
Næste morgen steg vi ombord på en båd, der skulle tage os ned af Mekong floden. Vi stoppede ved en gammel Buddha grotte. Ellers stod det bare på afslapning og at nyde udsigten. Vi overnattede i en lille by med en fantastisk udsigt til floden, og med lyden af elefanter fra skovene på den anden side ! Næste morgen var det tid til at sejle indtil vi kom til Thailands grænse, her stoppede vi i Chiang Khong inden vi tog videre til Chiang Mai. Vi tog rundt og så byen, spiste ved floden og endte med at tage ned og se kickboksing, som helt bestemt var lavet til turister! Masser af barer, prostituerede, og lady Boys. En rigtig fed oplevelse. Næste dag gik ikke rigtig med noget, vi havde ondt i håret, så slappede bare af. Indtil vi skulle med det fantastiske nattog til Bangkok, som jeg jo havde været med 1 gang, bare den modsatte retning med de gamle.
Da vi ankom til Bangkok tog vi ind til Khao San Road, hvor vi efter lidt is fik en thaimassage. Min første og eneste på turen, og nøj hvor hele kroppen sagde knæk! Om aftenen havde vi vores sidste gruppe middag! Her havde en af vores guides venner, som var politimand ved Interpool, kommet for at hilse på, da han havde hjulpet en af pigerne med at melde deres tlf. stjålet. Han var speciel, så klog at han nærmest var skør! Han havde sin bamse med, Scoobe doo som har sin egen Facebook side, og åbenbart ret populær? Han fortalte nogle rigtig sjove historier!
Næste morgen stod jeg tidligt op, da jeg skulle på den kinesiske ambassade. Efter lang ventetid kunne jeg alligevel ikke få mit visa på 1 dag, og kunne ikke vente 4 dage, da jeg skulle med et fly om aftenen. Heldigvis skulle jeg hjem til Danmark, i små 14 dage, som en overraskelse til min fars fødselsdag. Han havde heldigvis ikke regnet noget ud. Og det var super skønt lige er være hjemme og vende en tur! Har med meget besvær vidst nok fået styr på mine visaer, er da kommet til Kina!
Det er vidst det jeg kan fortælle for denne gang.
Venlig hilsen Christina! ;)
- comments