Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er det vist tid til en lille opdatering, som nok vil komme lidt bag paa de fleste i familien.
For det foerste beder jeg jer om, paa ingen maader at blive bekymret, for jeg skal skam nok klare mig igennem diverse problemer jeg render ind i her paa min tur, og goer jeg ikke, saa ved jeg heldigvis hvor Danmark ligger...
Men der var en del jeg undlod at fortaelle i min sidste opdatering idet jeg ikke ville vaekke uro i nogen inden jeg vidste om det blev alvor.
Jeg er i dag rejst fra Parsons gaard, idet Karen (konen) viste sig at vaere en heks. (fandt jeg ud af allerede den foerste dag)
Som jeg skrev i mit tidligere indlaeg var arbejdet paa gaarden haardt. Haardt arbejde har jeg skam heller ikke noget i mod, men det her blev for meget af det gode. (min krop har siden foerstedagen vaeret totaltsmadret. paa trods af et stort soevnbehov naar dagens arbejde var forbi, har jeg hver nat ligget vaagen, idet isaer smerter i ryggen har forhindret mig i at falde i soevn. jeg har saar overalt paa mine heander, store blaa/gule maerker over det hele og til sidst har jeg vaeret noedt til at tage smertestillende for at kunne holde arbejdet ud oveni.)
Der gik ikke lang tid fra jeg kom til gaarden, foer jeg begyndte at rende rundt og vaere ked af det. Paa foerstedagen var jeg allerede parat til at smutte igen, men taenkte ved mig selv, at al begyndelse er svaer og at jeg maatte give stedet en chance, falde ind i rytmen osv.
Men det blev ikke bedre...
Mine dage har vaeret ret ens, og derfor var der heller ingen forbedringer idet tiden skred frem. tvaertimod.
startede dagen kl. 5.30, hvor vi skulle goere de foerste 7 heste klar til at komme til stranden og traene dem kl. 6 om morgenen. Derefter tilbage til stalden hvor resterende ca. 20 heste manglede at blive ordnet, med alt hvad det indebar (hente dem ind fra folden, tage to lag daekkener af, strigle, sadle op, ride (utrolig haardt at ride galopheste, hvis man ikke er i form), sadle af, vaske dem, toerre dem, smoerre dem, strigle igen, putte nyt daekken paa, tage dem over i skridtmaskinen, hente dem igen, tage daekken af, strigle, komme to nye daekkener paa for til sidst at tage dem paa folden. Dette skulle goeres ved hver enkelt hest, og selvom det nok ikke lyder saa haardt, saa var det det) Derudover skulle der self. ogsaa ordnes udstyr, muges ud, fodre, mixe osv.
Jeg ved ikke hvad der var med min arbejdsgiver, for mit foerste indtryk af hende, var ellers ret godt... Hun var soed og smilende i lufthavnen og den foerst time derefter, men saa begyndte jeg da saa stille at se en anden side af hende.
I stalden maatte vi paa ingen tidspunkter gaa i staa eller holde pauser.. jeg listede naermest over til vandhanen for at tage mig noget vand i haab om hun ikke saa det og raabte efter mig.. Som ny paa stedet var det isaer haardt idet ingen gad at saette en ordentlig ind i, hvad det egentlig var jeg skulle goere, og i hvilken raekkefoelge.. Alle var bange for at sige noget forkert i forhold til hvordan hun oenskede det skulle goeres... Der var paa ingen maader plads til fejltagelser og hun var over os konstant. (fx. skulle jeg hurtigt putte et daekken over en hest, for at faa den ud fra boksen saa hun kunne faa plads til en ny hest der, og imens hun saa paa tog jeg det naermeste daekken og smed over hesten, opdager derefter at det vendte med vrangen udaf, saa jeg lige maatte vende det, men naaede jeg knap nok foer hun var gal paa mig over min fejl. )
Stedet laa desuden saa langt ude, at jeg ingen havde at snakke med, hvilket jeg ogsaa havde det ret svaert ved.
Naar jeg endelig havde fri forsoegte jeg det bedst jeg kunne, at hjaelpe hende i haab om hun saa ville blive lidt gladere for mig. Fx. tog jeg opvasken (helt frivilligt, mor :D) hvis jeg kunne se der var noget, men den eneste respons jeg fik fra hende var en kommentar om at hun altsaa plejede at laegge det rene opvask paa den anden side af vasken, og jeg skulle huske det!
I tiden jeg var her naaede jeg med ud til vaeddeloeb, hvor jeg faldt i snak med traenere fra andre steder. Flere spurgte til hvem jeg arbejdede for, hvor jeg oplevede samme reaktion fra dem. De vidste udemaerket hvordan hun var, og skyndte sig at forsikre mig om, at ikke alle traenere var som hende! flere har nu faaet min email, hvor de vil kontakte mig, hvis de hoerer om nogen der mangler en rytter. :)
I dag blev det saa for meget af det gode... Havde rullet et par bandager den forkerte vej, hvilket udloeste et stoerre raserianfald hos hende.. Her fik jeg godt og grundigt af vide hvor uduelig jeg var, hvorefter jeg selv satte en fod i jorden. Jeg har som sagt hele tiden spekuleret over hvor meget jeg har ville finde mig i, og indtil videre har jeg bare boejet nakke og ladet hende trampe paa mig. Men fik nok der, hviklet vist ogsaa kom lidt bag paa hende.
Synes hun svinede mig til for groft, og efter laengere tids spekulationer er det absolut ikke forhold jeg vil kunne holde ud i laengere tid.. Derfor blev jeg i dag koert til naermeste by, hvorfra jeg sprng paa en bus og koerte til Christchurch, hvor jeg nu sidder og er tjekket ind paa et hostle.
Om jeg i stedet vaelger at rejse rundt nu og bare opleve (bliver en dyr loesning idet jeg ikke laenger tjener, men bruger penge) eller om jeg finder mig et arbejde ved jeg endnu ikke.. starter i hvert fald lige med et par dages afslapning. :)
Under alle omstaendigheder er jeg glad for, at jeg forlod gaarden. Tog ikke til den anden side af jorden for at leve under de forhold :)
(og nej Martin det er hverken bare pyller eller overdrivelse fra min side, men sandheden, tror selv ikke du ville finde den behandling fair ;p til trods for du render rundt og knokler som du goer)
- comments