Profile
Blog
Photos
Videos
Long time no see...
Saa er det da vist blevet tid til en ny opdatering. For nogen er der nok ikke meget nyt i det kommende indhold, men af hensyn til dem, som jeg paa det seneste ikke har snakket med, er det vist godt at faa tingene opdateret lidt, saa i alle kan foelge lidt med i hvad det er jeg render og laver. :)
uha det bliver helt umuligt for mig men jeg skal goere mig et forsoeg (det er trods alt hvad der er sket i hele 2009 jeg skal have gengivet, og der er ikke for lidt!)
Efter nytaars aften i Christchurch, rejste jeg til Fox Glacier, paa vestkysten, hvor jeg her boede og arbejdede i 1 1/2 maaneds tid ca. Tiden i fox mindes med glaede, hvor jeg her boede i hus med 5 andre og delte vaerelse med Diego. Lige ved siden af huset laa restaurant og saloon Cook Saddel, hvor jeg her arbejdede i koekkenet (ogsaa med Diego, der var kok der).
Da jeg den 13. januar maatte rejse tilbage til christchurch for at komme til speciallaegen med min fod, koerte Diego mig dertil gennem bjergene og Arthurs Pass. En tur, som laenge vil vaere i mine erindringer. For det foerste var det nogen kanone dage vi havde, men med alt det vi kom ud for paa saa kort tid og med en historie om en gammel nissan bluebird der med 9 km/t kaemper sig gennem stejle bjergpas (samt med den sorteste roegsky haengende efter sig), en jagt efter benzin, en regning hos mekanikerne paa 550NZD for en time efter langt ude i 'No-where'paa en braendende varm sommerdag staa med en doed bil, eksploderet radiator og et par krejlere i en lille bondeby, jah saa er det nok ikke saa maerkeligt, at historien her ender ud i, at jeg bliver bilejer med Diego (godt taget ved naesen, men vi havde ikke andet valg) og at jeg derfor sent vil glemme den tur.
En lang koeretur paa godt 10 timer pr. vej, der viser sig ikke at kunne hjaelpe min fod yderligere, men istedet ender ud i at jeg staar med min foerste bil.
Efter at have vaeret i fox (skoent sted, midt i en regnskov, taet paa havet og med en glacier 1 km vaek) startede vi vores road-trip sydoen rundt. Forinden vi forlod byen naaede jeg at komme i helikopter over glacieren (som billeder viser) og vi begge sprang, dagen inden vi sagde farvel til fox, ud fra et fly idet vi proevede at skydive det 2. bedste sted i verden: over fox glacier.
Fedt, fedt, fedt.. Jeg er mere end parat til at goere det igen! :D
Fra fox koerte vi ned gennem regnskov og bjergpas mod Wanaka. Utroligt saa store aendringer naturen tager sig paa nogen timers koersel. Fra at have vaeret i frodig, vaad og lidt koeligere regnskov aendres det totalt til toerre sletter, gule bjerge, store soer, og ellers aabent, men varmt land.
Videre til Cromwell og derfra ned mod Queenstown. Her har scenariet igen aendret sig til en naesten westernagtig stil. Gul/brune bjerge, toert land, gamle guldminer, turkisblaa floder og farme med kvaeg og faar rundt omkring i landskabet. Lige inden Queenstown, begynder vinmarkerne at vise sig rundt omkring og det er ogsaa paa vejen her, at man kan se et af de mere populaere bungy-jump steder. Det foerste bungyjump i nz er fra en bro, 45 meter ned over en flod.
I Queenstown koebte vi os et telt og camperede et stykke syd for byen. Vi blev her for godt 5 dage, hvor vi saa byen og omraadet omkring. Bl.a. tog vi med skygondol op til toppen af et bjerg, hvor udsigten er helt fantastisk over byen, bjergene og soen. En anden dag besluttede vi os for at koere en tur ud i bilen til smaasevaerdigheder omkring queenstown hvor turen bla. gik til en gammel guldgraverby.
Naar man siger Queenstown siger man samtidig BUNGYTIME. Queenstown er moderby for bungyjump og self. skulle Christina proeve det af, nu hvor hun var der :P Jeg sprang fra Nevis. Det er et jump som finder sted et par timers koersel fra byen paa et privat areal. Springet sker fra en platform som ved hjaelp af kabler holdes oppe langt over en dyb kloeft, hvor der for neden loeber en flod (Nevis). Et spring paa 134 meter og idet man ellers styrter ned, kan man se floden samt sultne klippestykker, der bare venter paa at tage livet fra en.
Om jeg var bange? JA! Troede at nu hvor jeg havde kastet mig ud fra et fly, mange tusinde meter oppe i luften, saa skulle et spring paa 134 meter da ikke vaere saa slemt, men der tog jeg godt og grundigt fejl! En af grundene hertil er, at i flyet, er det en anden der tager beslutningen for dig, mens du ved bungyjump selv maa tage springet. og sekundet inden du goer det, er absolut det vaereste! langt vaerre end springet selv, for selve springet er kanon fedt!
Fra Queenstown til Te Anu og derfra videre til Milford Sound. Milford: En utrolig smuk fjord igen med regnskov, stejle bjerge og sne. Normalt regner det her en hel del, men vi var heldig at komme en sen stjerneklar aften og dagen efter var vejret lige saa skyfrit som dagen forinden. Det gav os muligheden for at komme paa en smuk sejltur ud af fjorden.
Fra Milford til sydoens sydlige spids. Nede syd paa fik jeg baade moedt Soeloever paa stranden, saeler og albatrosser. (Kaempe maagelignende fugle). Og selvfoelgelig fik jeg ogsaa moedt Hector delfinerne (de lever kun i nz's farvande).
Videre til Dunedin og ud paa othago-halvoen, hvor nz's eneste slot er, samt hjemsted for pingviner, sorte svaner, albatrosser og andet havliv. En smuk oe, der desvaerre blev set i graavejr, men det blev kun til en oplevelse i sig selv og koere oppe i bjergene af snoede veje og ikke kunne se mere end et par meter foran sig.
I Dunedin, en smuk by, saa vi ogsaa verdens stejleste gade og paa trods af regn, valgte jeg at tage udfordringen op og gaa turen fra den ene ende af gaden til den anden og tilbage igen.
Dunedin op til Christchurch med smaa stop undervejs. Her tog vi bla. til en koloni af smaa blaa pingviner og saa hannerne komme ind fra havet omkring kl. 9 om aftenen med aftensmad til den lille pingvinfamilie, mens vi kunne hoere/se de utaalmodige hunpingviner udenfor hulerne.
Vi passerede ogsaa et par kaempekugler som triller ud af undergrunden ud paa stranden.
Fra christchurch koerte vi til Blenheim via Kaikoura. Og derfra til Motueka, Able tasman national park og Golden bay. Og ja. Nu befinder jeg mig saa i blenheim, hvor jeg arbejder for vinkompaniet Wither Hills. Her render jeg rundt i vinmarkerne omkring blenheim og plukker druer for at tjene penge op til nye oplevelser. :)
- comments