Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle :-)
Lørdag den 30. april var dagen hvor vores "lille" road-trip på omkring 5.000 km., op gennem Californien var ved vejsende, så derfor skulle vi tidligt op, da vi skulle kører fra San Francisco ved halv 8 tiden, for at være tilbage i Los Angeles omkring kl. 14-15. Da vi først kom ud på motorvejen kørte det bare derudaf og ved 14 tiden ramte vi LA efter små 6½ time kørsel. Vi fik afleveret bilen, uden at han lagde mærke til den lille ekstra skræmme, vinduer som ikke kunne lukkes ordentligt, og blev kørt hen til den nærmeste busstation, for derefter at bruge 1½ time i bus for at komme til Downtown, hvor vi skulle med den næste bus til Las Vegas. Da klokken endelig blev 18.30 forlod vi Los Angeles og var på vej mod Las Vegas. 5 timer senere nåede vi Las Vegas, som bare er en by for sig selv. Vi fik tjekket ind på vores motel, og var meget hurtige til at komme under dynen da vækkeuret ringede igen kl. 5.15.
Meget meget trætte efter kun 5 timers søvn, kom vi op og fik gjort os klar til at komme til Grand Canyon, og kl. 6.15 kom bussen og hentede os og kl. 7.30 var vi endelig klar til at køre mod Grand Canyon. Da klokken blev omkring 15 var vi nået ud til Grand Canyon National Park og da vi havde muligheden for at gå små 5 km., blev vi hurtige enige om at det var det vi skulle efter at have siddet i bussen i godt 5½ time. Da vi kom ud og så Canyonen var det et virkelig fantastisk og smukt syn det mødte os. Det var ene vulkaner i røde og brune farver som pga. alle jordskælvene var sunket i flere 100 forskellige niveauer. Canyonen er 6 millioner år gammel, og det var de mest fantastiske 5 km., vi havde gået i USA. Man kunne stoppe op og bare blive ved med at kigge ud på udsigten i flere timer, og inden vi nåde at få set os om var kl. allerede 17, og vi skulle igen tilbage mod Las Vegas. Vi var alle tre enige om at det havde været alle pengene værd og bestemt også den meget LANGE køre tur. Da vi kl. 22.30 ramt Las Vegas igen, fik vi hurtigt skiftede tøj og begav os ud for at se Las Vegas og ganske rigtigt som alle har sagt er Las Vegas bare en by helt for sig selv - det er byen som ikke ligner nogen by, men en kopi af alle mulige forskellige byer/lande lige fra New York til Paris og Egypten - generelt er der kun et begreb som dækker Las Vegas, nemlig VEGAS BABY. Nu hvor vi var i Vegas skulle vi selvfølgelig også ind og se på de forskellige kasinoer og der var det ene store kasino efter det andet, og hvor var det virkelig surt at vi ikke var gamle nok til hverken at drikke eller spille, for det var lige det man fik lyst til da vi gik igennem, men nej nej, vi måtte gå pænt igennem og bare se på.. :-( 2½ time senere var vi alle klar til at komme hjem og i seng efter en meget LANG og god dag.
Knus og kram fra VEGAS BABY :D
- byen der bare skal opleves igen en dag NÅR man er 21 :D
- comments