Nu starter ræset.

15 juli 2009.

I dag startede vores sæson for alvor. Egentlig åbnede vi dørene op, d. 22 maj, men ikke desto mindre, så er det i disse uger gæsterne begynder at bestige fjeldene i aurlandsdalen.

Det har betydet lidt for vores dagligdag her på Østerbø Fjellstove. I dag skulle alle værelserne redes op og selvfølgelig løb vi ind i mange problemer. Vi manglede rigtig mange pudebetræk og lagener.

Alle vores vores værelser er optaget for tiden, med hytter, hvilket lader hotellet være vores eneste sted, at sende folk hen. Det er vel også okay, for det tjener vi flere penge på.

Jeg havde en rigtig travl dag i dag. Jeg startede kl. 7 med at gå i vaskehuset, for selv sagt, at vaske sengetøj og håndklæder. Der brugte jeg to timer på at få styr på tingene, selvom en af mine overordnede sagde, at det var for lang tid. Jeg kunne lige nå, at vaske alle toiletterne og vores Troldstove, før jeg skulle klæde om til servetør. Der kom 2 busser fyldt med britiske folk, der kommer fra Flåm, hvor de ligger til med deres krydstogtskib. Her får de serveret vafler og kaffe/te. De nyder hele pakken (naturen, vaflerne, kaffen, syltetøjet og rømmen) enormt meget, og spørger hele tiden hvor kaffen kommer fra (da de mener at Norge har exceptionel god kaffe) og hvor man kan købe vores jordbærsyltetøj. Begge dele kan man ren faktisk købe fra det nærmest supermarked.

Derefter skulle jeg gøre resten af Østerbø Fjellstove rent, det er gange resten af toilleterne, peisestove, og TV-stove.

Jge blev færdig kl kvart over 14. Men min chef kom og spurgte mig om jeg havde lyst til at hjælpe med nogle værelser, hun sagde at jeg kunne sagtens sige nej hvis jeg ikke havde lyst (og selvfølgelig havde jeg ikke lyst) men jeg gjorde det nu alligevel, det kan jo være at det kan betale sig i sidste ende, at være lidt arbejdsom.

Klokken var blevet 15:20 og vi var endelig blevet færdig med alle værelserne. Jeg tænkte, at jeg ville hjælpe vores nye pige med at skrælle kartofler. Det er faktisk meget hyggeligt hvis man er to. Ellers så kan det godt være kedeligt at sidde alene, da man sagtens kan få 50-60 kilo kartofler, og det skulle jeg hilse at sige, det tager et par timer.

Jeg blev endelig færdig kl. 16:15 med dagens dont (næsten). Jeg har lidt ansvaret her på Østerbø Fjellstove, at vi før vasken kørt igennem så mange gange som muligt. Jeg havde nok en indre stemme der sagde, at hvis jeg gik i vaskehuset senere på aftenen, så ville Nina (daglige manager) blive glad. Jeg er lige kommet ind fra vaskehuset og klokken er 1. Så tror jeg dagens dont er klaret.

I morgen skal jeg møde kl. 9 for at gå i vaskehuset, derefter skal jeg gøre værelser klar. Jeg kunne forestille mig, at det vil komme til, at tage et par timer, da der er fuld hus. Derefter skal jeg være klar som servetør kl. 18. suk.. Der er ca. 105 gæster til spisning i morgen. Puha... Den tid, den sorg.

Det var bare lidt af de vi laver her oppe i det norske, jeg håber i kan forstå, hvorfor jeg savner det danske lidt, men når det så er sagt, så nyder jeg det i fuldedrag, at bo i Norge. Det er super spændende, udfordrende og livsbekræftende at bo og leve sammen med disse mennesker fra hele verden. Det er en tid hvor jeg kan få lov til at reflektere over tingene, finde en indre ro og en tid hvor jeg skal få overskud til, at fundere over mig selv og min fremtid. Fritiden er ikke for sjov heroppe, med det, så mener jeg at ens fritid, hver time, hvert minut ja, selv hvert sekund ikke må gå til spilde. Tiden efter arbejde er ret så dyrebar heroppe. Det betyder ikke, at jeg ikke nyder mit arbejde, for at gør jeg helt sikkert, men det betyder bare, at jeg sætte større pris på den tid jeg har til mig selv.. Vi bruger helt sikkert vores fritid bedre, end den fritid vi brugte i Danmark. Vi laver noget hele tiden. I dag f.eks. var vi ude og ro i 2 timer efter arbejde.. Hvis det havde været Danmark, havde jeg nok bare smidt mig foran sofaen og tændt for fjerneren, efter arbejde....

Jeg håber så inderligt, at den tankegang bliver ved, når jeg engang vænner snuden hjem til Danmark.

Kan i ha det så bra! Håber i har det godt.

Kærligst, Christian