Efter 3.5 times soevn var det med moeje og besvaer at jeg kom op den 13. december ved 5 tiden. Ved 6 tiden skulle vi med bussen til Ho Chi Minh City i Vietnam. Igen fik jeg kun sovet samlet ca. en halv time i bussen. Vi ankom til Ho Chi Minh City ved 12 tiden, og ankom til vores hotel ved 1 tiden. Det allerfoerste man laegger maeke til, naar man kommer ind i byen, er dens massive trafik. Langt hovedparten af trafikken er scootere, og alle har hjelme paa, idet man faar boede hvis man ikke har det. Kane, en fra gruppen, siger at der hver dag doer 33 personer i trafikken i Vietnam, over 10000 om aaret. Trafikken er da ogsaa skraemmende naar man skal over vejen. Alle dytter, og fodgaengerfelterne er kun til pynt. Vil man over, maa man gaa LANGSOMT over vejen, saa scooterne kan navigere uden om een. Dette indebaerer ofte at man staar stille midt paa vejen, omgivet af scootere til hver side, indtil man finde et hul igen. Det strider mod ens normale intuition naar man staar der, men det er det, de lokale ogsaa goer. Paw og jeg gik ned til det lokale marked, Ben Tanh Marked. Her kan man faa stort set alt, men vi gik kun rundt og saa paa tingene og fik lidt mad. Efter dette tog vi et par cycloer (cykeltaxaer) til Notre Dame kirke (franskmaendene byggede den, og den ligner ret godt den i Paris). De koerte os ca. 25 minutter men ville have 300000 dong (ca. 100 kr) fra os hver, og henviste til en seddel med deres timeloen. Den kunne kun vaere falsk vidste vi, vi maatte efter en del prutten af med hele 125000 dong hver. De ved, naar man er ny i byen. Derfra gik vi til Reunification Palace, som er her, praesidenten sad indtil Nordvietnam vandt Vietnamkrigen 30. april 1975. Da de nordvietnamesiske tanks rullede frem til dette palads var krigen vundet, og praesidenten blev eskorteret ud for at underskrive overgivelsesbrevet. Vi var inde i paladset, der i dag er et museum. Der var praesidentens kontor, hans moederum, vicepraesidentens kontor mm, alle moedelokalerne var flotte. I et af rummene var blevet installeret en gylden buste af den nordvietnamesiske krigshelt Ho Chi Minh, som byen har taget navn efter siden dens fald (den hed Saigon foer). Der var en rigtig god udsigt fra toppen, ud over Ho chi Minh Citys, omend ikke prangende, skyline. Paa toppen af taget var ogsaa praesidentens helikopter, og paa plaenerne uden for var nordvietnamesiske tanks, dem, som havde rullet ind paa den afgoerende dag. I kaelderen blev alle beslutningerne taget, og her var kontrolrummene med alle deres maskiner. Vi havde helt sikkert vidst en del mere, hvis vi havde haft en guide. Jeg var udmattet efter den korte soevn, saa efter maden den dag, gik jeg tidligt i seng, ligesom de fleste af de andre gjorde.

Naeste dag, den 14. december, var jeg endelig udvilet. Paw og jeg tog til krigsmuseet, som var ret lille, da det meste af det var under renovation. Museet viste billeder af amerikanere, der torturerede nordvietnamesiske soldater, deres oedelaeggelser af landet, samt mange af de misdannede boern som foelge af brug af kemiske vaaben. Der var ogsaa billeder fra den berygtede My Lai Massacre, som var en regulaer massakre paa flere hundrede civile mennesker, de fleste af dem kvinder og boern, fordi de var formodede vietconger. Igen ville vi nok have gavn af en guide, men havde ikke en. Det var sygt at se, hvordan krig kan goere mennesker til kolde draebermaskiner. I alt doede 3 mio mennseker, og 2 mio saaredes. Der var vist de vaaben, som blev brugt. Bla. en granatkaster, som ellers var blevet ulovliggjort. Der var ogsaa modeller af de saakaldte tiger cages (tigerbure), som var bitte smaa celler til fangerne. Da nordvietnameserne vandt krigen, er Vietnam i dag kommunistisk (det er det ikke i praksis), og den 30. april 1975 ses som befrielsesdagen.

Efter dette museum tog vi til en park, jeg havde laest lidt om, som viste sig at vaere en forlystelsespark. Chauffoeren havde taxameter paa, og da vi var ved at vaere der, og skulle betale ca. 70000 dong (25-30 kr), satte han pludselig tameteret i vejret, og forlangte 612000 dong (mere end 200 kr) og turen var vel paa 7 km. Det ville, eller kunne vi under ingen omstaendigheder betale. Han haevdede, at det var pga. turisttillaeg. Jeg betalte ham hvad der var i min pung, 10000 dong. Paw havde resten af pengene paa maven, og vi sagde at det kun var mig, der havde penge. Han ville have visitkortet paa vores hotel, saa han kunne hente pengene senere. Derfor besluttede vi efter natten bare at skifte hotel. Efter han var koert igen, gik vi indi forlystelsesparken. Det var en meget flot park, med en kaempemaessig soe i midten. Der var vietnamesiske haver med en dragefigur med 5 drager. Der var mange ting, man kunne se og proeve i parken. Vi var inde i et overdaekket omraade hvor der bl.a. var fugle og aber. I nettet hang kaempe flagermus. Bagefter var vi ved en krokodille soe, som var godt beskyttet af et gitter. Her kunne man fodre krokodillerne ved at holde en stang med en snor og en fisk bundet i, ud over dem. De bider virkelig hurtigt, saa det var sjovt at drille dem ved at faa fisken vaek fra deres gab naar de snappede. Til sidst fik en af krokodillerne min fisk. Vi gik videre og saa store figurer kun lavet af porcelaensskeer og tallerkener, et kaempe skib, som var en restaurant, bygget som en drage, med tallerkener og skeer, samt opvisninger med vietnamesisk kampsport, vovinam. det var skuespil med drager, og mennesket skulle saa kaempe mod dragen, som var to folk over daekket med dragekostume. Til det spillede orkestre paa trommer og gong gonger. Bagefter var vi i en 3D biograf og saa tog vi ind i et iskammer, hvor der var flotte isskulpturer af borge, buddhaer, huse osv. Vi blev begge udstyret med et par grimme vinterfrakker. Desvaeere var temperaturaendringen ikek godt for mine linser i kameraet, og jeg maa finde noget linserens.

Til sidst saa vi et dyrecirkus, hvor artisterne var bjoerne, aber og elefanter. Det var ret underholdende, men desvaerre fik man indtrykket af at dyrene ikke blev behandlet saa godt.

Den 15. december havde vi skiftet hotel, da det var billigere for os, samt vidste vi ikke om taxamanden ville komme tilbage (det gjorde han selvfoelgelig ikke). Vi skulle til mekongdeltaet og havde booket en tur, men jeg var desvaerre blevet syg, saa jeg blev hjemme hele dagen. Heldigvis havde vaerelsets fjernsyn ca 60 kanaler, med en del gode imellem, saa jeg var fint underholdt. Om aftenen moedtes vi med Thomas Terpager, en af mine fars venner, som bor og arbejder i Ho Chi Minh City, og han gav en middag. Jeg havde faaet det bedre, men havde stadig ikke den store appetit. Det var dog ret god mad, i forhold til det andet vietnamesiske mad, vi havde faaet. Det var meningen, at Thomas skulle have modtaget mit nye kreditkort, som min far havde sendt, og som burde vaere kommet frem. Det var det imidlertid ikke, saa vi var noedt til at laane af ham, for vi kunne ikke vaere sikre paa, at Paws var kommet frem. Naar han modtager brevet, vil han sende det pr kurer til vores naeste hotel.

I dag, den 16. december, er jeg stadig lidt syg, men har det en del bedre. Vi skulle havde vaeret i Cu Chi Tunnels, et tunnelnetvaerk brugt under Vietnamkrigen, med vores gamle gruppe fra Cambodja, men vi havde misforstaaet dem, og de var taget afsted om morgenen og ikke om eftermiddagen. Vi havde alligevel ikke betalt noget. Paw har heller ikke faaet sit kort, selvom vores kort burde vaere kommet frem for laengst. Jeg har ordnet nogle smaating, og i aften skal vi med natbus eller nattog til Na Thrang, en kystby nord for Ho Chi Mich City. Vi har besluttet os for at foelge efter gruppen fra Cambodja, da vi her i Vietnam rejser paa egen haand, hvorimod de fortsaetter med guidet tur. Vi kan saa benytte os af nogle valgfrie ture med dem, og gaa i byen med dem, men kan selv bestemme hvad vi vil melde os til, og skal selv stadigvaek arrangere vores busser og hoteller.