Profile
Blog
Photos
Videos
America - the land of opportunity
College Park, Maryland
Endelig fik jeg tid til at opdatere bloggen. Det følgende beskriver de første tre uger af vores rejse i USA, forsøg om I kan følge med - det er hæsblæsende læsning ;)
Det er eftersigende vigtigt at komme godt fra start - grundet en mindre bule i SAS's fly, blev dette dog imidlertid desværre ikke tilfældet for os. Den mystiske bule på flyet betød, at vi først fløj tre timer senere end planlagt. Konsekvensen heraf var, at vi ikke nåede vores næste afgang fra London til Los Angeles, hvorefter vi tilbragte en hel dag i Heathrow førend SAS fik os indlogeret på et hotel, så vi muligvis kunne få en ny flyvning dagen efter.
Vores rejse er imidlertid planlagt ned til mindste detalje med nærmest militær præcision og en dags forsinkelse kunne således potentielt ødelægge en hel del! Heldigvis blev SAS's inkompetence reddet af vores egen rejsearrangør, Susanne fra Dalhof Travel, der fik omlagt det hele på en sådan måde, at vi i stedet næste morgen rejste til Las Vegas og afhentede bilen her (fremfor Los Angeles). Da vores første rigtige stop på rejsen var Grand Canyon sparede vi derfor køreturen ml. Los Angeles og Las Vegas. Det gik derfor ikke mere galt, end at vi blot fik en overnatning i London med fremfor Los Angeles, så ikke den helt store skade sket samlet set.
Efter at have tilbragt over 24 timer i henholdsvis bus, fly og bil, befandt vi os senere endelig ved første overnatning i en lille, hyggelig forstad til Grand Canyon National Park, kaldet Williams.
Siden da har det tilgengæld været det rene festmåltid af storslåede oplevelse og vi er uden tvivl, uagtet flybule, kommet godt fra start, hvilket tydeligt fremkommer af det følgende!
Dag 1:
Efter den førnævnte dag med over 24 timers transport havde vi derfor selvsagt et behov for lige at få sovet ud - eller dvs. at vi lige gav os selv til omkring kl. 8 og så gik turen ellers mod Grand Canyon. Smukke omgivelser, har vi erfaret, fungerer meget godt som erstatning for søvn! Dagen i Grand Canyon gik først med en 5 timers gåtur ned i selve Grand Canyon - udmattende i den bagende sol, men også fysisk træthed kan åbenbart let substitueres af flotte omgivelser og for søren, hvor kan man altså her tale om smukke omgivelser!
Den hårde gåtur, mente vi, skulle belønnes med et stort fad barbeque ribs - og ja, det jo i mens vi havde panoramaudsigt udover dalen og i øvrigt til en almindelig pris. Havde de samme omgivelser gjort sig gældende i DK havde vi uden tvivl skulle booke 1 år i forvejen samt i øvrigt have sparet op i lige så lang tid..
Efter at have fordøjet både ben og dagens første oplevelser, blev det herefter et kapløb med solen, der åbenbart havde bestemt sig for at gå tidligt hjem den dag. Vi nåede dog at tage med bussen ud til et view point, hvor vi lige akkurat fik det sidste med af en fabelagtig solnedgang. Heldigivs er kinesere, til trods for deres hang til "selfie-sticks", ikke spor høje, så vi havde ingen problemer med at få det hele med af solnedgangen, hvis lige man altså skal lede ganske længe efter - bedøm selv ud fra billederne!
Dag 2:
"Du kan sove, når du bliver gammel" - dette princip blev atter taget i brug på dag 2, da uret larmede højlydt kl. 03.10. Det var tid til at køre mod Grand Canyon igen for denne gang at opleve en solopgang.
Jeg mener, at der er et spørgsmål, der går på, hvorvidt man som person er til solnedgang eller solopgang - det spekulerede jeg i hvert fald kort over, men efter at have oplevet dette, er jeg ikke i tvivl - solopgang tager den skinnende, gule førertrøje ;) Vi kørte afsted mod et punkt kaldet Dessert View, hvor der som altid var et fint indhegnet viewpoint, men eftersom vi var i god tid - og jeg egentlig foretrækker ikke at dele udsigten med 100 andre mennesker, vandrede vi en tur off-road langs klipperne og nåede til et mere naturligt udsigtspunkt, hvor inspirationen til klippen fra Løvernes Konge meget vel kan være hentet! Her sad vi, selvfølgelig lige efter at have taget de obligatoriske 500 potentielle profilbilleder til facebook, blot og slappede helt af på klippen i flere timer. Kun os, dalen og solen - hvor vi den dag i kapløbet med solen var kommet godt i forkøbet, så vi i ro og mag kunne sidde og nyde seancen samt vores medbragte morgenmad, der til trods for at være købt på den lokale tank, smagte fremragende!
Efter lige at have taget den oplevelse til os, som uden tvivl har været én af de mest spektakulære, kørte vi efterfølgende lidt rundt til diverse flotte viewpoints, hvorefter vi kørte mod Las Vegas. Kontrasten ml. morgenes ro i Grand Canyon og senere det vilde, ekstravagante aftenliv i Vegas på én og samme dag er i øvrigt også lidt af en oplevelse i sig selv.
Før vi kørte ind til Vegas lavede vi et stop ved det berømte Hoover Dam - sikke en størrelse, der desuden blev fuldt op af også en himmelhøj varme på hele 42 grader celcius! Til de nysgerrige, er der lidt bonusinfo, da Hoover Dam desuden udgør en grænse ml. Arizona og Nevada, således at man ved at gå fra den ene ende til den anden af dæmningen, samtidig krydser grænsen imellem de to stater.
Vi ankom til Vegas senere på aftenen - et styks lækkert hotelværelse lokaliseret på "The Strip". Fra sekundet vi ankom til Las Vegas har vi levet i byens ånd, dvs. helvedes dyrt, men det var vi alle på forhånd blevet enige om på forhånd - der skulle ikke mangle noget, tværtimod! Indledningsvist fik vi turens bedste måltid so far, brasiliansk kød i stride strømme - jeg tog vel sagtens et kilo på. Herefter gik vi lidt rundt i aftenlivet og besøgte blandt ander Ceasar Palace førend vi gik til køjs for at få lidt søvn.
Dag 3:
Søvn var måske så meget sagt, da vi herefter skulle op kl. 4 for at tage med bus ud til en lufthavn. Jep, vi havde på forhånd booket Vegas' bedste Grand Canyon Tour! Prisen, ja hvis min bankdame kigger mit kontoudtog igennem får hun nok et anfald, men det kan lige så godt blive gjort ordentligt nu vi er der og mens vi i vores alder ingen faste udgifter har til at fortrænge en sådan mulighed.
Turen indebar en helikoptertur til Grand Canyon, hvorefter vi landede nede ved flodbredden af Colorado River, der går gennem Grand Canyon. Derefter skulle vi sejle et stykke i floden med en lokal og ganske underholdende guide. Derefter fløj vi op til en seværdighed kaldet Sky Walk, hvor man kan gå ud over kanten på en hesteskoformet glasbro - ikke for sarte sjæle! Apropos vores tidligere uheld med flytransport har vi siden da omvendt haft heldet med os. Som de eneste den dag nåede vi lige at få lov til at gå ud på broen, hvorefter den blev lukket pga. et faretruende tordenvejr, der var på vej - til stor ærgrelse for den sværm af kinesere, der stod i kø. Det kan tænkes, at jeg her også fik tid til at købe lidt sourvenirs til Jer derhjemme ;)
Efter at have taget endnu en omgang fantastiske billeder gik turen atter tilbage mod Vegas i helikopter. Jeg vil spare de tusind ord og i stedet lade billederne tale for sig selv!
Senere ladede vi energi op ved hotellets pool førend aftenens strabadser.
Disse strabadser bød indledningsvist på endnu en gourmetmiddag, denne gang på det kendte Bellagio. Herefter var det vores tur til at prøve lykken på casinoet - nogle mere heldige end andre. Undertegnede havde som altid god held med rød og da vi forlod casinoet havde jeg da trods alt fordoblet min indsats. Derefter fik vi booket os en limousine til at køre os lidt rundt i nattelivet for senere at hoppe foran i køen til en fest, vi havde købt indgang til på forhånd - uvidende at det var byens største fest, der bl.a indbød på roof top party og Afrojack som DJ. Den førnævnte gevinst blev brugt mange gange på usandsynligt dyre drinks, der slår selv København-priser og vi blev enige om ikke at se på vores konto den efterfølgende dag. Av, av, av. Jeg gentager mig selv, av, av, av. Ja, jeg tabte jo i øvrigt også det meste af min gevinst igen, da der gik ludoman i den nu efterhånden lettere berusede udgave af mig selv og jeg liiige skulle prøve vores hotels casino før sengetid. Selvfølgelig skulle gevinsten tabes igen, de snu amerikanere har naturligvis lagt fælder ud i form af casioner overalt og jeg gad åbenbart ikke slæbe rundt på alle de krøllede sedler i min pung.. Dog stadig et lille plus, så ingen sure miner, hvilket i øvrigt også ville været umuligt efter så vanvittigt begivenhedsrig en dag!
Vegas var alt, hvad man forestiller sig og lidt til. Luksuriøst, overhalingsbanen, eufori, op- og nedture(hedeture), fest og skønne unge mennesker alt sammen i overdimensionerede omgivelser.
Dag 4:
Efter små 6 timers søvn skulle vi hurtigt få samling på vores tømmermænd og pakke kufferten, da vi skulle tjekke ud af hotellet kl. 11. Overraskende friske alt taget i betragtning, men vi må vel efterhånden have vendt os til hurtigt at skulle videre, så trætheden fortrænges.
Derefter gik turen mod Death Valley og senere, hvor jeg i skrivende stund sidder, på et hotelværelse i Best Western Bishop Lodge.
Det tog ca. 9 timer, men denne køretur må simpelthen være den mest spektakulære, jeg nogensinde har kørt - helt på højde med New Zealands helt fabelagtige natur. Åbne, enorme vidder omkranset af en bjergkæde, der strækker sig til skyerne. Igen, jeg gør billederne til skamme ved at prøve at beskrive dem, så giv i stedet dem et kig til trods for at det næsten må være et must, at I selv engang får oplevet disse og deres skønhed til fulde. Til trods for tømmermænd, manglende søvn og en lang dag i bilen var køreturen en meget stor oplevelse i sig selv - det er uden ad sådanne veje, bogstaveligt talt, at begrebet road trip er opstået. Som nævnt er jeg i skrivende stund i færd med denne blog i byen Bishop, men fra i morgen står den på en hurtig morgentur i poolen, hvorefter vi, tidligt som altid, skal køre mod Yosemite Nationalpark, der eftersigende skulle være endnu smukkere end Grand Canyon. Al vores grundige forberedelse til rejsen har fungeret fuldstændig som smurt, så det er lykkedes os at presse alle disse oplevelser ind på så kort tid - det er næsten sværere at nå at fordøje det hele, når vi konstant udsættes for den ene store oplevelse efter den anden. Jo, det går helt forrygende!
Dag 5:
Vi kørte tidligt afsted mod Yosemite National Park - da vi ramte første del af parken, Touloumne Meadows, spurgte vi en lokal, garvet ranger til råds om gode hikingruter - vi blev anbefalet en tur, der gik godt opad i nogle af bjergene eller 'domes' som de kalder dem, da mange er mere runde som kugler snarere end spidse bjerge - hvilket desuden også gør bestigningen af dem nemmere, heldigvis. Vi besteg én af disse, hvor vi endnu en gang kunne nyde vores medbragte føde til en panoramaudsigt - igen, helt alene i ro og mag Det med at gå den samme rute to gange er lidt kedeligt, så vi valgte at forsøge os med at komme ned ad egen rute - lettere sagt end gjort viste det sig. Vi kom ned af domen efter lidt anstrengelser og meget alternative klatreteknikker, men ned kom vi og straks som vi var væk fra den åbne rute, stod der et rådyr og måbede over hvem fanden, der nu kom brasende på dets private grund. Senere tog vi en lille dukkert i en flod for foden af domen - skøn dag
Dag 6:
Endnu en gang kørte vi mod parken - denne gang til dets centrum nede i en dal, hvorfra adskillige lange ruter afgik. Vi valgte en ved navn Four Mile Trail, der gik lodret op i flere kilometer - til trods for at den ene af os var ramt
af lidt sygdom. Undertegnede har heldigvis før gjort karriere i lange gåture med oppakning som, værnepligtig, så jeg tog dobbelt rygsæk på På vejen opad så vi iøvrigt ganske hurtigt en såkaldt 'bobcat' som er meget sjælden at se, så endnu lidt held på turen. Desværre ville den ikke posere tilstrækkeligt længe for kamerat, så et ordentligt billede til jer andre fik vi desværre ikke.
Et par timer senere var vi på toppen kaldet 'Glacier Point', hvorfra vi nød endnu en god frokost - selvfølgelig med dertilhørende panoramaudsigt udover parken, som sædvanlig Vi havde egentlig planlagt at gå nedad igen, men der havde taget lidt længere tid end planlagt, og vi var egentlig også mere udmattede end vi havde regnet - desværre var den sidste bus ned fra toppen netop afgået og vi orkede ikke at skulle bruge 3 timer på at gå ned ad samme rute igen - Løsningen blev derfor at spørge folk om vi kunne få et lift ned til dalen igen og efter lidt vilkårlig spørgen var der endelig et ungt (umage) par, en tysker og en nordmand, der skulle i samme retning og havde plads. Kvinden kunne snakke fanden et øre af, så lidt underholdning fik vi da også
Dag 7:
Sidste dag i Yosemite - øv! Vi havde denne dag ikke tid til den helt stor gåtur, men det passede også fint for det eneste af de mere specielle ting, vi sådan set manglede at se, var parkens kæmpe sequoia træer. Noget af parken var desværre lukket, men heldigvis var et af de områder, hvor disse kæmper gror åbent, hvilket hed Touolumne Groves, så der kørte vi hen. Dog havde vi et mindre stop på vejen, for tro det eller ej, var vi så heldige, at på vejene derhen i bil, spottede vi en bjørn i vandløbet ved siden af vejen. Vi fol hurtigt holdt til siden og tændt kameraet og nåede at se bjørnen i aktion førend den stille vandrede væk i buskadset førend den kom i spurt henover vejen og væk igen. Man kan iøvrigt få bøder for at følge efter parkens 'wildlife' så efterfølgende lod vi bjørnen passe sig selv - efter liiiiige at ha' taget er par billeder til samlingen
De såkaldte kæmpe træer som vi senere ankom til kan efter sigende blive 100m høje, 10m i omkreds samt hele 3000 år gamle (da de blot bliver ved og ved med at gro - end ikke lyn ej ild forvolder træet nogen synderlig skade. Vi gik en rute langs nogle af disse træer, samt under og tilmed igennem en af disse træer, der var væltet og efterfølgende udhulet.
Vi var færdige i Yosemite for nu, og atter en gang ventede den diamentrale modsætning med storbyliv, da næste stop var San Fransisco senere på dagen.
Lige en kort fortælling om den amerikanske trafik iøvrigt. De kører ad helvede til. End ikke 5-sporede motorveje kan få trafikken til at flyde som på den tyske autobahn. Det med at holde til højre er en by i Rusland, og det er amerikanerne jo ikke just fan af.. Indledningsvist forsørger vi velopdragne danskere at overhale på almindeligvis i den hurtige ydre bane, hvilket dog viser sig umuligt når folk blot kører som de vil i hvilken som helst bane. Det resulterede i en kende frustration fra undertegnede, der måske nok godt kan lide at køre en anelse stærkt uden at skulle køre hasarderet rundt mellem folk, så da en gammel sort vogn endelig fik holdt til siden, svingede jeg blot jævnt med hænderne i vejret til vedkommende for blot at signalere, hvad vedkommende egentlig foretog sig.. Det viste sig dog senere, at det var den forkerte bilist at kritisere. De følgende 15 min ca kørte vedkommende, en ung mexicansk gangster-lignende gut, der både kunne formå at skrive sms samt ryge den enorme joint han havde i hånden, mens han kørte bil, at køre helt op på siden af os og nu hans tur til at lave advarende blikke, håndtegn og deslige. Tydeligvis ikke en fyr, vi ville stoppe op for at snakke med, så efter lidt besvær fik vi sat farten ned og kørt af motorvejen, således at 'Gringo' som vi nu har døbt ham, ikke kunne dreje med. Vi fandt derefter en ny rute til San Fransisco og undertegnede har siden holdt hænderne i ro i trafikken Siden da er vi så endt med selv at overhale indenom og køre som en taxachauffør, for ellers kommer man desværre ingen vegne i trafikken
Vi blev egentlig lidt i samme miljø, da vores næste par overnatninger var i San Fransisco, downtown Berkely i et område, ja der i hvert fald ikke lige just var lige så luksuriøs som tilstandene i Vegas, men det var da også en oplevelse
Dag 8:
Tidlig morgen smuttede vi med metroen ind til down town San Fransisco og gik langs byens berømte havnefront, hvorefter vi skulle på en booket, guidet cykeltur rundt i byen et par timer. Vi cyklede rundt i nogle fornemme kvarterer med en underholdende guide og slutteligt over selve Golden Gate Bridge. Til de der skulle undre sig, er farven på denne bro iøvrigt noget så fornemt som 'international orange' - tilpas farver til at blande sig ind i omgivelserne samt stadig være synlig. Iøvrigt var vi heldige med vejret, der ifølge guiden var en '3% day guys, a beautiful 3% day' som i at det er meget sjældent at klarheden i vejret er så god, hvilket tillod os nogle ekstremt gode udsigter af og på broen. Fra vi havde cyklet over broen, var vi nu i et område kalder Sacramento hvor vi fik lidt god seafood på den lokale strandpromenade samt gåtur i havnen. Derefter skulle vi med en færge tilbage til San Fransisco, så lidt sejlads fik vi også med i billetten. Senere samme dag havde vi booket en hop on-hop off billet med sightseeing bus rundt i byen. Dette var helt perfekt, da det var flere timers ren afslapning på øverste, åbne dæk i solskin, mens vi blev guidet rundt af den elektroniske tolk samt en ørehængende lille melodi.
Dag 9:
Denne dag startede med noget helt andet vejr, og vi forstod nu, at guiden rigtig nok talte sandt om det gode vejr dagen forinden. Denne morgen var der så megen tåge, at hele Golden Gate Bridge var indhyllet i det, så der ikke ville have været meget udsigt, hvis i stedet havde cyklet over den på denne dag - heldigt vi gjorde det omvendt
Denne dag bød i stedet på en gåtur rundt i byen og hen til 'The Crookedest Street' en sørens kroget gade i San Fransiscos iøvrigt berømte skrånende gader som vi kender dem fra film. Iøvrigt fik vi også en tur rundt i disse lige så berømte sporvogne el. 'trams' som de hedder, hvor der blot kun er ganske få tilbage, der ikke bliver erstattet af bybusser og deslige. Senere på dagen skulle vi over på fængselsøen Alcatraz. Dette var et rigtig spændende visit, hvor man bl.a. fik udleveret høretelefoner, hvor man så blev guidet rundt i fængslet på egen hånd - fortalt af rigtige fængselsvagter i sin tid samt gamle optagelser fra fanger og med andre gode lydeffekter som ja, fx lyden af en kniv, der bliver hugget i rykken på en anden, eller pistolskud, når der i fængslet opstod tumult. En tur, der i hvert fald sagtens kan anbefales. Der var vores sidste aften i byen og vi havde stadig et par ting, vi manglede at se. Dette kunne vi dog ikke nå med bus, så vi fik købt en underholdende taxachauffør, Mike fra Jordan, der har boet i byen i mange år, til at køre os rundt til de resterende steder for 100 dollars. Heriblandt var Twin Peaks, der er en bakketop, der dråber højt over hele byen og hvorfra vi fik er rigtig godt og sidste billeder af den skønne by, før vi skulle forlade den næste dag. En meget skøn og kulturel by med plads til alle, hvor stemningen altid er dejlig afslappende. Iøvrigt en rigtig fin taxa chauffør, der kunne fortælle os en masse om byen og deslige, vi ikke vidste. En oprigtig fin fyr, og nej ikke kun pga. de 100$ (iøvrigt for flere timers taxakørsel i en storby - regn selv på hvad det havde kostet i Kbh) og han virkede til også at have en fin tur med os - han selv ville fx også gerne til Twin Peaks og fik da også selv taget et billede eller to af sig selv på toppen - samt et med os
Dag 10:
Sidste dag i San Fran ;( Her havde vi et par sidste stops rundt i området, specielt i innovationens højborg, Silicon Valley, såsom hovedkvartere i store firmaer som Facebook, Apple osv, hvor det dog er begrænset hvad man kan se uden en aftale på forhånd - som vi desværre denne gang ikke havde planlagt. Ved Google's hovedkvarter kunne vi dog få lov til at cykle rundt i området på deres cykler farvet i de særegne Google-farver. Vi tog også er smut forbi Steve Job's gamle hjem og den garage, hvor han eftersigende skulle have udviklet den første MAC. Da vi stod og tog billeder kom en kvinde fra nabohuset overfor ud, og fortalte os lidt om Steve, da hun havde gået i skole med ham (hendes forældre boede i huset overfor og der var dem hun tilfældigvis lige besøgte). I sin tid var hun faktisk blevet tilbudt job af Steve inden det for alvor blev stort - hvilket hun dog havde takket nej til (man fornemmede en smule ærgrelse), men heldigt at hun ville fortælle lidt om den unge Steve.
Derefter forlod vi byen og mod den næste store 'Scenic Drive' på den berømte Highway 1, der strækker sig fra San Fransisco og ned til Los Angeles - en strækning vi havde et par dage til at nyde.
Første stop var byen Santa Cruz - er styks lækker by med en fornem strandpromenade. Vi parkerede bilen ude på en stor mole og gik derefter på stranden. Molen var iøvrigt også holdeplads for en hulens masse søløver, der alle kæmpede for et spot i sollyset til stor underholdning for os andre - man kan godt regne ud hvorfor de i sin tid blev valgt som de oplagte artister til diverse shows
Vi brugte lidt tid på stranden og fik som sædvanligt et godt måltid. Ja vi var blevet fortalt, at mad i USA skulle være billigere eks herhjemme, men med en dollarkurs, der nærmer sig 7 og de steder vi spiste - for ja, vi ville bestemt ikke kun leve af fast food kæder, så var det et lidt dyrt madbudget, når man spiser ude flere gange dagligt - men som nævnt tidligere, så skulle der ikke spares.
Vi kørte videre langs kysten til en by kaldet Monterrey, hvor vi på vejen dertil godt nok studsede over det utrolige antal af flotte biler, gamle som nye. Da vi kom til byen var der er kæmpe ståhej med bilauktion, udstilling osv og et hav af lækre biler i rigtig klassisk amerikansk stil som man ser i Grease samt en masse nyere Ferrarier og deslige. Vi fik lidt god mad nede ved havnen og kørte senere til en by kalder Castroville, hvor vi havde vores overnatning. Iøvrigt efter lidt besvær, da vores oprindelige overnatning et andet sted ikke var at finde i deres papirer, så vi blev nødt til at købe en ny overnatning. Denne også lidt dyr, da den årlige bil-begivenhed, som vi senere blev fortalt, at vi pt var rende ind i, betød tredoblede priser på diverse omkringliggende hoteller - men forhåbentlig kan vi finde ud af noget med vores rejseagent. Men atmosfæren var det værd - en ældre herre faldt i snak med os og snakkede løs i 15-20 min om hvilke biler man kunne se og han selv havde betalt 300$ for at se nogle shows og selvsamme entusiasme var at spore i hele byen - så selvom ingen af os ved det helt store om biler, så kan vi trods alt godt måbe en del når sådanne flotte biler står samlet på en årlig udstilling, der trækker folk til helt fra fx Schweiz, som den ældre herre nævnte. Nu vi taler om kompensation for det missede hotelværelse, så har vi også erfaret, at forsinkelser som dem vi var ude for i København den første dag med SAS, kan give kompensation helt op til 4500kr pr person, så den sag har vi også forsøgt at se lidt nærmere på - forhåbentlig med et passende udfald.
Dag 11:
Vi kørte videre ad den ikoniske Highway 1 og gjorde holdt i en hyggelig by kaldet 'Carmel by the Sea' hvor vi fik en god morgenmad på en belgisk restaurant - lige ude foran holdte iøvrigt diverse Ferrarier på udstilling, da den førnævnte begivenhed også strække sig helt til denne by! Vi slappede lidt af på stranden - husk at man på hele Highway 1 mere eller mindre har vand på den ene side hele tiden, så det var oplagt med nogle små stops hist og pist på den lokale strand.
Senere gjorde vi holdt ved en anden lille by, der bød på en restaurant med udsigt ud over vandet også - selv en lidt lunken cafe-burger smager fint i sådanne omgivelser
Vi havde bemærket, at der fra mange af disse byer gik sejlture, der garanterede at man så hvaler, ellers fik man pengene tilbage - desværre havde vi ikke tid til sådanne ture, men heldigvis var det relativt nemt at spotte disse hvaler mens vi kørte langs vandet. Der gik ikke længe imellem at der holdte en flok biler samt 20 kinesere, der skulede efter nogle hvaler, hvis ikke vi selv var i stand til at spotte dem - billeder haves i bedst muligt omgang
Slutteligt da der var aftentid ankom vi ved byen Morro Bay, hvor stranden og solnedgangen var så indbydende, at vi gjorde holdt, hoppede i badetøjet og tog en god aftendukkert mens nogle måbende amerikanere så på. De bader typisk selv i våddragter og deslige eller om dagen når det er varmest, da de tilsyneladende er satte overfor 'koldt' vand, som i virkeligheden var relativt varmt - vi gav dem en historisk lektion i danske vikingers traditioner og kørte derefter til Pasorobles og overnattede.
Dag 12.
Turen fik mod Pismo Beach, der i stil med sine forgængere bød på lange strande samt en massiv badebro. Senere byen Santa Maria samt den mere særegne by, specielt for os, Solvang. Denne er en såkaldt dansk-amerikansk by starter af tilflyttede danskere i sin tid. Derfor hænger ser danske flag over det hele samt alle kendte seværdigheder som vi selv kender dem og med Hovedgaden 'Copenhagen Boulevard'. Vi gik lidt rundt og morede os lidt ved byen - også fordi at meget af det ikke ligefrem er pæredansk, eller i hvert fald ikke de ansatte og deres dybere kendskab til Danmark og arkitekturen var en blanding af tysk, østrigsk pg dansk - men underholdende var det. Vi så vores snit til lidt dansk mad pg bestilte intet ringere end flæskesteg med brun sovs og kartofler - jeg ventede i spænding, men de havde også hård konkurrence da de første danskere har svært ved at konkurrere med den version som ens bedsteforældre kan præstere. Det smagte udemærket og specielt rødkålen og sovsen var lige i øjet. Til trods for lidt ringe kendskab til madkundskaben, så ville jeg dog mene, at et halvt kilo salt ekstra ville have fået det til at minde lidt mere om det danske traditionsrige måltid ;)
Vi forlod H.C. Andersen gade osv. og drog mod den populære havneby Santa Barbarra, hvor vi atter smed os i sandet og fik spillet lidt strandtennis. Efter lidt afslapning kørte vi videre til det endnu mere famøse Malibu, der bød på enormt misundelsesværdige huse langs vandet, hvorfor mange Hollywood-stjerne da også er at finde her, og vi fandt en kanon lækker restaurant alene og på den yderste spids af en mole langt ude i vander (til 'normal dansk pris') hvor vi atter engang blev mætte i god mad og lokal øl. Slutteligt den aften / nat ramte vi endelig Los Angeles, hvor vi checkede ind på Best Western og gik straks til køjs.
Dag 13:
Vi gav os selv lidt søvn, men kom ellers op, fik lidt god morgenmad på hotellet og kørte derefter til Downtown Hollywood i LA. Her havde vi tænkt selv at køre rundt til diverse ting, men blev på gaden mødt af en ihærdig sælger der gav os en god pris på at tage med deres guidede tur rundt i byen. Modvilligt mod sådanne sælgere var det dog egentlig en god ide, da de kendte alle steder vi skulle til og vi derfor blot kunne slappe af, og det for flere timer iøvrigt kun kostede 20$ pr person. Det viste sig da også at være en skidegod tur med en guide, der lever for Hollywood og de kendte, som derfor havde en masse gode historier og 'gossip' at fortælle mens han kørte os forbi det ene celebrity hus efter der andet, heriblandt Leonardo DiCaprio, Katy Perry, P. Diddy, Hugh Hefner, steder fra film såsom Iron Man's hus osv osv. samt forbi kendte områder som Beverly Hills, Mulholland Drive og et kig til Hollywood skiltet. En rigtig god tur i de kendtes luksuriøse miljø. Senere tog vi en gåtur langs de kendte gader med stjernens navne såsom Michael Jackson, Elton John osv. Derefter kørte vi ud til endnu en strand kalder Santa Monica - ja Californiens strande og den lækre stemning kan være stærkt vanedannende, hvor vi slappede lidt af. Har man set Baywatch er stemningen fuldstændig identisk, med strand så langt øjet rækker, sol, palmer, folk der træner og heldigvis lidt godt for øjet hvad angår der kvindelige køn også Som sædvanlig havde vi et relativt pakket program, så vi tog hjem igen for så at tage ned i byen igen til er show vi havde booket på er sted kaldet 'Laugh Factory' og som det måske afslører i navnet, var det en aften med masser af stand-ups fra lovende komikere og for fanden hvor har jeg da aldrig grint og næsten grædt så højlydt Den ene komiker mødte os tilmed på gaden senere og takkede for, at vi havde grinet så meget, da han åbenbart havde haft svære ved at få andre til at le med. Brett Wiley hed den bedste af dem og det kan varmt anbefales at søge på ham på youtube.
Dag 14:
Sidste dag til at opleve noget på denne rejse! Tilbage i vores plan for Los Angeles var blot at opleve Universal Studios, så der tog vi hen! Det er kræs for alle filmelskere, da diverse forlystelser er dedikeret til forskellige film og serier som fx Simpsons, The Mummy, Jurassic Park, Transformers, Fast & Furios osv. Det er derfor ikke blot en almindelig forlystelsespark med rutchebaner og deslige, da der er gjort rigtig meget ud af detaljerne fremfor kun selve rutchebaneturen. Der var selvfølgelig lidt kø, men flere af stederne blev dette dog blot udnyttet til, at man kom i stemning ved at lave flotte omgivelser mens man var i køen. Derudover var der også en rundtur på en times tid, hvor vi blev kørt rundt på forskellige tidligere og nuværende film sets. Efter den sidste rundtur kørte vi hen på vores hotel for aftenen, hvorefter vi tog bilen på en car wash for senere at aflevere den - det var næsten sørgmodigt at skulle aflevere den flotte Santafe, der havde gjort det fortrinligt! Vi havde samlet set kørt hele 3650km på de 14 dage og havde heldigvis undgået skader trods den til tider hektiske trafik med 6 vejbaner og ingen struktur.
Resten af aftenen blev brugt på hotellet, da vi skulle relativt tidligt afsted mod lufthavnen dagen efter.
Dag 15:
Vores fly gik fra Los Angeles til Washington - mon vi havde held med flytransporten denne gang, det kan diskuteres. Det fly vi skulle ha' fløjet med var blevet skiftet ud med et mindre fly og derfor var der færre pladser og nogle kom derfor ikke med flyet, hvilket i øvrigt var blevet bestemt helt tilfældigt. Undertegnede var én af disse. Derudover en del andre, hvoriblandt en kvinde decideret var blevet skilt fra sin 19-årige datter, der havde fået plads i flyet, hvorefter moderen ikke havde. Lidt kaotisk og knap så gennemtænkt af selskabet for kvinden var naturligvis ganske oprevet, stortudende og svær at snakke til fornudt. Da jeg alligevel skulle vente i lufthavnen nævnte jeg for dem, at mine to kammerater, Casper og Edoardo som havde fået en plads i flyet, kunne stige af flyet og vente sammen med mig, hvilket de selvfølgelig gerne ville. Det tog nok 15-20 mins snakken frem og tilbage med diverse personer som intet viste om noget som helst, nogen mente flyet var lukket helt af, men pludseligt fik de lov at forlade flyet og bytte plads. Vi var derfor en anelse trætte af at skulle vente endnu en gang, men vi var på forhånd blevet lovet en kompensation i form af en voucher på 500$ (ca. 3500kr), så vi tog det ikke så tungt. Desuden ankom vi med et nyt fly, via mellemlanding i Denver, til Washington kun ca. 6 timer senere end ellers planlagt, så samlet set var vi egentlig ganske tilfredse. Vi har planlagt at flyve til Miami, når vi får tid, og hele denne tur kan fx sponsoreres at voucheren, så held i uheld ;) Vi havde på forhånd bestilt en bus samt overnatning i Washington, så da vi ankom fandt vi hurtigt vores bagage og kom ellers med bussen og til College Park, byen hvor vi skal studere den næste tid.
Den følgende dag brugte vi på at finde lejlighed, hvilket gik mere smertefrit end forventet. Huslejen er relativt dyr her og de første steder vi checkede var det omkring 900-1000 dollars pr. måned og med en kontrakt på 5 måneder. Vi bor "off campus" da det kun er bachelor-studerende, der må bo på campus (universitets grund). Dog er der mange muligheder for at få bolig i omkringliggende bygninger. De fleste benytter sig af årlige kontrakter, dvs. når man flytter ud skal man selv genleje til anden side, men dette ville vi dog meget helst være fri for. Efter at have forhørt os en del steder fandt vi vores nuværende sted, hvor vi fik forhandlet os til en rigtig god pris på "blot" $785 pr. måned og kun med en 4 måneders kontrakt samt blot et depositum på 99 dollars, hvor de ellers indledningsvist, som mange andre har betalt har vi erfaret, forlangte hele 1500 dollars. En anden dansker, der er her lige så længe som os, betaler fx $930 dollars om måneden, har en 12 måneders kontrakt og smed et stort depositum, da han bookede hjemmefra, så samlet set er vi egentlig meget tilfredse med resultatet af vores boligjagt. Lejligheden er en del af et stort boligkompleks med nok over 100 lejligheder og der er fælles faciliteter som fx fitness center, vaskerum, computerrum osv. Der går en gratis bus til universitetet ganske ofte, hvilket kun tager 7 min, og er man lidt frisk kan man sagtens gå de kun 1,5 km vi har til universitet. Det skal desuden nævnes, at lejligheden er beliggende øverst på 6. sal i hjørnet af bygningen og tæt på fællesfaciliteter, så det kunne næsten ikke være bedre. De benytter sig desuden af en politik, at hvis man henviser nye beboere til deres sted, får man 200$ skåret af huslejen. Ganske praktisk, da vi alligevel var i kontakt med to andre studerende fra CBS, og vi fik derfor forhandlet selvsamme pris til dem og de er nu også flyttet ind her og vi alle deler derfor de 400$ - så angående den første melding om at få en god start - så vil jeg uden tvivl sige, at disse første to uger samt dét, at vi nu har en super bolig, vil gå under kategorien en perfekt start ;)
I skrivende stund har vi nu været her i en uges tid, hvilket har været knaldhamrende underholdende! Vi har haft den første undervisning i to kurser indtil videre, "Project Management in Dynamic Environments" og "Entrepreneurship & New Ventures". Stort set alle vores kurser er MBA-kurser, dvs. de deltagende ofte er lidt ældre end os og har enten fuldtid eller deltidsjob ved siden af, så det giver lidt flere praktiske input til undervisningen. Det sidstnævnte kursus er om aftenen i Washington DC, ikke så langt fra Det Hvide Hus og vi skal faktisk kropsvisiteres inden hver undervisning, så vi kommer ugentligt dertil og får oplevet hovedstaden. Amerikanerne er jo den mest åbne folkefærd og allerede efter den første undervisning blev vi inviteret af præsidenten af MBA-studierne til at komme med dem på bar, hvor han betalte den første drink - og sådan er det i øvrigt generelt, folk er så åbne og gæstfrie, at man ganske hurtigt får udvidet sit netværk.
Således gik de første tre uger - det har uden tvivl været de mest begivenhedsrige tre uger i mit liv so far, og jeg ser meget frem til de kommende fire måneder!
Jeg mangler at få en del af billederne lagt over, så I må indledningsvist nøjes med lidt billeder fra dag 1-4. Jeg vender tilbage med flere ;)
- comments