Profile
Blog
Photos
Videos
Kære venner og familie,
En lille forårshilsen her fra Sydney! Endelig er træerne begyndt at spring ud og mit uldne undertøj er lagt på hylden. Vågede mine blege ben ud i nederdel i dag for a fejre foråret, hvilket dog viste sig at være lidt for tidligt endnu...
Tiden flyver afsted og snart har jeg været her i 2 måneder. Er kommet godt ind i hverdagen, og har nu begrænset mine turist-udfoldelser til weekenderne. Selvom arbejdsbyrden ikke er så stor med de fag jeg har valgt, er der stadig masser af udfordring; assiatiske forelæsere med sjove udtalelser, ca. to afleveringer om ugen (hvilket jeg ikke har prøvet siden gymnasiet) og et forsker projekt.
Universitetet har en masse sjove sportsforeninger og jeg har meldt mig til tennis, bueskydning og sejlads (laser jolle og windsurfning). Har også lige tilmeldt mig et stort løb hernede der afvikles om 11 dage (Sydney Running Festival). Har valgt 9 km ruten, så det er vist på tide at begynde at træne lidt op! Glæder mig så meget til at starte sammen med flere tusind andre, løbe over Sydney Harbour Bridge, rundt i Botanic Gardens og slutte foran Opera Huset - det bliver et kick!
Er stadig glad for mit lille værelse og kommer rigtig godt ud af det med Max og Beatrice som jeg deler huset med. Det var fars dag i søndags, så de havde inviteret forældrene over til frokost. Vi fik super delikat spise. Hovedretten var 1,5 kg store krabber vi hentede samme morgen på fiske markedet. Det var med en lidt anden etikette end jeg er vant til. Der blev konverseret over middagen om udenrigs politik, de kendte og huspriser, med klassisk og opera i baggrunden. Men jeg tager vel ikke skade af at blive lidt kultiveret, og de er utrolig rare allesammen! Familien har en ejendom oppe i Blue Mountains (en naturpark ca. 100 km vest for Sydney) som jeg har fået lov til at komme med op at se en weekende. Tror jeg venter til det bliver lidt varmere, for det er kun 2 uger siden at de havde sne deroppe!
Glæder mig til vores 'Spring Break' i slutningen af september. Jeg har en uges fri, hvor jeg skal til Perth og besøge min gode veninge Lea som studerer der. Planen er foreløbig at køre op langs den øde vest kyst. Bliver skønt at komme lidt væk fra byen, og spændende at se lidt til den australske 'out back'.
Alt for nu. Håber at I alle har det godt og får et skønt efterår derhjemme!
Kærlig hilsen fra Christa
- comments


