Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen.
Jeg skriver dette blogindlæg fra en minibus, der er i en del bedre stand end den forrige, i Central Highland, hvor vi lige er kørt igennem den mest fantastiske og smukke natur man kan forstille sig. Vi har været et par kilometer oppe i bjergene og hilst på skyerne :) Her var en masse små vandfald, der løb ned af bjergsiderne, det var virkelig breathtaking!
Men for at vende tilbage til bjergbyen Dalat, så skrev vi i sidste indlæg, vi skulle en tur til Countryside for at se naturen. Vi bestilte vores tur hos et lille bureau, hvor det var universitetsstuderende der tog med ud som guider.
Vi blev hentet kl. 8 om morgenen foran hotellet og så gik turen ellers af sted. Vi sad bag på hver vores motorbike, og det er vi ikke spor kede af vi gjorde. Vi startede i en lille landsby, hvor de levede af at gro blomster, især roser og så sælge dem videre til store dele af landet. Herefter gik turen et stykke videre, hvor vi skulle ud og se en kaffeplantage og hvordan de lavede risvin. Vidste I at der er mange kaffesorter der tørrer i fiskesauce?!
Det var ret interessant og selvfølgelig smagte kaffen fantastisk! :)
Vi fortsatte videre til Elephant Waterfall, hvor skulle ud og klatre lidt for at komme ned til det. Vi har aldrig set så stort et vandfald før, det var virkelig fantastisk. Vi blev en del våde, for man kunne gå ind bag det og det skulle jo prøves. Så er det jo godt vi sad på motorbikes, og ikke i en bil. :)
Vi så en Paragoda med en 5 meter høj smilende Buddha. Vores guide mente dog den lignede Mark. Haha. :)
Vi skulle have lidt frokost og var blevet fortalt at den ikke forgik på en fin restaurant. Det gjorde heller ikke noget, indtil vi så hvad det var vi egentlig skulle have! Der var en masse forskellige retter mad, som vi skulle dele med vores guider. Fisk, kylling, gris, grønsager, suppe, forårsruller osv. Det eneste problem var bare, at maden kom fra et såkaldt gadekøkken, som virkelig ikke var rart. Nu har vi jo set at de lokale er ret glade for rotter, så hvad er det mon vi har fået? Vi er dog ikke blevet syge, så helt galt kan det jo ikke ha været. Udsigten var ikke til at tage fejl af, ned til en sø med bjerge i baggrunden. :)
Vi fortsatte vores tur tilbage mod Dalat hvor vi så Crazy House, det var et hotel, dog lavet som et slags børneland. Der var ikke en væg der var lige, så det var et ret underligt hotel.
Vi tog videre til deres tidligere konges sommer Palads, hvor alt stadig stod som det gjorde i 1950'erne. Vi mente dog ikke at det var en konge værdigt!
Vi sluttede vores tur af med en tur i en svævebane, hvor der var en virkeligt flot udsigt over hele Dalat by og over højlandet. Den endte i en Japansk inspireret have, hvor der var en Paragoda, som husede munke der gik i skole.
Efter turen tog vi selv ud til et nonnekloster for at aflevere vores varme tøj til klosterets børnehjem (det skal dog lige siges at vi har set flere lokale med dunjakker på grund af de meget kolde 20-25 grader). Den ældre dame der tog imod tøjet forstod ikke et ord engelsk, men vi fik dog lov til at komme ind og se det, selvom det var efter besøgstid. Vi nåede dog at fare vild 3 gange inden vi endte der.
Efter vi havde fået aftensmad endte vi på et åbenbart meget fint sted, en loungebar. Man følte sig ikke så velkommen i souvenir t-shirt og shorts! Der var live musik, selvfølgelig vietnamesisk, men der var en pige som sang engelsk, og skulle synge Born this way med Lady Gaga. Vi tænkte det ville blive rædselsfuldt, men det viste sig at den lille pige gav den gas og sang trusserne af Lady Gaga! Det bedste af det hele var dog, at vi var de eneste der sad der. Så vi fik en lille intim koncert, med blandede følelser.
Vi blogges ved! :)
Tam Biêt herfra..
- comments