Profile
Blog
Photos
Videos
Efter endnu en bustur, denne gang i en intakt bus, er vi atter engang kommet til Vietnam. Vi startede i byen Vinh, en by hvor ca 2 mennesker taler engelsk, desværre mødte vi ikke nogen af dem. Formentlig nogle indadvendte typer.
Derfor, og fordi Vinh virkede som en generelt ucharmerende industriby, kørte vi efter kun én dags ophold videre til Hue. I bussen lå Mathias ved siden af en letter beruset ung fyr, der havde en mindre end socialtacceptable idé om hvor hans side af sædet sluttede og hvor Mathias' krop begyndte. - Men hey, de viste indiske film Det meste af natten!
Klokken 6 om morgenen ankom vi til Hue, hvor der var udbredt enighed om at vi havde for lidt regntøj på. På ca. 9 sekunder blev vores tøj gennemblødt. En personlig rekord for os begge!
Vi valgte at bestille en rundtur til dagen efter. Denne rundtur indebar diverse templer, citadellet, og en meget imponerende Kung-fu opvisning.
Herefter satte vi næsen mod vores nuværende location, Hoi An.
Hoi An er en by kendt for sine mange skræddere, og Christoffer har da også valgt at få syet sig et jakkesæt netop her. Mathias måtte desværre kigge misundeligt på efter han havde tjekket sin konto.
En lille tur til Hoi Ans lækre strand blev det også til.
Nytårsaften blev fejret på terrassen med øl og risvin, beklageligvis ikke i de mængder i sikkert har lappet i jer.
Vi har desuden også drukket en del lokal frisk øl som man får serveret i en skål med en skive lime i. Det er lige noget for sådanne et par raffinerede typer som os! (Det skader selvfølgelig heller ikke at en skålfuld koster det der svarer til 1,5kr.)
I morgen går turen til Dalat, så må vi se hvad eventyret bringer os der.
Godt nyt år forresten!
Mathias og Christoffer over and out!
- comments