Så oprandt dagen hvor vi måtte afslutte vores eventyr.

1/6 år, 2 måneder, 60 dage, 1440 timer, 86.400 minutter eller 5.184.000 sekunder. Hvordan måler man egentlig et eventyr?

Vi fløj fra Bangkok klokken 21 lokal tid, endnu ude af stand til at fatte de sidste 2 måneders bratte slutning. Flyveturen varede 5 timer og blev hjulpet på vej af et stort udvalg af serier, film og spil om bord. Aftensmaden var oksekød i brun sovs med "kartoffelmos" skyllet ned med liflige dråber af champagne og fortryllende slurke whiskey.

Vores otte timer i Dohas lufthavn blev brugt på at spise fastfood og sove. Indtil videre lyder det måske ikke som den episke afslutning man kunne have håbet på, til en fortælling så storslåede som vores, men til vores forsvar; med alle de regler mod våben og euforiserende stoffer, så er lufthavne sjældent så action packed som man kunne ønske sig.
Ikke desto mindre måtte rejsen jo fortsætte sin afslutning. Som en salut fra Qatar Airways side, bød morgenmaden på vej til København på jordbærpandekager!! Vi har stadigvæk ikke fået adrenalinen ud af kroppen efter så sindsoprivende en morgenmad.
Nu sidder vi så i København. Danmarks 2 fortabte sønner er vendt hjem, og efter et par hotdogs fra Steff Holdberg, skyllet ned med henholdsvis en fadøl, for Mathias' vedkommende og en Coca cola til pattebarnet, er vi nu mere end parate til snart at ramme Aalborg, hvor vi vil blive modtaget af jublende folkemængder, fyrværkeri og parader.

Vi takker vores kære læsere for at have fulgt os, og ser meget frem til at fortælle om vores rejse i detaljer når vores veje engang må krydses.

Snip snap snude, så er den historie ude.