Profile
Blog
Photos
Videos
Hvad?
Jeg vil tilegne mig viden omkring institutionens definition af den pædagogiske profession. Jeg ønsker hertil at få et indblik i deres pædagogik og arbejdsmetoder og være i stand til, at argumentere fagligt og sagligt for min pædagogiske praksis med netop denne målgruppe (3-6 årige, børnehave)
(Herunder vil jeg koble etik, menneskesyn og værdier, hvilke overvejelser der er omkring dette og hvordan jeg oplever det med min danske baggrund)
- Kan det lade sig gøre at finde 5 forskelligheder på hvordan en kinesisk pædagog og jeg som dansker opfatter den pædagogiske profession? Og igen 5 forskelligheder på pædagogikken og metoderne?
Min hypotese, inden videre undersøgelse, lyder på at vi opfatter pædagogik forskelligt, og har et andet syn på den pædagogiske profession.
Jeg tror mine kinesiske kollegaer og jeg har et forskelligt syn på barndom - hvad der er vigtigt i forhold til børns udvikling.
Derfor er mit mål b.la. også at kunne argumentere fagligt og sagligt, for det stykke arbejde jeg udfører, dermed kan jeg retfærdiggøre de aktiviteter jeg laver med børnene.
Hvorfor?
Her i Kina har de en anden opdeling af arbejdsområde og opgavefelt, jeg vil derfor undersøge om det fungerer bedre i forhold til at udføre sit pædagogiske arbejde, og hvilken forskel det gør fra de danske institutioner.
Ved et indblik i deres metoder, vil jeg kunne se forskelle og ligheder, for at vurdere forskellen på vores opfattelse af pædagogik og jeg vil have bedre mulighed for at danne et billede af min identitet som pædagog.
Det er vigtigt som pædagog at kunne evaluere og argumentere fagligt og sagligt, for at kunne validere sit arbejde.
- I sidste praktik er mit fokus den pædagogiske profession. Derfor vil jeg fokusere på min egen og mine kollegaers professionsidentitet og tilegne mig viden om pædagogik udover de danske grænser og normer.
Ved at inkludere mine kollegaer og være åben overfor nye metoder og anden pædagogik, vil jeg fagligt og sagligt kunne vurdere og reflektere hvordan det går i spænd med min egen profession identitet.
Ved bedre kendskab til min egen og andres professionsidentitet vil jeg være i stand til at kunne samarbejde bedre på kryds og tværs. Hertil følger min faglige argumentation ligeledes, jeg vil være bedre klædt på til at retfærdiggøre mit arbejde, ved en bedre forståelse af min professionsidentitet.
Hvordan?
Jeg vil observere, tage snakke med andet pædagogisk personale. Jeg vil stille spørgsmål og være nysgerrig på det jeg oplever.
Jeg vil samtidig reflektere over min egen pædagogiske praksis og dels ved løbende overvejelser gennem hverdagen.
CKF'er: A, D & E
1. Jeg vil bruge bogen "pædagogisk-psykologisk opslagsbog" til at forbedre mit fagsprog og dermed forbedre min argumentering.
2. Jeg vil besøge andre daginstitutioner for at se, om hverdagen kan sammenlignes med Sweet Grapes Kindergartens.
3. Jeg vil have faglige diskussioner med mine medstuderende om vores oplevelser i Sweet Grapes, for at få andre synsvinkler.
4. Jeg vil gennem min praktikperiode foretage 4 interviews, 2 på hver stue jeg er tilkoblet.
5. Jeg vil deltage til et møde, hver måned, på stuen, for at belyse nogen af mine aktiviteter og begrunde dem fagligt, for at argumentere.
Hvad?
Jeg vil med udgangspunkt i mit linjefag (sundhed, krop og bevægelse), hvor jeg heraf har valgt at fokusere på krop og bevægelse, tilrettelægge et projekt med fokus på balance og grov motorik.
- Ligger jeg som dansk pædagog et større fokus på børnenes motorik og balance, kontra de kinesiske pædagoger?
Min hypotese, efter jeg har set nogen af børnene i multirummet, vil lyde på at der ikke er særlig stor fokus på dette område og at de kinesiske pædagoger på Sweet Grapes Kindergarten ikke udfordrer dem nok i deres balance og motorik.
Hvorfor?
Jeg oplever børnene på Sweet Grapes Kindergarten, savner udfordringer indenfor dette område, og derfor heller ikke er så stærke hverken i deres balance eller grov motorik.
- Da SKB er mit linjefag, er det vigtigt, at jeg fokuserer på dette i mine læringsmål.
Da jeg ved ud fra mit studie, at balancen ikke er en sans, men at den kommer af fire forskellige sanser, vestibulærsansen, taktilsansen, kinæstesisansen og synet, er det vigtigt at alle fire sanser bliver trænet og styrket. Derfor er mit udgangspunkt at hjælpe børnene med at træne disse sanser og dermed styrke deres balance.
Grovmotorik er barnets bevægelse fra sted til sted med brug af hele kroppen, kropsholdning og det at kunne koordinere bevægelserne, disse færdigheder tilegner barnet sig trinvist, såfremt barnet bruger sin krop i leg såvel ude og som inde.
Hvis ikke børnene bliver styrket nok i deres motorik og balance kan dette betyde at de bliver motoriske usikre og får koncentrationsbesvær.
Det er med sine fysiske færdigheder at barnet udvikler det komplekse sammenspil mellem de fysiske, sansende, sproglige og kreative færdigheder. Derfor bør det være et stort fokusområde.
Hvordan?
Jeg vil udføre et projekt med en bestemt gruppe i multirummet, sammen med min danske medstuderende fra UCSJ.
CKF'er: B
1. Jeg vil bruge bogen "Den sunde krop i bevægelsen" for at tilegne mig bedre viden indenfor området.
2. Jeg vil bruge en boks "børnelege" til inspiration til mine aktiviteter.
3. Jeg vil gentage nogen af de samme aktiviteter, for at se om der er forbedring og dokumentere med billeder.
4. Jeg vil efter hver mulitrums time evaluere og nedskrive hvordan aktiviteterne forløb.
5. Jeg vil have fokus på de fire sanser og planlægge aktiviteter, som skulle styrke disse.
6. Jeg vil bruge min medstuderende til at sammenligne observationer, som en hjælp til min evaluering.
7. Jeg vil være i multirummet 6 gange om ugen, hvilket svarer til 6 t.
8. Jeg har choicetime hver dag på ca. 3 timer, som jeg mindst en gang om ugen vil benytte til fysiske aktiviteter.
9. Projekt med m.stud. forløber sig fra start april til start juni.
Hvad?
Jeg ønsker at bidrage til udvikling og fornyelse i det daglige pædagogiske arbejde og herunder udvide min egen professionelle horisont.
- Hvor forskelligt tænker vi som fagpersoner? Hvor meget er det muligt for mig at bidrage med pga. sprog?
Min hypotese er, at vi har forskellig tanke gang angående pædagogikken og hvordan den skal udføres, og derfor vil vi have rig mulighed for at udvide hinandens horisonter.
Herunder fornemmer jeg ikke at de kinesiske pædagoger har de store overvejelser omkring deres aktiviteter, med det mener jeg, hvordan det hjælper børnene i deres udvikling. Hvis min hypotese er korrekt, vil der være god mulighed for fornyelse og udvikling i form af overvejelser inden aktivitet og evaluering efter.
Hvorfor?
Der vil være mulighed for at udvikle hinandens horisonter og skabe en bedre pædagogik og sammenspil.
Ved udvikling og fornyelse kræver det evaluering og refleksion, på den måde vil ens pædagogiske arbejde komme i fokus, og udviklingen for konstruktivt arbejde vil blive konstant.
- I min sidste praktik skal jeg kunne bidrage med udvikling og fornyelse ved hjælp af faglig og saglig argumentation.
Som fagperson inden for pædagogfaget har jeg, i Danmark, lært at skulle være reflekterende og evaluerende omkring sit arbejde, så ens udvikling er konstant.
Jeg vil mene, at jeg som pædagog, aldrig kan blive færdig med at udvikle mig, der vil altid være mulighed for at jeg kan "videreuddanne" mig.
Derfor er det min holdning som pædagog at vi skal hjælpe hinanden, ved at have faglige konstruktive samtaler og komme med vores faglige vurderinger. Dermed kan vi sammen skabe en bedre refleksion og evaluering af det stykke arbejde vi udfører.
Hvordan?
Jeg vil inkludere de kinesiske pædagoger i mit arbejde og spørge ind til deres, i form af nogen interviews.
Hertil vil jeg tage billeder, dokumentere og evaluere over mit eget pædagogiske arbejde.
CKF'er: B & C
1. Jeg vil gennem min praktikperiode foretage 4 interviews, 2 på hver stue jeg er tilkoblet.
2. Jeg vil ved hjælp af min blog dokumentere og evaluere mit pædagogiske arbejde.
3. Jeg vil deltage til et møde, hver måned, på stuen, for at belyse nogen af mine aktiviteter og begrunde dem fagligt. Her vil de også have mulighed for at fortælle mig om deres arbejde, såfremt de ønsker det.
4. Jeg vil udnytte timerne i choicetime og multirummet, til at finde på aktiviteter der støtter børnene i deres udvikling, som jeg vil dele med mine kinesiske kollegaer under møderne - hvad, hvorfor og hvordan.
5. Jeg vil til sidst i min praktik afrunde mit forløb med et oplæg, for personalet i Sweet Grapes Kindergarten. Jeg vil vælge 1-3 af de overstående spørgsmål ud og give mit bud på hvordan jeg har oplevet det under min praktik.
- comments