Profile
Blog
Photos
Videos
Hey allesammen.
Saa er vores rejse rundt i New Zealand snart ved at vaere overstaaet, og det foeles bare som om vi lige er ankommet.
Efter Franz Joseph kom vi til Wanaka. Busturen derhen var lidt af en oplevelse, fordi det regnede enormt meget paa det tidspunkt, og bussen laekkede vand ind. Taget var selvfoelgelig utaet lige der hvor jeg sad, saa jeg endte med at sidde med min jakke paa og proevde at sove alt i mens det dryppede ned i hovedet paa mig:) Det er et omraade hvor der er mange vandfald og floder, og med al den regn der var faldet, saa steg floderne og vandfaldene ned af bjergene blev stoerre. Saa de vandfald der kom ned af bjergsidderne vaeltede pludselig ud paa vejen i stedet, saa vi koerte igennem flere vandfald, saa vildt ud.
I Wanaka var det en af de sidste aftener inden alle os danskere skulle i forskellige retninger, saa vi holdte noget faelles spisning og tog bagefter ned til soen og op til et udsigstspunkt og fik oel og hoerte julemusik( lidt julestemning skulle vi jo have hernede:)), saa det var jo rigtigt hyggeligt. Vi saa den mest fantastiske solnedgang, der gik ned bag bjergnene. Himlen forandrede sig bare hvert lille oejeblik, saa flot. Naturen her er bare helt sindsyg flot.
I Queenstown besoegte vi Puzzleworld, som er et hurlumhej hus med labyrinter, skaeve vinkler og en masse andet sjovt, bl.a mini mennesker overfor kaemper. Ret sjov dag, inde i huset hvor alt var omvendt fik man serioest foelsen af at vaere fuld, var saa maerkeligt.
I Queenstown fejrede vi ogsaa min 21 aars foedselsdag, saa fik sunget foedselsdags sang af hele kiwi bussen takket vaere de andre danskere:) Efter jeg havde snakket med Troels og min familie paa skype, havde nogle af de andre danskere gjort sig fine, saa nu skulle vi ud at spise god middag, hyggeligt:) Efter middagen tog vi paa world bar, hvor vi moedtes med resten af kiwibussen. Her kan man koebe tepotter med drinks i, ret specielt, og lige overfor kan man koebe en Fergburger, som bare er helt vildt laekker:) Skal man proeve hvis man alligevel er i Queenstown:)
Vi hoppede af bussen fra Christchurch til Wellington, fordi vi saa kunne spare en dag paa syd oeen og faa en mere paa nordoeen. Derfor tog vi Transcoastel til picton, som er en togtur der koerer nede ved kysten, men inde i naturen, saa flot, en hel oplevelse i sig selv at tage med toget. Toget koerte naermest langsommere, saa man kunne foelge med i hvad der skete udenfor. Da vi kom til picton tog vi faergen til Wellington, som er en helt igennem flot tur, man sejler inde i en labyrint af bjerge og bugter, super flot, saa at tage toget og faergen her i bestemt ikke ligesom naar man er i DK:)
I Wellington tog vi paa en Ringenes herre tur, hvilket nok lyder lidt lamt, men det var bare en rigtig god tur, vi hyggede os i al fald. Vi saa en masse locations, og, proevede, at lave den samme scene som dem, hvilket man kan have meget sjov ud af:) Vi fik en masse historier og en masse baggrundsviden til filmen. Det var sjovt at se hvordan et lille stykke natur kan blive til saa flotte scener i filmene bare ved at goere nogle forskellige ting. Peter Jackson som var instruktoer var meget kraesen, alt skulle vaere perfekt, saa naar hobbitterne sveder i starten af 1'eren, hvor de loeber vaek fra ringjagerne, saa er det faktisk rigtig sved, fordi Peter Jackson fik dem til at loebe op og ned af en stejl bakke et utal af gange indtil han synes det saa rigtig ud. Bare en af mange historier.
Vi besoegte ogsaa Tepapa museum, hvor vi havde faaet at vide at der var en bungy jump simulator, men det var aabenbart flere aar siden. Ellers var det lidt et skuffende museum, men vi saa verdens stoerste blaeksprutte derinde og en kaempe dinusauer snegl. Efter museet gik vi tilbage til vores hostel, hvor Peter Jacksons nyeste film havde premiere, saa den roede loeber var ude og en masse kendte gik rundt og smilede paent, sjovt at se.
I Taupo skulle Olivia skydive, hvilket loed til at vaere en helt igennem fed oplevelse, skraemmende, men rigtig rigtig fedt.
Dagen efter tog vi ud til Tongario national park, hvor vi skulle proeve Tangario crossing, som er en 18, 5 km vandretur over bjerge, vulkaner og andet flot natur. Rigtig flot, og bestemt en god oplevelse, men jeg tager aldrig den rute igen:) Der er et sted paa ruten som hedder devils staircase, som bare er en masse trapper opad i en uendelighed, de var lige ved at tage livet af mig. Puuh det var haardt. Paa toppen var der sindsygt koldt, ens fingre var saa frosne at man naermest ikke kunne bevaege fingerene. Olivia var kommet afsted i shorts, saa det var noget naer tortur paa toppen for hende, fordi ikke nok med at det var koldt, det blaeste ogsaa helt vildt. Vi oplevede regnvejr, snevejr, hagl, blaest og solskin paa den tur, saa det maa da siges at vaere noget skiftende:) Vi saa ogsaa Mordors mount doom fra ringenes herre derude, hvilket saa skummelt ud fordi vi saa det tidligt paa morgenen. Det var en rigtig flot tur, hvor vi saa roede kraterere, vulkaner, blue lakes, som er nogle helt krystalblaa soeer, saa flotte, og passer slet ikke ind deropppe. De stank af raaden aeg pga den geotermiske aktivitet.
Da vi kom til Waitomo skulle vi proeve the Black Abyss i Waitomo Caves. Endnu engnag skulle vi i de klamme vaaddragter og andet vaadt udstyr. Foerst fik vi et lynkursus i at rapelle, ogsaa gik det loes. Vi skulle rapelle 40 meter ned i en Tomo(langt hul/grotte) i total moerke. Lidt skraemmende foerst. Jeg har aldrig proevet det foer, saa taenkte lidt om jeg mon kunne holde mig selv 40 m. Man skulle bremse sig selv ved at tage rebet om bag ryggen, saa mit hjerte hamrede lidt da vi skulle slippe platformen og haenge frit i luften og bare stole paa udstyret, men det gik vildt hurtigt og saa var man paa bunden. Efter det kom der en svaevebane, som vi ikke rigtig vidste kom, saa vi blev bare haegtet paa, ogsaa sendt ud i moerket. Vildt flot, der var glowwornms overalt, ligesom en stjernehimmel bare inde i en grotte. Da vi landede nede i grotten hamrede den ene guide et eller andet mod muren, saa det loed som om at linen sprang eller at man bragede ind i et eller andet, og det var selvfoelgelig for at forskraekke os, men ogsaa for at faa glowworms'ne til at lyse mere. derefter skulle man hoppe 5 meter ned i sort vand med en gummiring paa rumpen, som man derefetr padlede rundt i og saa paa glowworms. Glowworms er maddiker, men det er egentligt dens affoering der lyser. For at komme frem i grotten skulle vi gaa, svoemme, og klatre. Det er faktisk udtrolig svaert at svoemme i alt det udstryr, man flyder helt vildt, og man kan ikke rigtigt faa benene ned igen:) Derefetr skull evi klatre op ad to vandfald, hvilket var ret fedt med den modgaaende vandstroem og uden sikkerhedshalloej.
I Rotorua havde vi et laekkert hostel med pool og eget bad og toile. Laekkert. Saa vi tilbragte lidt tid ved poolen. Vi tog ogsaa til Hells Gate, som er et aktivt geotermisk omraade, hvor vi saa gejsere, boblende pools med mudder, regnvand og noget andet materiale fra undergrunden, alt sammen varmet naturligt op af magnaen i undergrunden. Et sted var det 140 grader. Stedet er i forandring, saa der kommer nye pools i hele tiden, og dere r en vulkand som er i udbrud hver 7 uge ca. Et sted stod vi 2,5 km over en vulkan, saa den sten vi stod paa var rigtig varm. bagefter var vi inde og proeve et mudderbad, som baade var vildt laekkert men samtidig ogsaa ret klamt:) Efter det kom vi i Sulpher spa, som vi tror er svovl bad, ogsaa laekkert, men hold op hvor man stinker bagefter. Lugten siger de foerst er ude af kroppen 24 timer efter. Hele Rotorua lugter bare af raadden aeg eller gylle, men paa trods af det er det egentligt et rigtigt godt sted.
Dagen efter tog vi ud og river rafte, og endnu engang hoppede v i vaaddragterne, vi er ved at blive helt gode venner med dem:) Efter instruktionerne, Beder guiderne en boen til den gud, som de tror paa giver beskyttelse i floden, og som giver tilladelse til at bruge floden. Det hele foregik selvfoelgelig paa maori, og var ret intenst, og imponerende. Vi skulle ud over et 7 meter vandfald, hvilket foesrt virkede lidt sindsygt, og det gav ogsaa et lille gib i en inden man roeg udover kanten, men det var fedt, og vi blev i baaden. Det gik lynhurtigt, men det var sjovt. Vi kom igennem flere smaa vandfald, og paa et tidspunkt maatte vi svoemme, og det var da ogsaa fint, men saa siger han lige pludselig at vi har ti sekunder til at komme op i baaden igen, og jeg troede egentligt bare han lavede fis endnu engang, men det var saa fordi der kom et vandfald lige efter, og vi kunne bare slet ikke komme op, saa man blev saadan helt febrilsk. Kun Olivia kom op, fordi en anden pige skubbede hende op, ogsaa raabte han tag foedderne op tag foedderne op, ogsaa roeg vi ned af vandfaldet, og det var egentligt sjovere end 7 meter vandfaldet. Han blev ved med at sige at vi var insane og crazy, og det var aabenbart ikke lige noget der var meningen der skulle ske, han sagde i al fald at han ville blive fyret hvis de opdagede det, men det var nu ret sjovt alligevel:)
Om aftenen tog vi til Maori kultur aften. I bussen derud fortalte vores chauffoer at det var vigtigt at vi ikke grinede, smilede og bevaegde os rundt, fordi de tager indgangsritualet meget serioest. Det var vildt imponerende, de har det vildeste kropssprog og de vender det hvide ud af oejnene og deres tunge bevaeger sig i alle mulige retninger. Der blev valgt en person fra hver bus til at vaere hoevding, saa bussen(stammen) maatte komme ind i maori byen. Eduardo, som Olivia troede hed Eldorado, blev valgt fra vores bus. Bagefetr saa vi deres stamme og vaerksteder. Efter det holdte de en koncert, saa imponerende, og en rigtig god oplevelse med kampdans og stave, og plasticdimser paa snor som redskab. bagefetr fik vi mad af dem. Det hedder hangi, og er mad lavet under jorden. Smagte mega godt, og vi hyggede med resten af bussen. Paa vej hjem i bussen skull ehoevdingen faa alle de andre nationaliteter til at synge en sang, virkelig underholdende:) Da vi kom til en rundkoersel fik chauffoerren os til at synge "bussen koerer rundt rundt rundt" ogsaa koerte han rundt et utal af gange. Efter turen derud tog vi i byen med resten af bussen deriblandt nogle columbianer, som proevde at laere os at danse salsa, hvilket er noget helt andet end den salsa man kender. Vildt svaert, ens hofter skal bevaege sig som en, og trinene er meget vilkarlige, de skal bare ramme et taktslag engang i mellem, sjovt at proeve:) Hyggelig bytur.
Auckland er mere eller mindre bare en storby, saa vi kiggede bare butikker. Da vi kom tilbage til vores hostel moedte vi spanske Rueben igen igen, vi moeder ham alle vegne, saa det var hyggeligt lige at loebe ind i ham igen.
Nu er vi i Pahia, som er sol, strand og muslingskaller. Det er saadan lidt badeferie agtigt, og meget afslappende. Vi har vaeret ved stranden og slappet af. I overmorgen gaar turen til Australien, bliver fedt.
Haaber alle har det godt.
Mange klem Charlotte
- comments