Fredag d. 9/3

Dagen idag har stået på trekking til lokale bjergstammer.

Vi lagde først ud med en fantastisk morgenmad bestående af æg, bacon og pølser samt yoghurt med musli osv...

Ejeren af restauranten er gift med en englænder, så hun taler super godt engelsk og laver en lækker engelsk morgenmad og ikke mindst lækker aftensmad, så det har været virkelig skønt!

Vi blev efter morgenmaden hentet af nogle 'sontauhs', som er en salgs ladvogne med pladser bagi, som ræser gennem gaderne.

Der kan i hvertfald sidde 10 mennesker i hver! Men billeder skal nok komme!

De kørte os til den første lokale landsby.

Den var virkelig præget af, at det ikke har regnet længe, så der var ret støvet og beskidt. og menneskerne derude bor jo utrolig primitivt i små træhytter, som ikke er i særlig god stand. De lever side om side med deres dyr, og typisk har de grise eller fugle gående rundt om og under deres huse, som ligger på et hævet plateau over jorden.

Derudover er der også hunde over det hele, og det er lige fra i de små landsbyer til i de store byer, ved vejene og i skoven.

Det er næsten ikke til at bære at se hvilken stand mange af dem er i, men de er oftest utrolig søde, dog lidt bange, men aldrig aggressive. Jeg har næsten lyst til at tage dem alle sammen med hjem eller bare give dem noget hjælp hernede.

På trods af landsbyboernes ringe forhold og tilstande, så virker de glade og smiler og vinker sødt til os. Jeg synes virkelig, at man kan lære meget om ens tilgang til livet, når man ser på mennesker som dem. De lever under rigtige dårlige forhold, men alligevel hygger de sig og er glade, og nyder livet.

Og det burde man også selv gøre hver eneste dag, for man ved ikke hvad der sker den næste. Man skal nyde hvert eneste sekund og nogle gange stoppe op og trække vejret dybt, og nyde at man egentlig har det rigtig godt, i forhold til mange mennesker i verden.

Så fremover vil jeg prøve at nyde min privilegier, og at jeg kan gøre hvad jeg har lyst til, samt at stoppe op engang imellem og nyde alle de gode øjeblikke i livet.

Og ikke mindst alle de fantastiske personer, som jeg har i mit liv. Dem skal man virkelig sætte pris på og nyde deres selskab hvert eneste øjeblik.

I den første landsby blev vi halvt overfaldet af nogle damer, som gerne ville sælge ting til os. De var ret nærgående og blev egentlig for meget til sidst, hvor man egentlig bare gerne ville være i fred.

Men de skal selvfølgelig prøve at tjene til føden, selvom det lige gik en tand over stregen!

Efter vores første by fik vi lov til at gå til den næste, så vi kunne nyde den dejlige natur. Vi gik i 40 minutter på en sti med frodige træer og god udsigt omkring os. Med ca. 35 grader og ingen skygge blev det til en varm tur, men vi hyggede os og det var rigtig dejligt at få lidt frisk luft og motion.

Vi kom til den næste landsby og fik kigget os omkring, men det lignede utrolig meget den før, så det vil jeg ikke komme så meget ind på. :-)

Vi vagte at tage tilbage til vores hotel, i stedet for at se de tre sidste landsbyer, da de var lig hinanden og det havde vi jo fået set!

Hen på dagen skulle nogle af kursisterne og jeg ud og se en lokal børnehave, som ligger i området.

Det var blevet arrangeret da en af drengene fra holdet var kommet i snak med en japansk mand. (Alex fra holdet kan nemlig japansk)

Den japansk mand ejede børnehaven samt 4 andre i forskellige lande, så han inviterede os ud og se den.

Vi troede kun at turen ville tage 5 minutter på gåben, men efter 1 time og et kvarter var vi endnu ikke fremme... Så vi blev samlet af af en suntag, og kørt derhen, det viste sig at vi havde gået ca. 4-5 km og at vi blev kørt de resterende 3. Så det var en hård tur!

Vi fandt hurtigt ud af at børnehaven var for de velhavende familie, da da det var et meget fint sted, med en flot legeplads og legestedet til børnene. Inde i bygningen var der flere forskellige lokaler, badeværelser og kontor osv. Den var bygget et år før og var i fineste stand.

Der gik i øjeblikket kun 15 børn i alderen 2-4 år.

Så det var en virkelig spændende oplevelse - som der nok skal komme billeder af, for det må i bare se :-) det var en rigtig luksus-børnehave!

Den japanske mand var 70 år og var frisk som en havørn! Det var helt vildt. Han fortalte om stedet, og om hvorfor han havde fået det bygget.

Han havde som barn gået i en klasse med 200 eleverne var altid den sidste, han havde dårlige muligheder, men fik en dag en chance for et job. Den mulighed greb han med begge hænder og klarede sig utrolig godt. Han tjente MANGE penge, og valgte at bruge dem til at bygge børnehaver og skoler, så han kunne give lidt tilbage, og give de samme muligheder til andre.

Det er da en fantastisk histore!

Han mente at man havde 3 chancer i livet, og at man skulle gribe dem, når de kom til en, så det må vi alle huske!

Her til aften spiste mange af os i Nest 2, (vi bor selv i Chiang Dao Nest 1) , hvor der blev serveret Thaimad. Jeg fik noget lækket ris med kylling, sur/sød sovs, nødder og en masse grønsager, og det smagte skønt!

Og med det vil jeg nu smutte i seng, så jeg er klar til køreturen tilbage til Chiang Mai imorgen, hvor vi skal opleve en masse spændende ting på vejen.