Profile
Blog
Photos
Videos
Havde egentlig skrevet i en mail, at jeg ville have sidste dag i morgne, men at jeg skulle gå kl 12. De tror allesammen jeg har sidste dag i dag, så det bliver det :)
Den juridiske direktør tog mig og en britisk advokat med på tur her til formiddag. Vi var forbi byretten (the court in the first instance), appelretten og højesteret. i byretten og appelretten fik vi bare en lille rundvisning, men i højesteret fik vi lov til at sidde med under en retssag i 30-45 min.
Det var en mordsag, der har været 13 år undervejs. Den anklagede blev første gang dømt i 2000 og har siden arbejdet sig op gennem systemet og har nu sin dag for højesteret.
Der er så mange forskruede ting ved hele systemet hernede, at det er svært at vide hvor man skal starte. Retssager i by- og appelretten varer ca 25-30 minutter - det er dommerne der fører ordet og dem som udspørger den anklagede (hvis han eller hun overhovedet har fået at vide at der er en retssag) og vidnerne. Alle sidder fremme med deres telefoner og dommerne både tager telefonen og forlader lokalet midt under en vidneforklaring. De 9 dommere der sidder i sidste instans i højesteret hører (og afgører) mellem 4 og 6 sager om dagen. Forestil dig at have ventet på at få din sag endelig afgjort i 13 år, og så bliver det besluttet på et par time?!
Alt hernede er gennemsyret af korruption. Fra politimanden på gaden til security i lufthavnen til dommerne i retten. ALT! Regeringen har solg et kæmpe areal, der før var en del af Olympic Stadium midt i byen hvor befolkningen nød et område hvor de kunne lave motion og aktiviteter, til et canadisk firme for en slik. Det firme er så tilfældigvis ejer af præmierministerens datter.
Glem tredelingen af magten. Appelretten og justitsministeriet ligger på samme matrikkel og retspresidenten er senior miniter for justitsministeriet. Alt er lort!
Cambodia har sammen med UN fået stablet en retssinstand på benene, der endelig efter så mange år, skal stille top ledere af Khmer Rouge til regnskab for den forbrydelse mod menneskeheden der fandt sted her fra 1975. Nu da 2. sag ud af 4 er afsluttet er tilliden til den uafhængige domstol væk og internationale donere bakker ud med den lovede økonomiske støtte. Hvorfor? Fordi den siddende regering sætter bremseklodser og forhindringer op for retsforfølgelsen af de sidste anklagede i de to sidste sager. Og hvorfor gør det så det? Fordi mange af dem sidder på ledende poster i regeringen! Tidligere ledere for den nedslagtning af 1/4 af befolkningen der fandt sted hernede for mindre end en menneskealder siden sidder i regeringen nu!!! Det løber mig koldt ned af ryggen at tænke på, at de sidder i spidsen for landet og mæsker sig i befolkningens skattekroner. Føj for saten siger jeg bare.
Der er så mange ting at være arrig over hernede. Det er fuldstændig utroligt og fasinerende hvordan befolknigen hernede holder modet oppe. Det er virkelig impornerende, hvor hård en fortid de har været i gennem, hvor svær en nutid de lever i og hvor udfordrende en fremtid de står overfor og stadig kan præstere at være hvad jeg vil betegne som det venligste folkefærd i verden.
Kommer virkelig til at savne det når jeg skal hjem <3
- comments