Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det tid til mit første blogindlæg i DC :)
Jeg ankom til DC i mandags, men vi har først fået internet i det lille byhus nu (WUHU!! - Hvor er man egentlig skræmmende afhængig af det skidt!), og det var desværre for dyrt i starbucks kaffe at låne deres net så længe ;)
Flyveturen herover var lækker - Jeg fløj economy comfort, hvilket er klassen lige under business class. Det kunne dog ikke mærkes på den første del af turen. Det eneste der adskilte mig og business class var et gardin. Jeg havde samme service, kæmpe sæde, osv, så det var lækkert. I lufthavnen i Reykjavik havde vi (jeg fulgtes med Rie, som jeg bor med, som også skal være praktikant herover) adgang til lounge-område, hvor der var alt hvad man kunne spise og drikke - Lige noget for et par fattige studerende :D
Da vi endelig nåede til Washington blev vi hentet i lufthavnen af Ries chef fra ambassaden, så kørte os ud til vores lille byhus. Vi havde hørt meget blandet om kvarteret, så vi var mildest talt ret spændte på at se det, og ikke mindst huset, som de var igang med at renovere, da vi fik værelser.
Kvarteret viste sig at være et hispanic/latin-kvarter, så udlejer spurgte om vi snakkede spansk, for det kunne være ganske brugbart her - Jeg håber nu, at vi kan klare os på engelsk, siden mit spanske begrænser sig til Hola og Loco Der ligger også en Target og en Giant, som begge er kæmpe (!!!) supermarkeder ikke så langt fra, hvor vi bor, så det er perfekt!
Huset var næsten færdig-renoveret - Der mangler lige lidt småting hist og her, men intet alvorligt. Vores udlejer er en flink, lettere forvirret dame, så vi forsøger lige med at huske hende på, hvad der mangler. Vi er pt 4 piger, der bor her. Tre fra ambassaden og så en amerikansk pige, der skal arbejde i DC. Det har vist sig at være ret lækkert at have hende boende, for hun ved lige lidt mere om små praktiske ting, end vi gør. Så det gør lige livet lidt nemmere :)
Den første dag blev brugt på en masse praktiske ting og formaliteter og ikke mindst opfyldning af køleskab og køkkenskabe. Det tager alligevel rimelig lang tid at komme igennem de kæmpe supermarkeder, både pga størrelsen og fordi vi ikke ved, hvor noget er henne.
I dag havde jeg så første dag på ambassaden - Det var en god gåtur i varmen på ca. 5 km, som slutter med en killer-bakke. Ambassaden ligger i et superlækkert område, lige op ad en nationalpark, så det er et pænt område. Dagen gik mest med at hilse på folk og få overdraget materiale fra den forrige praktikant, så var en smule træt i hovedet, da jeg kom hjem med alle de nye indtryk. Glæder mig nu til at komme rigtig igang, og finde ud af, hvad det hele er for noget
Det var vist det for mig!
- comments


