Profile
Blog
Photos
Videos
USA!!!!
Så har vi oplevet lidt her på USA's vestkyst. Efter Hawaii tog vi til Seattle og var et par dage. Der var ikke så meget at lave andet end at gå rundt og kigge på flotte bygninger, Seattles flotte havnefront, bjergene i baggrunden med sne på. Vi fik en del tid til at gå med at sidde og kigge på folk. Utrolig så mange forskellige typer der er herovre. Der blev afholdt en World Rythm Festival den weekend vi var der. Så der var mennesker fra hele verden. Vi så et lille show med nogle der spillede på Bongo trummer og en Drum Circle, hvor der var en masse mennesker, der spillede på forskellige trummer. Det lød hammer godt.
Herefter har vi været i San Francisco. Her har vi også bare gået rundt i byen og set på ting, dyr og mennesker. Vi var ude at se Golden Gate Bridge, men som I kan se på billederne var det meget tåget, så det var ikke meget vi kunne se. Den er sikkert flot, når man kan se det hele ;) Dagen efter da vi var på havnen og se søløver, kunne vi dog se den hele, bare på afstand. Den var stor og lang. Haha;) Der var rigtig mange søløver og de var super søde, men snakker godt nok højt. Vi så også fængslet Alcatraz på afstand. Ellers gik vi lidt rundt i Golden Gate Park, hvor vi både så skildpadder, baby skildpadder, en masse fugle, ænder, ællinger og egern.
Efter San Francisco tog vi Greyhound bussen til Los Angeles. Sikke en tur. En meget underlig mand, underholdte os det meste af turen (han kan slet ikke beskrives. Han var bøsse og snakkede meget om det. Han var også neger, men prøvede at overbevise den store flok negere bagerst i bussen om at han ikke var det - det troede de ikke på. Men for os så han altså også sort ud. Meget mærkeligt). Også var vi så uheldige at bussen brød sammen. Så vi holdte stille i 3 timer før vi kunne køre igen. Vi tog for resten bussen om natten, så det var jo meningen vi skulle sove. Og vi faldt da heldigvis ordentlig i søvn efter vi kunne køre igen. Der vågnede vi bare af, at chaufføren sagde i højtalerne: "God to be kidding me. We are not supposed to go to Los Angeles today. Freeway is closed". Vejen var lukket pga. Snestorm mellem bjergene. Så først skulle vi holde i kø i lang tid for at kunne komme til afkørslen så vi kunne vende om og herefter skulle vi køre en kæmpe omvej. Så vi endte med at være i Los Angeles kl. 12 i stedet for kl. 7. Vi har bestilt hostel i Hollywood, men vi kunne ikke stå af på Hollywood stationen, da vores tasker lå bagerst i bussen. Så vi blev nød til at tage med helt ind til downtown L.A. (som alligevel ligger en halv time derfra i bil - store afstande i dette store land), og tage både bus og metro tilbage - hvilket er meget besværligt med kæmpe backpack rygsække når busserne er fyldte.
Her i Hollywood har vi vadet op og ned af Hollywood Boulevard, set Walk of fame med alle de kendtes navne, set Hollywood skiltet, alle de mange teatre og attraktioner. Vi har også været oppe og gå i Runyon Canyon park, hvor de kendte skulle lufte deres hunde og hvor der er fantastisk udsigt ud over den kæmpe by. Vi har også været i biografen og se The Backup Plan.
Vi har været rundt i Beverly Hills. Sikke et fedt område. Alle husene er bare så flotte, virkelige hyggelige veje med palmer, flotte blomster. Og her er fyldt med flotte og fede biler. Vi gik op og ned af Rodeo Drive, som er en af de mest fornemmeste og dyreste shoppinggade i verden. Det er den ene luksusbutik efter den anden. Flere af dem skal man bestille tid ved, bare for at få lov til at komme ind og kigge. Det fede er, at der både ligger en Georg Jensen og en Bang og Olufsen butik her. Ellers gik vi rundt i de riges villakvarter. Vi har udpeget adskillige huse vi sagtens kunne bo i :D. Vi så lidt kendtes huse, men de lå meget langt fra hinanden, så en af de andre dage tog vi en Homes of the Stars tour, hvor vi både har set Michael Jackson, George Clooney, Playboy, David Beckham, Drew Barrymoore, Cameron Diaz, Sylvester Stallone, Tom Cruise - Ja, på brochuren står der over 50 kendtes huse, så det er nok deromkring. Det er det ene luksuspalads efter det andet. Gad godt at se dem indeni :D.
Vi har også været på sightseeing tur i downtown L.A. Der er mest bare nogle flotte bygninger og en masse forskellige områder. Det var knap så spændende i forhold til Hollywood og Beverly Hills. Her tog vi også en tur til Santa Monica, som ligger ude ved kysten. Her var en rigtig lækker strand og havneområde, som vi kunne forestille os var helt fyldt i skoleferierne. Stranden var også kæmpe stor og ligner meget sådan som strandene nu ser ud i tv-serierne.
Så har vi også tilbragt en dag i Universal studios, hvor mange af Hollywood film og serier bliver filmet. Vi tog en tur rundt i "landet", hvor alle de forskellige scener og byer er sat op. Det er et kæmpe område, virkelig kæmpe område. Der var f.eks. byen fra Desperat housewives, en western by, en New York gade osv. Det var rigtig spændende. Vi kom ikke ind og se Dr. Phil alligevel som planlagt, da man skulle have fint tøj på, hvilket betød at man ikke måtte have shorts, jeans, t-shirts, bluser med print eller farver. Også var hele vores "tøjskab" i rygsækken udelukket. Det er ikke lige jakkesæt man har med som backpacker.
I dag har vi været i Malibu. Det skulle jo være super lækkert og dyrt område. Det var det sikkert også - vi kunne bare slet ikke se noget. Der var fuldstændig tåget, så man kunne ikke se andet end 8-10 meter udover vandet og kunne ikke se husene på bakkerne. Øv øv. Så det blev ikke en dag, hvor vi skulle gå langs stranden og kigge op på alle millionhusene. I stedet lå vi lidt på stranden, nød den grå himmel og slappede af inden vi tog den lange tur tilbage (over 2 timer tager det at komme derud). Spild af tid, men så kan vi da skrive Malibu på CV'et også.
Selvom vi har opsøgt mange steder, hvor vi får at vide, at der er chance for at se nogle kendte, har vi desværre ikke set nogle ;( Øv øv.
I morgen starter vi på vores campingtur tværs over USA. Puha, det bliver hårdt. Især nu, hvor vi efterhånden længes godt og grundigt efter at komme hjem. Vi snakker tit om, hvor fantastisk dejligt det bliver i lufthavnen :D Første stop er Las Vegas, hvor vi også skal ud at køre i limousine (så må vi se om vi kan grave noget fint nok tøj frem til der :D).
Ha det godt derhjemme, håber snart regnen stopper igen for alvor. Vi har jo også haft en del regn undervejs både i Australien, New Zealand og Hawaii. Og Seattle og San Francisco for den sags skyld, så det har været super lækkert at være her i L.A., hvor de har 325 solskinsdage om året (lidt noget andet end en af de byer vi var i, i New Zealand, hvor det regnede 300 om året).
Mange knus og kram fra os.
- comments