Profile
Blog
Photos
Videos
Da jeg vågnede næste morgen, efter at have sovet hvad der føltes som 10 minutter, pakkede jeg mine få ting sammen igen og begav mig hen mod kontoret. Jeg mødte Martin og Winnie (tror jeg nok hun hed, det var i hvert fald noget i den retning), som skulle hjælpe mig med at kontakte lufthaven, så vi kunne finde en løsningen med hensyn til min manglende taske. Da de fleste ting er på plads og lufthavnen går med til at levere tasken til adressen, sætter vi os ned for at begynde introduktionen til Uganda. Martin fortæller en masse omkring landets normer og værdier, samfundet og alle de uskrevne regler.
Efter introduktionen var overstået, tog vi ind til byen for at købe et nyt sim-kort og et internet USB. Befolkningen minder på nogle punkter om Sri Lanka. Deres forældre har tydeligvis IKKE lært dem, at man ikke må glo og pege gør man slet ikke.. De har også opfundet det pæne ord "Mosungo"(hvid kvinde), som de råber efter mig hele tiden. Tak fordi i lige minder mig om at jeg er hvid, for det havde jeg næsten helt glemt i mængden af meget brune mennesker. Jeg hader den måde de får en til at føle sig som en genstand på. Samtidig synes jeg heller ikke, at de er lige så smilende og i mødekommende som på Sri Lanka.
Endnu en ting de har tilfælles er deres "TAXI". De minder meget om de små Aircondition busser fra Sri Lanka, bare uden Aircondition. En Toyota kassevogn, men 100 sæder og alt for lidt ben plads.
Ligesom på Sri Lanka er der også utrolig mange mennesker på gaderne som har en eller anden form for handicap. De ville have godt af, at blive anbragt på et hjem hvor nogen kunne yde den omsorg som de behøver. F.eks. så jeg en mand sidde helt nøgen på kantstenen og rokke frem og tilbage. Folk gik bare i en kæmpe bue uden om ham og lod som om han slet ikke var der. En god måde at ignorere problemerne på.
Efter at vi havde købt alle de nødvendige ting, tog vi tilbage til kontoret. Da vi kommer ind ser jeg at min taske var blevet leveret og jeg blev næsten helt rørt fordi det var en kæmpe lettelse i maven!
Vi bestilte frokost og jeg skulle nu smage mit første afrikanske måltid. Kogte ris, kogte søde kartofler og kogte bananer. HURRA! Det var noget af en kedelig oplevelse og lige på det tidspunkt ikke noget for mig.
Jeg havde håbet at vi efter maden skulle sætte kursen mod mit projekt i Masaka, men intet havde indtil da gået efter mit hoved, så hvorfor i alverden skulle det her? Jeg fik den fantastiske nyhed at jeg skulle vente til dagen efter.. Så jeg tog min taske, smuttede tilbage til hotellet og faldt om på sengen med det samme. Jeg vågnede først igen sent om aftenen og besluttede at jeg ville finde noget rent tøj og myggespray i tasken og opdager at min shampoo har mistet låget og der er shampoo i halvdelen af min taske. Der var jeg lige ved at give op! Så meget modgang på en gang magtede jeg simpelthen ikke. Jeg gik i bad, børstede tænder og hoppede i seng igen..
Fortsættelse følger…
- comments