Profile
Blog
Photos
Videos
Regnen trummer paa bliktaget, og jeg foeler mig lige nu fanget foran en computer midt i Nanuyki, med mindre jeg har lyst til endnu engang at loebe gennem regnen. Og ja, der regner meget. Det er ikke saadan en slags regn man bare lige loeber i gennem. det er den slags regn der kraever gummistoevler og regntoej hvis man vaelger at gaa udenfor. Den slags regn, hvor det bedste man kan goere er at sidde inde med en kop te og hygge. Men nu hvor jeg ikke har noget te, men en computer maa jeg vel hellere udnytte tiden til at skrive nok det sidste indlaeg fra Kenya.
Hver morgen jeg staar op og har faaet mit toej paa vender jeg snuden mod spise salen. Hver morgen moedes jeg med samme syn som paa billedet, fuglene der kvidre og koerne der graesser lidt derfra. Daraja er, som jeg har sagt saa mange gange foer, fantastisk, og selvom jeg virkelig glaeder mig til at komme videre og faa en rigtig hverdag, saa kan jeg ikke lade vaere at vaere lidt vemodig i oejeblikket, over at skulle sige farvel til dette skoenne sted; de inspirerrende piger, de amerikanske volontoere, min daglige rutine og alle de andre danskere. Derfor maa man jo udnytte den sidste tid bedst muligt.
Dette goeres blandt andet ved igaar at undervise paa den lokale skole. Maria og jeg skulle undervise i social studies i 5 klasse. Naermere bestemt i emnet citizenship og forskelle mellem det kenyanske og danske samfund. Vi havde forberedt os godt. Som to nervoese nye laerer havde vi laest alt vi havde om det kenyanske flag og deres regler og forberedt to siders fansy skrevende sider med spoergsmaal og ting vi skulle sige. Der var dog en ting vi ikke var forberedt paa. De har ikke laert meget engelsk i 5. klasse, saa selvom undervisningen officelt skal foregaa paa engelsk var der ikke nogen der havde fortalt os at det ikke blev overholdt. Heldigvis deltog deres rigtige laere, som var en meget sympatisk mand (for dem der kender Esben) som mest af alt mindede mig om min gymnasielaere i dansk og filosofi: Esben. Paatrods af denne lille overraskelse endte lektionen nu med at gaa udmaerket, og selvom vi maaske ikke fik dem laert saa meget om borgerrettgheder, var de meget interesseret i Danmark, saa vi tog lige en ekstra lektion med spoergsmaal. Mest svaert havde de ved at forstaa at Danmark kan vaere et rigt land uden at eksportere helt vildt mange landbrugs produkter, og hvordan videnskab og design ka vaere en haldelsvare.
For at afslutte dagen i bedste stil, blev Laerke, Anne og jeg hjemme, for sammen med Cora at lave noget rigtig godt mad. Efter en velfortjent middag -der helt sikkert var at foretraekke fremfor naesten enhver restauret hernede. Smuttede vi op til Daraja pigerne for at hjaelpe dem med deres lektier. Efter en times tid satte jeg mig ind i biblioteket for at slappe af med alle de fantastiske boeger der er at vaelge imellem. Jeg fik dog ikke lov at laese helt i alene, for efter et stykke tid kom et par af pigerne med geografi og biologi. Jeg priser mig lykkelig for at have laest Ejersbo, ellers ville jeg ikke have haft nogen jordisk chance for at hjaelpe pigerne med deres mine spoergsmaal i geografi.
Og saadan forloeber de dage paa Daraja hvor der er mindst at lave. Dejligt stille og afslappende. Helt sikkert de dage jeg vil savne aller mest.
- comments
Laryssa Hehe, tror det finnes en saallmakresl et sted, jeg mener jeg ogse5 har sett det i butikken en gang Anywayz, har du hatt et e5r pe5 Gateway college, eller jobber du bare for dem?Hehe, tror det finnes en saallmakresl et sted, jeg mener jeg ogse5 har sett det i butikken en gang Anywayz, har du hatt et e5r pe5 Gateway college, eller jobber du bare for dem?