Da jeg i eftermiddags sad paa en baenk og forsoegte at finde stillehavets hemmelighed slog det mig pludselig, jeg har roert saa mange af de store verdenshave! Jeg har bade i det Indiske osean. Spejdet Udover det tyrkisblaa hav, set fiskerne sejle ud i deres smaa baade tidlig morgen foer solen staar op og giver havets dets spil og overnaturlige farce.Jeg har svoemmet i Nilen. Oplevet flodens livsgivende - og livsvigtige - kraft, nydt dens speanding i det stille vand, flodheste, Krokodiller, orm, set og foelt dens endeloese kraft der saa nemt som dens beboere kunne have taget liver af mig. Jeg har nydt at lege I boelgerne af Middelhavet. Nydt dets koelende bride i den sydeuropaeiske sommer varme, set solen gaa ned I dets dyb med en drik i haanden og min kaereste ved min side. Jeg har maerket kraften fra Athlanterhavet kaertegne mine taer og kale paa mig. Kale mig hjem til lyse sommer neatter, familie, venner og alle de ting der bor i det rum i mit hjerte, hvor over der haenger et skilt der siger; HJEM.Jeg har dyppet min taer og ladet mig over sproejte af boelgerne fra det uendelige Stillehav. Oseanet som har vist sig fra sin kraftigeste side og givet mig respekten for frygten for det vand der giver mig liver, men som en dag skal kraeve det tilbage med samme kraft som det slaar mod kysten og former selv de haardeste klipper efter hverenkel boelges bevaegelse. Indenfor der seneste aar har jeg ladet mig forme af ikke minder end fire af de syv verdenshave, samt sat MIT liv paa spil i en af verdens vigtigste og mest livsgivende floder. Spoerger jeg nu mig selv om jeg har levet maa svaret lyde; ja.For jeg har aldrig Fu det noget mere livsbekraeftende end at maerke de enorme kraefter, der stroemmer gennem jordens blodaarer. Havene, floderne, soeerne, aaerne, baekkene, kilderne, det er hvad der giver jorden liv.