Profile
Blog
Photos
Videos
Tiden i Thailand lakker mod ende og der er tid til at evaluere. Der er vel ikke et bedre sted at gøre det, end fra en bungalow med udsigt ud over vandet på Koh Samet .
Det er det sidste ø-besøg i denne omgang . Den sidste chance for afslapning på stranden . Når vi tager herfra vil min sidste tid i Thailand være i Bangkok, inden jeg sammen med én af pigerne flyver mod Danmark d. 28. April 2012 .
Siden studiestart og introduktionen af muligheden for et studieophold i udlandet, har jeg stræbet efter dette . Nu er det gjort og jeg sidder nu med følelsen af lettelse over et fuldendt og gennemført ophold.
Der har været frustrationer imellem, både fagligt og personligt, men jeg tror ikke at jeg ville have kunne udfyldt de samme fantastiske læringsmål i Danmark. Jeg føler mig klar til resten af mit studie i Danmark og ser frem til at stå overfor det danske sundhedsvæsen . Et andet perspektiv fra en anden del af verdenen, har rustet mig til at tage kampene op .
Det er svært at sætte ord og billeder på alle de oplevelser jeg haft . Men jeg har 3 dejlige måneder at se tilbage på .
Jeg glæder mig meget til at se Danmark .
Jeg tror jeg har prøvet alt hvad der skal prøves, og gjort det der skal gøres .
Mandag, tirsdag og onsdag er de sidste dage på hospitalet . Onsdag sluttes af med et Farewell party, hvor vi også vil modtage vores bevis for gennemført studieophold .
Herefter har jeg igen nogle dage til at få pakket alle mine ting ned på Sarasinee og sige farvel til Bangkok . D. 29. April 2012 vil jeg igen stå i Danmark og skal allerede stå skoleklar til 7. Modul dagen efter hjemkomst .
- comments