Saa er jeg endelig paa nettet i Masindi. De har hft stroemafbrydelse i de sidste 4 uger, saa nu har vi helt sikkert laert at leve en hverdag uden stroem. Vi var saa heldige at faa stroem tilbage for et par dage siden. Nu er den saa on and off hele tiden. Efter en laaaang VARM koertur med diverse hoens, boern og baggage ankom vi til Masindi sidste tirsdag, saa vi har nu vaeret her i over en uge. Pyha, der er saa meget at fortaelle... Hvor skal jeg dog starte. Masindi er en forholdsvis lille hyggelig by fyldt med grusveje og stoev. Menneskerne er utrolig hjaelpsomme og flinke - de er ved at vaere vant til os og kigger ikke saaaaaa meget mere, selvom vi er tre mzunguer der vandre rundt i gader og straeder ;) Naa, men tirsdag aften moedte vi vores familie for foerste gang. WOW. Sikke en oplevelse. Vi ankom til et lille cementhus udenfor byen. Her moedte vi saa moderen i huset, Harriet, faderen, Edward og deres lille datter Hope! De var utrolig gaestfrie og boed os velkommen mindst 100 gange paa en time. Tror der var lidt nervoesitet hos alle parter - et helt nyt kulturmoede!! "Feel free" "You are very velcome" "I have so many questions"... Det var de 3 saetninger vi hoerte minimum 10 gange om dagen, og de kan stadig dukke op. Huset vi bor i er stadig ikke lavet faerdigt og de arbejder stadig paa livet loes for at faa det bygget, dvs. der er ca. kommet 3 doere op i den tid vi har boet her.. hehe. Inden doerene maatte vi noejes med forhaeng! Rebecca og jeg maa vaenne os til ikke at ha noget privatliv i de naeste 2 maaneder, vi bor nemlig sammen med deres stuepige, Linnett. I Uganda er det yderst normalt at have en huspige i huset. Hun goer rent, laver mad og bringer Hope til og fra skole. Edward arbejder for NGO forum i Masindi (antikoruptions organisation) og Harriet er skolelaere. Vi har temmelig store kommunikations problemer med Hope og stuepigen da de begge KUN snakker det lokale sprog. Vi har derfor haft meget brug for kropssproget.
Jeg er nu endelig begyndt at faa en hverdag op at staa. Jeg underviser i engelsk, matematik, sport og laesning paa en skole/boernehjem kaldet "FAMILY SPIRIT". Dejligt sted paa jorden med en utrolig smuk tankegang. Family Spirit blev oprettet af HIV-positive laerer i 2002. Det er et boernehjem/skole for HIV/Aids smittet eller affektet boern. De er fra alderen 4 maaneder - 17 aar. Hverdagen kan tiltider vaere rigtig rigtig haard eftersom jeg oplever nogle ret barske ting. Meningen med Family Spirit er at give HIV smittet boern et nyt liv. Stoerstedelen af dem er adopteret af Susan og Isaac, som ejer stedet. Susan og Isaac er begge HIV/Aids smittet og har lille Jakob paa 11 maaneder. De bruger al deres tid paa stedet og bor sammen med boernene, laerene og medarbedjerne. MEGET haard hverdag!! Jeg hjaelper alt hvad jeg kan med diverse ting og sager, Isaac og jeg har fx. de sidste par dage vaeret i fuld sving med at soege penge i en fond. Spaendende at se om vi faar noget ud af det.
Mit naeste lille projekt er at faa lavet net i fodbold maalene, eftersom jeg spiller bold hver eftermiddag mellem 16 og 17.30. Super fed maade at ses med de unge mennesker og give dem lidt "dansk bold".. ;)
Min undervisning gaar over al forventning rigtig rigtig godt. Mine elever er meget glade for min undervisning og lytter utrolig godt efter. Jeg havde frygtet at de muligvis ville tage fusen paa den kvindelige, unge Mzungu (hvide). Men tvaertimod er de MEGET interresseret og alle klasser vil have mig til at undervise. Saa det er en rigtig god start.
Min arbejdsplads ligger ca. 20 min gaagang fra hvor jeg bor.. Ud af en laaaang grusvej. SMUK natur og boernene paa vejen er nu ved at vaenne sig til at jeg kommer gaaende hver dag, saa de kommer gladeligt loebende ud til mig fra alle huse paa vejen :) "How are you Mzungu???" :)
Det er en hel ny verden jeg er kommet til og vil i den grad NYDE det fuldt ud de naeste 69 dage. Min mave er begyndt at reagere lidt paa det lokale mad og vand. Haaber det forbliver et start problem!! Vi faar MEGET og interresant mad hos familien. Ris, kartofler, afrikansk broed, MATOKE (bananmos lavet i en gryde), boenner, diverse sovse, GED, gris, fisk, okse.. Tja, der er vist ikke det i ikke har smagt. Jeg holder mig bestemt heller ikke tilbage.. Edward har fortalt os at vi skal smage graeshoppere!! ARGH!!
I soendags var jeg for foerste gang i kirke. PYHA!! Folk gik rundt i trancer og laa paa gulvet og graed.. Det var ikke den mest behagelige oplevelse. Men samtidig dansede og sang de ogsaa noget af tiden. Maaske jeg vaelger kun at gaa i kirke et par gange mere. Familien er nemlig ekstrem kristne og vi beder mange boenner!
Der er saa utrolig mange ting at foertaelle jer.. Men mange oplevelser kan slet ikke beskrives med ord. De skal ses og foeles! Haaber I kan danne jer lidt billeder af min hverdag udfra tekst og billeder. Afrika er et meget specielt sted paa jorden.
Ha det rigtig godt allesammen. Sender jer tanker til DK.
KNUS fra det varme, solrige Uganda/Masindi.