Naar, det er vidst ogsaa ved at vaere ret meget paa tide igen at vi giver jer enlille update, for s*** der er sket meget siden sidst!

Tirsdag d.22 februar vaagnede vi kvart i 10, jaja vi sov laenge. Vi skulle tjekke ud senest kl.10 saa vi strak den saa langt som muligt. Med al vores gear pakket gik vi ned til receptionen og afleverede vores noegler. Der var intet sted at laegge vores baggage, eller jo, men vi gad ikke betale 11$ for det, man er vel backpaker, saa vi besluttede os for at blive paa vores hostel hele dagen indtil vi om aftenen ville blive hentet af en shuttlebus som skulle koere os ud til lufthavnen, hvor vi ville overnatte, og saa tidligt onsdag morgen flyve til Melbourne. Vi satte os ind i "loungen" pa vores hostel og spiste lidt morgenmad. Omkring kl. 13 begyndte vi at overveje noget frokost, men inden vi naaede saa langt begyndte hele huset at gynge. Vi fattede overhoved ikke hvad der skete, men da det begyndte at ryste og gynge endnu mere gik det op for os at det nok var et jordskaelv. Vi sad i sofaerne i loungen, Francker sad og overveje om hun skulle blive siddende eller loebe hen til en doerkarm, men da hun rejste sig op blev hun hurtig enig med sig selv om at det nok var en bedre ide at saette sig ned igen, for staa op det kunne man overhovedet ikke. Catrine sad og klamrede sig til sofaen og overvejede om hun skulle kravle ind under en lille bitte sofabord paa ca.en halv meters hoejde, men gjorde det ikke. Alt det overvejede vi paa 45 sek. Det gik SAA hurtigt. Da huset igen stod stille og folk igen faldt til ro, kom personalet fra hostlet ud og bad os om at lave en saftysone. Dvs alle bordet rykket sammen, saa vi ikke fik noget i hovedet hvis efterskaelvene var for kraftige. Men hallo.. Vi sad inde i en to etagers bygning, hvis den faldt sammen gjorde bordene nok ikke saa forfaerdelig meget - vi var nok doede alligevel. Men hey det skete jo heldigvis ikke! Aller mest havde vi lyst til at komme ud fra bygningen, baade pga af efterskaelvene, men ogsaa for at se hvad der rent faktisk var sket. Ud af vinduerne kunne vi nemlig ikke se "saa meget andet" end lidt revner i vejen og huller i tage. Men der fik vi virkelig en overrraskelse. Da bygningen var blevet undersoegt af en eller anden klog mand der vidste noget om bygninger, fik vi besked paa kun at tage de mest noedvendige ting og derefter skynde os ud. Mest noedvendige ting... hmm. Den var vaerre. Vi havde jo alt vores baggage staeende i lougen. Saa vi tog alt hvad vi ejede inklusiv vores naermeste mad og forlod bygningen. Til vores store held. Mange der efterlod alt baggage har ikke faet det igen, da bygningen kort efter blev lukket fuldstaendig af, og der gik omkring 6 timer inden vi fik en form for mad igen.

Da vi kom ud af bygningen var det noget af et syn der moedte os. Fortove og vejen var krakeleret som var det glas, og bygningen ved siden af vores var faldet sammen som et kort hus. Det begyndte saa smaat at gaa op for os, hvor voldsomt det egentligt havde vaeret og hvor heldige vi var ikke at ligge under en bygning. Vi blev evakueret hen til en naerliggende park, hvor vi sad i naesten 4 timer. Godt vi baade havde ekstra toej og mad! Da en braend begyndte at brede sig i det naerliggende omraade, fik vi besked paa at vi skulle videre. Enten til lufthavnen med bus, eller til en skole. Da vi havde en flybillet naeste morgen, var vi ret enige om at vi bare skulle til lufthaven lige meget om vi saa skulle bo derude.. ironisk nok. Vi koerte med en godt proppet bus til lufthavnen, men da den var blevet lukket, blev vi sat af ved et rygbyklubhus, hvor vi saa stod og ikke vidste hvad pokker der nu skulle ske. Hvordan huset blev laast op aner vi heller ikke, men ind kom vi. Efter noget tid kom der en mand, der vidst var politikker eller noget i den stil, og fortalte os, hvordan og hvorledes. Vi fik afvide at lufthavnen var lukket til kl 8 morgen efter, saa vi skulle sove i klubhuset. Mad, varme og taepper ville vi faa af lokale. Og noej hvor vi fik. Vi manglede bestemt ingenting og vi var saa overvaeldede af deres gaestfrihed og al deres hjaelp. Senere paa aften kom der ogsaa mange lokale og tilboed husly for natten. Da dem der havde mest brug for det havde faaet tag overhovedet, var vi heldige at der var en familie der ogsaa havde plads til os. De havde ryttet hele stuen til os, og redt senge, lavet te og kom med kage og der var ikke det vi ikke skulle mangle. Der var simpelthen saa soede og man blev helt forlegen over at mase sig paa. Hele natten gik med efterskaelv. De var voldsommere end lige forventet, saa man var flere gange ved at hoppe ud af sengen og loebe ud i haven. Paa naer cat. Af total udmattelse var hun faldet omkuld og sov gennem det vaerste. Vi andre var voldsomt jaloux! Naeste morgen blev vi koert tilbage til klubhuset og fulgtes med de andre ud til lufthavnen. Her skiltes vores veje fuldstaendig. Der var rolig kaos. Virkelig mange mennesker som alle gerne ville hurtigst muligt vaek fra christchurch og ingen vidste rigtig hvordan eller hvorledes. Efter vi havde forsoegt ca i 40 minutter at ringe til vores flyselskab, fandt vi ud af at der var en sted laengere nede i lufthavnen, hvor vi kunne aendre vores misede fly. Efter at havde staet i koe i 40 minutter kom vi endelig frem og fik en flybillet til Melbourne den 25.2 kl 15.30... Det vil sige 2,5 dag efter. Som de backpackere vi nu er, besluttede vi os for at blive i lufthavnen, saa vi kunne foelge med i, hvad der skete og evt vaere heldige at faa et tidligere fly. Saa vi begyndte at slaa os ned. Foerst maatte vi skaffe noget mad. Vi kunne hurtigt se at alt det der var i lufthavnen hurtigt blev rippet, saa vi tog en taxa til naermeste supermarked. Her var endnu mere kaos end i lufthavnen! Folk hev ned af hylderne og koebte ind til flere uger. Men det var intet i forhold til den benzinkoe vi koerte forbi derud. Hold da op, den maa havde vaeret mindst et par kilometer lang. Naa, men efter vi havde provianteret, tog vi tilbage til lufthaven, sagde farvel og tak for hjaelpen til den meget soede taxamand, og begyndte og elde efter et passende hjoerne at slaa sig ned i for 2 naetter. Da vi endelig havde fundet det slog vi os ned og lagde os til rette, og der blev kun hyggeligere efter som de lokale kom emd taepper og vi selv havde koebt en slags pude. Vi manglede faktisk intet. Bade mm var der i lufthavnen saa heller ikke det blev et problem. De to dage gik faktisk hurtigere end forventet og vi hyggede os rent faktisk mere end forventet. Efter at vaere blevet jagtet af journalister verden over, og vaere blevet til en turist attraktion kom dagen endelig, hvor vi kunne komme ud af Christchurch. Vi pakkede vores lejer sammen, sagde paent farvel til alle de soede mennesker der havde hjulpet os, og afsted til Melbourne! New Zealand og jordskaelv er nu et afsluttet kapitel og vi glaeder os til nye eventyr i Australien J