Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Banaue ved 5 tiden om morgenen. Det var en meget lang og bumpende bustur. Da vi naermede os endestationen var der en mand der satte sig ved siden af os og spurgte om vi havde et sted at overnatte. Det havde vi ikke. Han sagde at vi kunne foelge med ham hen til en gaderestaurant, og saa ville han tage os med hen til et logde naar de aabnede. Vi var lidt skeptiske med at gaa med ham, men han gav os sit visitkort, hvor der stod at han var guide, og desuden saa ville vi staa mutters alene i en fremmed by kl 5 om morgenen hvis vi ikke fulgte med. Han bar en af vores rygsaekke hele vejen hen til en lille gade restaurant, hvor vi fik en kop varm kakao. Han viste os et kort og fortalte om de forskellige ture vi kunne komme paa i omraadet, og han loed meget ivrig efter at vi skulle tage paa en to eller tre dages trekking tur - men vi havde kun planer om at blive i et par dage, og vi ved desuden godt hvad trekking i haardt terraen betyder!! Vi sagde til ham at vi gerne bare ville bruge dagen paa at slappe af og saa maaske tage paa en tur dagen efter.
Han fulgte os hen til et lodge ved sekstiden, og fik et vaerelse til 700 peso, hvor der var en terasse ved siden af vores vaerelse, hvor der var udsigt til risterasser! Lidt efter kom han rendende igen med haandklaeder og toiletpapir til os, og da vi proevede at give ham lidt penge som tak for hjaelpen, ville han ikke tage imod dem!
Vi lagde os til at sove, og stod foerst op igen kl 15, og gik ned for at faa noget at spise. De er MEGET langsomme om at servicerer deres kunder her paa Filippinerne, og saa serverer de helt pink dressing, som ligner glassur!!
Derefter gik vi ud for at se det lokale marked, som skulle vaere der hver loerdag. Tror maaske man skulle have vaeret der tidligere paa dagen, for vi ku ihvertfald ikke rigtig se noget marked, selvom folk sagde at vi var gaaet forbi det flere gange.. Saa vi gik og kiggede paa nogle af deres smaa butikker i stedet. De havde en masse haandlavede trae figurer. Meget imponerende.
Vi fandt vores guide Wes(Westman) og sagde at vi gerne ville paa en tur op til Banaue View Point, naeste dag, og at vi gerne ville op og se et hot spring ogsaa. Han var lidt skuffet ovet at vi ikke ville paa den to dages trekking tur, og overrasket over at ville allerede ville rejse videre igen soendag aften. Vi aftalte at vi skulle moedes udenfor vores lodge kl 830 naeste morgen. Meeen, vi havde en lille smule svaert ved at komme op til tiden, og vi skulle ogsaa have pakket vores bagage og chekke ud, saa vi sendte en sms og fik vores aftale skubbet en halv time.
Vi moedtes med Wes og en anden mand som skulle koere vores koeretoej, en tricykel. Vi kunne lige vaere inden i sidevognen, mens de tog maend sad paa selve cyklen. Foerst koerte vi hen for at koebe nogle busbilletter videre til Manila samme aften kl 20. Derefter koerte vi op ad bakke og stoppede nogle gange undervejs for at kigge paa risterasserne. Og det maa man give dem, det er noget af et syn! De kalder dem verdens 8. undervaerk. De er lavet af det lokale folk for mellem 2000 til 3000 aar siden. Vi stoppede et sted hvor der sad fire Ifuagoer(stammefolk) og vi fik taget et par billeder sammen med dem. Wes fortalte at Ifuagoer var de aeldste mennesker i stammen, og foer i tiden var det normalt at de kunne blive over hundrede aar gamle.. De gaar alle sammen meget krumryggede, men det er ret forstaaeligt, for naar man ser hvordan de staar og arbejder paa rismarkerne, saa staar de boejet helt forover. De har fordelt arbejdet, saa maendene holder terasserne ved lige, og kvinderne saar og hoester, og saa slaeber maendende det ind til byen. De har kun lige nok hoest til at klare sig lokalt, saa i andre byer har staten gaaet ind og tilbudt at stoette med ris udefra, hvilket nogle har taget imod, mens andre vil beholde deres originale rissort. Men i Banaue er det kun de originale ris. Vi kom op til Banaue View Point, og fik taget en masse billeder ud over de mange risterasser.
Saa koerte vi videre mod en anden lille by - og det gik opad bakke, og der var huller og mudder overalt paa vejene.. Der var vi ikke helt optimistiske. Vi var da ogsaa ved at glide ud over vejen een gang, men de naaede heldigvis at stoppe inden.. Pyha..
Vi skulle betale en lille smule for at komme ind i den naeste by, og ogsaa her stoppede vi op et par gange for at kigge paa risterasserne. Forskellen paa de risterasser her og dem i Banaue, var at de her var lavet af sten "mure" mens dem i Banaue var af ler. Saa kom vi til endestationen med tricyklen, og saa skulle vi ud paa vores "lille" vandretur. Vi fik stukket en vandrepind i haanden hver, saa vi bedre kunne holde balancen(saa var det man taenkte "var der lige noget vi var gaaet glip af, med at vandre i et terraen hvor det sku vaere svaert at holde balancen"? hmm) Naa, men vi gik af sted, og pludselig skulle vi saa gaa ved risterasserne, paa deres smalle gange, hvor der nogle gange var ret langt ned til den naeste terasse. Alle terasserne var fyldt op med vand, der loeber vand fra den oeverste terasse, og saa er der lavet vandloeb videre ned til naeste terasse, og videre ned til den naeste igen og saadan fortsaetter det, indtil vandet loeber ned i floden. Rundt omkring kunne vi se folk staa boejet ned over terasserne, hvor de var igang med at saa. Mange havde boernene med ude, da det var soendag, og der hjaelper de familien i marken.
Vi gik et godt stykke tid, og omsider kom vi hen til en lille poel med varmt vand(hot spring) Vi noejedes bare med at have vores foedder i vandet, mens der var andre turister som badede i det. Vi blev der i en times tid, og saa gik turen videre langs risterasserne igen. Det var lidt svaert at holde balancen engang i mellem. Ved tre tiden gjorde vi holdt ved et lodge, midt ude ved alle terasserne, som lige var ved at aabne op. De havde endnu ikke faaet lavet et menukort, men vi gik med til at de biksede noget sammen til os. Mens vi ventede paa maden, kunne vi hoere nogle Filippinere synge karaoke, i en af bygningerne. Det er de meget glade for hernede, men det er nu ikke altid at det lyder lige godt! Pludselig kom der en ung fyr og en aeldre mand(vi tror det var far og soen) hen til os, og spurgte om de maette saette sig hos os, saa de satte sig paa hver deres side af os. De var maaske en anelse fulde, og den ene spurgte om Pia havde et mobil nr, hvor hun saa kom med en lille hvid loegn om at det havde hun ikke - og heldigvis dukkede Wes op to sekunder efter og satte sig overfor os. De to maend forsvandt, og han sagde at han havde set fra koekkenet af at de havde sat sig hos os, saa han ville lige komme os til undsaetning!
Efter maden, som faktisk smagte meget godt(lokale ris, og et eller andet daese boef halloej) gik vi videre i en halv time til en time, til vi kom til en masse trapper opad. Da vi efter lidt pusten var kommet op af trapperne, holdt tricyklen og ventede paa os, og ham der koerte den, som aabenbart havde ventet i lang tid paa os.
Vi koerte tilbage mod Banaue - og undervejs gjorde vi lige endnu et par stop, saa vi kunne se nogle af de orginale Ifugao huse eller hytter, og det var faktisk meget interessant at komme op i en af dem og se hvordan det saa ud invendigt. Lidt vildt at de kunne leve syv mennesker paa saa lidt plads. Naar boernene naaede ti aars alderen flyttede de over i andre hytter hvor der var plads til dem(maaske hos en enke, som ingen boern havde) pigerne for sig og drengene for sig.
Lidt over 18 var vi tilbage paa vores lodge, naaede lige at spise(igen vildt langsom service), foer vi skulle moedes med Wes udenfor igen, og saa ville han koere os hen til bussen. Vi fandt vores tasker og koerte afsted paa tricykel igen(med taskerne paa taget, utrolig nok). Han soergede for at vi kom hen til den rigtige bus, og at vores tasker kom med. Igen ville han ikke have noget for det, men vi stak ham nogle penge alligevel, og han tog til sidst imod! Det er helt fantastisk at der findes mennesker som ham!! Vi ville gerne have haft ham med videre paa vores tur.
Naah, men vi kom paa bussen - og hold da op hvor var der dog aircondition! Det var ligesom at vaere paa nordpolen, og naar man bad buschauffoeren om at skrue ned for den, sagde han bare at "det var en del af turen" - var meget taet paa at tage kvaelertag paa ham, men gik ud fra at vi saa nok blev sat af ude midt i ingenting. Vi var i det mindste ikke de eneste hvide turister denne gang - og vi var heller ikke de eneste der brokkede os over airconditionen.
- comments