Efter 6 timers afslapning i to kaempe sofastole i Brisbane ventende paa vores bus, var vi mere end klar til at indtage Surfers Paradise loerdag aften efter kun en times koersel :D Dette var dog ogsaa foerste bustur, hvor oejnene ikke fik lov at hvile.. Vi var saa spaendte paa Surfers :D - men maaske det var her, det hele gik galt.!!!!!!!
Vi traadte smilende, overskudsagtige og svaevende ud af bussen med bagagen let over skuldrene klar til at tage Surfers Paradise med storm :) Lige indtil to FULDE tyskere (selvfoelgelig!) grinende fortaeller os, at alt i HELE byen er fuldt booket for resten af weekenden!! - vores rygsaekke foeltes lige pludselig 40 kg tungere.. Vi taenkte dog, at det var noget sludder, for selvfoelgelig ville der vaere et eller andet vaerelse ledigt. Men efter opkald til samtlige hostels, baade i og udenfor Surfers, saa det sort ud! Pga. skolernes ferie og lang weekend, var hele byen overtaget af ferieglade gaester fra hele Australien. Vi forsoegte dog at finde et hotel i byen, men med Lonely Planet som vores eneste hjaelpemiddel, var vi paa rimelig bar bund. Det var her den foerste, stoerste og eneste solstraale ramte os - hendes navn er Julia <3 Julia, der er en engelsk pige, der det naeste aar bor og arbejder i Australien, gaar hele byen tynd sammen med os, og hele vores oppakning, for at finde blot to senge for natten - dog uden held fra selv de dyreste hoteller, der maa melde om ALT BOOKET for hele weekenden! To timer efter tilbyder Julia og hendes kaereste Dan, at vi maa sove hos dem i deres lejlighed. Aldrig har vi vaeret SAA lettede, glade og taknemmelige. :)
Vi besluttede at gaa ud og faa noget at spise og efter megen diskussion, fik vi lov til at betale for dem, da de naegtede at tage imod betaling for overnatningen. Aldrig har vi moedt saa soede og rare mennesker foer! Efterfoelgende blev vi inviteret paa laekker is - naermest hoejdepnktet i Surfers :D Naeste morgen ringede vi igen rundt til div. hostels, og heldigvis var der plads for de naeste to naetter.
Gennerelt praegede den meget traelse oplevelse resten af vores ophold i Surfers og samtidig med daarligt vejr, var det bare ikke den perfekte cooktail for et paradise. Vi lettede stemningen med cafebesoeg, shopping, isbesoeg og ansigtsmasker - toesehygge, der ville noget :) Men glaeden til Byron Bay var efterhaanden tiltraengende og MEGET ventende.

Byron Bay var alt, hvad vi havde savnet og haft brug for! :) Med paa forhaand booket hostel, blev vi hentet af to solbrune svenskere, der tog godt imod os :D Bybilledet er praeget af mange hippier, dreadlocks og surferguys, der sammen med fantastiske sandstrande udgoer vores paradise! :D
I byen er det for foerste gang ikke tyskere, der praeger bybilledet/hostelene/cafeerne/strandene/barerne/toiletterne osv., men der imod svenskerene. Om dette er mere positivt, er dog tvivlsomt!! :P Svaert at forklare - de skal opleves. :)
Ugen har vaeret praeget af EKSTREM SPORT, tro det eller ej!! Vi har laert at surfe, hvilket er mega fedt. Vi var saa gode, at vi begge formaaede at saette haar, mens vi stod oprejst paa boardet - det er vidst en OS ting :D Efter KAEMPE ros, highfives i LANGE baner og blinkende oejne sendt af vores instruktoerer, taenkte vi, at vi da lige ville catche en lille wave sammen for lige at saette prikken over i'et og markere, at vi STYREDE det her surfing for vildt!!! DAARLIG, daarlig og atter daarlig ide Catie og Mie, der endte med kaempe styrt, saltvandsskyldning af kraniet og et board lige i hovedet, ja saa siger vi velkommen til pinlighed og flovhed og holdte os paent i baggrunden - vi griner stadig :D Foruden al surfingen, var det ogsaa her, vi moedte de dejligste og soedeste danske piger, Dinna og Majbritt. :) Det var saa hyggeligt at moede dem, og aftenen efter havde vi en skoen, dobbelt isdate, inden de skulle mod Surfers Paradise - vi oenskede dem meget held og lykke!
Fredag stod paa Caties hidtil stoerste adrenalinchok - et skydive fra 11.000 ft's hoejde :D Mens Mie stod med foedderne solidt plantet paa jorden, i forsoeget paa at holde sine nerver i ro, moedte Catie sin jumper og kom i toejet. Med glade smil og hoejt humoer steg teamet ombord paa flyet, vinkede farvel til Mie og lettede! Udsigten var saa smuk og skulle faa minutter senere udforskes. Det var det vildeste at blive kastet ud af flyet, men samtidig ogsaa bare saa ubeskriveligt - det skal opleves! Efter en sikker og flot landing fik Catie igen uventet besoeg af (og nej ikke tyskeren Dennis), men Ulrik! b***** :D Om det var flyveturen over vand, der fremprovkerede soesygen, vides ikke. Men Ulrik er efterhaanden blevet Caties tro foelgesvend og tredje hjul i vores forhold. :)
I dag har vi besteget Mount Everest, eller ogsaa kaldet turen op til the Byron Bay Light House, der ligger ved det oestligste punkt af hele Australien :) En tur paa ca. 6 km, med min. 90% stigning lige i den lille, hyggelige middagssol, foelte vi en trang til at synge med paa Nik og Jay's "Hot" :D
Byron Bay har vaeret fantastisk, og det fik os til at glemme "Surfers Hell" :)

I aften drager vi med natbussen til Sydney, som er vores sidste by i Australien. :( Men vi glaeder os saa meget til at opleve og suge Sydney til os fra vores allerede bookede hostel - nemlig "WakeUp!", der er kaaret som Australiens bedste. :D

Vi har det stadig rigtig godt og elsker at rejse sammen :) Haaber, alle har det godt hjemme.
Solskin og kaerlige tanker fra os <3