Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi endelig ankommet til huset hvor vi skal bo i de næste 5 mdr. Vi har haft en sindsygt lang og hård tur herover. Vi tog toget fra Nyborg kl. 10.30 i tirsdags. Herefter ankom vi i lufthavnen hvorfra vi skulle flyve mod Dubai kl. 14.55. Det var mega fedt, og vores humør var i top da vi satte os i flyveren. Det var vildt hårdt at sige farvel inden jeg satte mig i toget, der gik det op for mig hvad jeg egentlig var igang med. Men da vi sad i flyveren, var vi på vej, og det var skide fedt. Turen til Dubai tog 6.5 timer, og var egentlig ganske fin. Det er vildt lækre fly, med skærme foran alle sæder, hvorfra vi kunne spille spil, se film og høre musik. Da vi landede i Dubai, skulle vi vente 11 timer, før vi skulle flyve videre. Det var de længste timer jeg længe har oplevet. Vi sov a. 1.5 time mens vi var der, men vi turde ikke falde helt hen pga. vores baggage, så det blev ikke til så meget. I stedet brugte vi lidt tid på en cafe, hvor der også var internet. Jeg var død træt da vi steg ombord på flyveren mod Melbourne i Australien, en tur der tog ca. 13 timer. Vi sov en del under vejs, og turen gik rigtig fint. Fra Melbourne skulle vi næsten direkte videre til næste fly mod Auckland i New Zealnd, vi ventede kun en time. Det var super lækkert, og turen tog kun knap 3 timer. Så endelig var vi fremme. I flyvet mod Auckland skulle vi udfylde sådan en declare sedel, hvor vi skulle fortælle om alt fra om vi havde faligt medicin med, piller, mad, vandre sko og andre forskellige ting, og hvis man skrev man ikke havde det, og de opdagede man havde, kunne man ririskere en bøde fra 400 NZ Dollars og op efter.. Men vi slap fint igennem uden bøder.
Vi havde fået af vide af Mia, som er vores vejleder herover fra, at hun ville sende en til at tage imod os, og køre os herhjem. Men da vi kom ud, var vores navne ikke på nogle af de papire, som de forskellige folk stod med.. Så vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle gøre. Cecilie kom i tanke om at der havde stået en mand, med en Dansk flag. Så jeg var henne og spørge ham, hvem han ventede på, og det viste sig at være os. Mega fedt. Han kørte os hjem, og fortalte os lidt om det vi så på vejen. Vi havde ikke riigtig så meget at sige, fordi vi var så mega smadret, men det gjorde ikke så meget. Han er virkelig flink, en middelaldrende mand, som er med lidt oppe til tops i den organisation vi skal være i. Så han kunne fortælle os lidt om alt muligt.
Så kom vi til vores hus. Huset ligger i Onehunga, som udtales ånehunna :D ... Vejen hedder Hill Street, og den er MEGA stejl. Puha, det er hårdt at gå op af den. Han viste os ind, og vi var faktisk lidt chokeret da vi gik ind. Huset her er virkelig tomt for møbler, og meget nøgent at se på indvendigt. Vi gik op og fandt vores værelse, det største der er i huset, fordi vi skal dele værelse. De havde bare glemt at sørge for at der var en seng til os hver, så da vi kom ind var alt hvad rummet indholte een og og en stol. Det var ret ærgeligt. Så Cecilie og jeg gik lige amok med at ordne vores værelse. Vi gjorde det rent, flyttede en seng, et skrivebord, et natborg og et spejl herind, og så tog vi ud og handlede så vi kan få noget at spise de nsæte par dage. Værelset begynder at ligne noget, nu hvor vi har pakket ud og fået lidt herind. Men der mangler virkleig mange ting stadig væk. Grunden til at vi mangler så meget, er fordi det er et hus, som organisationen næsten lige har lejet, og derfor har de ikke nået at dekorere det så meget. Men det går nok, vi er blevet lovet nogle møbler mens vi er her, så det satser vi på. Lige nu, sidder Cecilie og snakker ude på gangen, og jeg sidder på min seng og prøver at holde mig vågen. Vi SKAL holde os oppe til i hvert fald 20-21, så vi kan få vent vores døgnrytme. Men med den smule søvn vi har fået, blver det i hvert fald ikke noget problem at sove i nat, så det skal nok gå det hele.
Det var en meget lang update herfra NZ :D
- comments