Profile
Blog
Photos
Videos
Nu maa det snart vaere paa tide at gruppen over dem alle, paa de forskellige hostels faar deres helt egen blog. Ofte har jeg skrevet, at jeg endnu engang har vaeret tidligt oppe, hvilket i de fleste tilfaelde har skyldes at jeg har skullet afsted paa diverse ture, mens de resterende tilfaelde, dvs. den anden halvdel, har vaeret pga. den foeromtalte gruppe, nemlig SNORKERNE!
Det er efterhaanden mere reglen end undtagelsen at der for hvert dorm-rum, skal vaere mindst en der lige soerger for at hele banden kommer tidligt op, hvis nu alle mands telefoner skulle loebe toer for stroem over natten. Jeg har vaeret saa 'heldig' at sove i samme rum med nogle af de dygtigste inden for deres fag (Det er jeg i hvert fald ikke i tvivl om selv.)
Et par oplevelser der kan naevnes, er bl.a. en gut der i Cairns 4 dage i traek soergede for at alle mand vaagnede lige omkring kl. 5-6 stykker, med en snorken der simulerede en vibrerende telefon til perfektion. En lyd der ikke var til at sove fra, alle mand var vaagen og flere traette blikke blev udvekslet mellem koejerne, blandt os doedelige ikke-snorkere.
En anden gut der har gjort sit til at oedelaegge de flestes nattesoevn, er en engelsk fyr der var med samme Kiwibus i NZ som jeg. Hvilket vil sige at jeg sov i samme rum med ham 4 naetter, fantastisk saa heldig man kan vaere. Med sin helt egen saerpraegede snorkestil vaekkede han ikke bare en tidligt, men flere gange i loebet af natten. Ian som han hed, formaaede at vaere helt stille i ca. 10 min. af gangen, hvor man skulle tro at han ikke trak vejret, hvorefter han med et broel af den anden verden gik i gang med 4-5 minutters massakre af vi andres oeregange og nattesoevn. Sadaan fortsatte det i intervaller alle fire naetter, hvor jeg var saa heldig at sove i koejen lige ved siden af hans.
Det er maaske et lidt farligt emne at bringe paa banen, men en ting er sikkert - De saetter deres praeg og bliver meget sent glemt. En salut herfra til SNORKERNE, som soerger for at alle kommer op til tiden!
- comments