Profile
Blog
Photos
Videos
Tidlig onsdag morgen var det blevet tid til at sige farvel til Queenstown, og tid til nye oplevelser.
Onsdagen skulle dog vise sig ikke at blive en af de mest sindsoprivende dage paa rejsen, denne foregik nemlig fra kl. 8 morgen til kl. 7 aften i bus til naeste destination, Kaikoura.
Paa vejen hertil blev der skiftet bus i Christchurch, som stoerstedelen af bussens passagere havde som maal. Her blev der bl.a. sagt farvel til Nick og Luke, fra kiwi-bussen, og hvem ved maaske paa gensyn i London.
Sammen med 8-9 andre passagere satte vi igen kursen imod Kaikoura, hvor en del af min sidste tid i New Zealand skulle udnyttes til fulde.
Kaikoura er, stedet, hvis man vil udforske undervandsverdenen omkring New Zealand. Her er der nemlig et helt unikt undervandsliv helt taet paa kysten. Dette skyldes Kaikoura Canyon som er en kampe undervandskloeft, denne er paa det dybesteste sted 5km dyb, og kun 1,5km fra kysten er den ca. 3 km dyb. Dette goer at mange unikke undervandsvaesener lokeks hertil, og derfor kan ses helt taet paa, i bedste fald kun 15-30 minutters sejllads fra kysten.
Kort efter ankomsten blev aftenen indledt med en gang fish 'n' chips, paa den lokale grill sammen med de andre medrejsende.
Underligt nok kan man blive ufatteligt traet af at koere i bus en hel dag og lave ingenting, saa kort efter var det derfor sengen der kaldte.
Dagen efter, torsdag, skulle byde paa en intet mindre end fantastisk oplevelse. Den forudgaaende dag havde jeg nemlig bestilt en tur, ud paa det aabne hav over Kaikoura Canyon, for at svoemme med delfiner. Saa med store forventninger og forhaabninger om at finde delfiner, begav jeg mig afsted. Efter en kort introduktionsfilm og omklaedning til vaaddragt, var det tid til at saette kurs imod aabent hav. Efter 10-15 mins. soegen fandt vores skipper en gruppe delfiner, og saa var det ellers bare med at komme i vandet. I de naeste 45-50 min. laa vi 10 personer i vandoverfladen og snorklede med 50-60 'dusky'-delfiner. Paa vejen derud havde vi faaet at vide at det var en god ide at synge/nynne i vores snorkleudstyr, for at tiltraekke delfinerne, saa igennem hele 'dykket', nynnede jeg glade danske melodier med delfiner flokkende omkring mig. Til tider kunne der vaere op til 10 delfiner rundt om mig, helt taet paa, bare faa centimeter fra kroppen af. Normalt plejer en flok af delfiner ikke at svoemme sammen med folk i saa lang tid, om det var min nynneversion af Lars Lilholts 'Kald det kaerlighed' eller noget andet gjorde udslaget skal jeg lade vaere usagt. Helt sikkert en enestaaende oplevelse, helt taet paa den unikke natur. Efter de 45-50 min. i vandet var det tid til at komme tilbage til baaden, hvor vores guide/instruktoer begejstret ventede og fortalt at det var et perfekt 'dyk', da en gruppe af delfiner normalt ikke er et sted i saa lang tid af gangen. Herefter fik vi alle skiftet til toert toej, og fik lidt varmt at drikke, inden turen gik videre paa det aabne hav. Her fandt vi en endnu stoerre gruppe af delfiner. Fra baaden kunne vi foelge de op imod 200 delfiner i deres akrubatiske spring, og fra fronten af baaden hvordan de red paa boelgen.
Efter en tid bestemte vores skipper at der var set nok delfiner for idag, og vi sejlede i stedet videre for at finde saeler og albatroser. Inden laenge fandt vi paa flere klippeskranter en del saeler, flere af dem sovende, men ogsaa en del i kamp om territorium. Saelerne blev sidste stop inden vi vendte tilbage imod Kaikouras lille havn i 'the southern bay'. Paa vejen tilbage lykkedes det os at faa et glimt af en albatros, dog kun en lille en. Normalt kan en albatros blive op til 3 meter fra vingespids til vingespids, den vi saa var kun ca. halvanden meter. Albatrosen er en meget anderledes fugl, der bl.a. kan sove imens den flyver, og derfor kan tilbagelaegge sotre distancer paa kort tid, den kan f.eks. rejse fra sydpolen til nordpolen paa en ca. uges tid. Mange af dem lever hele deres liv paa vandet, og behoever ikke ferskvand.
Tilbage i Kaikoura efter en fantastisk oplevelse var det svaert at faa tiden til at gaa, daa selve byen ikke er det mest sindsoprivende. Derfor begav jeg mig i de tidlige aftentimer imod byens biograf, der ifoelge vores buschauffoer ikke viste andet end film fra Clint Eastwoods tid. Dog viste de som undtagelse denne aften 'The girl with the dragon tatoo', lidt noget andet end Clint Eastwood. Dog var det nemt at se hvad han mente da jeg kom videre ind i 'biografsalen', som mest af alt lignede en gymnastiksal fra 60'erne. Stolene var der bestemt sparet paa, og i stedet for bloede polstrede saeder, var der tale om deciderde stoleraekker. Filmen fejlede dog bestemt ikke noget, og omgivelserne var bare med til at goere omlevelsen mere intens og anderledes, nok en af de biografture jeg sent glemmer.
Dagen efter var det igen tid til at udforske Kaikoura Canyon, denne gang med det formaal at spotte de kaempe store hvaler i omraadet, naermere betegnet spermhvalerne. Denne gang dog kun fra relingen af baaden.
I soegen paa hvalerne maatte jeg dog vaabne mig med lidt mere taalmodighed end dagen foer. Da hvalerne ikke som delfinerne er i vandoverfladen hele tiden, men derimod er ca. 45-50 min. under vand af gangen, og kun oppe i ca. 5 min. for at faa luft. Saa i en halvtimes tid laa vi og cirklede om samme sted, foer noget kunne anes ude i horisonten, og straks satte kaptajnen motoren igang igen, og vi naermede os det enomore dyr paa ca. 20 meter. Efter kort tid var vi helt taet paa, og kunne se hvordan den enorme hval laa i overfladen og tog luft til sig, for kort efter at aande ud igen med vandet sproejtende omkring sig. Efter nogle minutter i overfladen gjorde hvalen klar til at gaa under vand igen (Se billedet). Saa bare 5 minutter havde vi hvalen i syne, men det var hele turen vaerd, et af verdens stoerste dyr havde lige vaeret midre end 40 meter fra os. For at paapege det kan naevnes at en spermhval spiser 1 ton mad om dagen, hvilket svarer til hvad et menneske goer paa et aar. Endvidere har den bl.a. verdens stoerste hjerne som er paa stoerrelse med en basketball.
Efter at hvalen igen havde soegt imod undervandsverden, satte vi kursen imod flere dyr, men fandt ikke andre end vi gjorde dagen forinden. Dog leverede delfinerne igen et impronerende show, til stor begejstring for alle.
Tilbage blev dagen tilbragt i hostellets filmstue, med en gammel amerikansk FBI-film.
Dagen idag staar i 'tidsfordrivningens' tegn, tiden skal gerne gaa hurtigst muligt indtil kl. 4, hvor min bus gaar til Christchurch, som er endestationen i New Zealand. Herfra gaar turen til Hawaii, hvor nogle afslappende dage venter.
- comments