Profile
Blog
Photos
Videos
Det er i dag søndag den 13. januar 2013, og det er lige præcis 28 dage siden jeg landede i gode gamle Kastrup, med et fly fra Washington D.C.
Det føles allerede som et år siden jeg kom hjem, da jeg allerede har overstået både jul og nytår, som jeg havde set stærkt frem til under eksamensperioden. Det var selvfølgelig rart at komme hjem til familie og venner, som ofte har spurgt mig: "Nå, hvordan har det været, var det fedt?". Og dertil kan jeg så svare: "Ja... Det var den største oplevelse i mit liv indtil videre". Et andet spørgsmål som ofte også er blevet stillet er: "Hvad var den fedeste oplevelse?". Hvortil jeg svarer: "At studere i USA..". For det er nemlig et svært spørgsmål at svare på, da jeg selv mener at det er alle de små oplevelser der til sammen har dannet helhedsoplevelsen, som er svær at definere i én sætning. Jeg vil prøve at opridse nogle af højdepunkterne i denne sidste blog.
Den sidste tid i Cincinnati var præget af hårdt arbejde i forbindelse med eksamenslæsning og opgaver. Det var her de sidste point skulle hives hjem, for at afgøre min endelige karakterer i de forskellige fag. Det krævede mange timers arbejde på biblioteket, men i sidste ende endte jeg op med et godt resultat som var langt bedre end hvad jeg havde forventet af mig selv. Mine karakterer var fordelt således:
Advertising & Society: A (12)
Marketing Innovation Tools: A (12)
Management: B (10)
Consumer Behavior: D (4)
Acting: B (10)
Udover eksamenslæsningen, blev der selvfølgelig brugt meget tid på at hænge ud, hygge og feste med alle de venner og bekendtskaber jeg havde fået derhenne. Amerikanerne ville forlade campus og rejse hjem til deres hjembyer i juleferien, og gruppen af internationale studerende, rejste selvfølgelig også hjem de forskellige lande de nu kommer fra. Nogle ville komme tilbage for at læse et semester mere, og nogle skulle hjem for evigt, ligesom jeg. Vores internationale gruppe bestående af cirka 20 unge mennesker, havde efterhånden knyttet et tæt bånd, og da eksamenerne var ovre, havde vi 4 dage tilbage sammen, før alle rejste. Samtlige aftener blev brugt på at feste, og hver aften var som en afskedsfest, som blev mere og mere vild men også følelsesladet som dagene skred frem. Den 15 december var altså aftenen hvor Dennis og jeg skulle sige farvel. Vi tilbragte aftenen hos de østrigske studerende, som i dette semester sammen havde lejet et hus lige udenfor campus. Her var alle os internationale samlet, hvor vi drak øl og hørte nogle af de sange vi havde hørt mest til vores fester, og snakkede om hvornår vi kunne ses igen i fremtiden. Det var hårdt at sige farvel, men jeg følte vi fik afsluttet det på den rigtige måde og fik sagt ordentlig farvel til alle dem som betød noget. Jeg vil kort beskrive nogle af de internationale studerende som jeg har lært at kende derhenne, og som har gjort en forskel for mit ophold.
Kwang Ahn: Min roommate fra sydkorea. Hårdt-arbejdende studerende og en god ven.
Tracy Alm: Svensk pige fra Østersund som jeg brugte meget tid sammen med. Hun vil blive husket som en rigtigt god veninde, som jeg havde det utroligt sjovt med.
Maxime Moulin: Smilende business-studerende fra Belgien, fransktalende og nemt ved at komme i kontakt med pigerne - og en fantastisk ven.
Dhiren Mistry: Fra London, studerer Chemical Engineering på University of Birmingham, kæmpe Arsenal-fan, og en god kammerat.
Abram Becerril: Mexicansk-festabe, studerer Chemical Engineering på Monterrey Institute of Technology.
Josh Walmsley: Fra Yorkshire i det nordlige England, studerer American History på University of Birmingham, fænomenal guitarist.
Victor Arena: Cool fyr fra Brasilien, modtog et full-scholarship i Aerospace Engineering fra 'Boeing' til University of Cincinnati, efter et praktikophold hos dem. Har formentlig bygget det fly jeg sidder i næste gang jeg skal på ferie.
Patrick Steinberger: Glad østriger som jeg har snakket en del med. Glad for football og glad for øl.
Clara & Silvia: To spanske piger fra tyrefægte-byen Pamplona. Virkelig søde og rare, altid i festhumør og nemme at snakke med.
Emilio Santos: Mexicansk rich-kid fra Monterrey. Ejer af en Jeep som vi tit susede rundt i når vi skulle shoppe eller spise ude.
Oozora Onuki: Halv brasiliansk og halv japansk pige fra Tokyo. Godt udseende, og fantastisk personlighed. Studerede Design/Architecture under DAAP på University of Cincinnati.
Sarah McLaughin: En pige som kommer fra en farm langt ude i no-where i New Zealand. Hendes gode humør smittede altid af på mig. Studerede Law på University of Cincinnati.
Pedro, Felipe & Martin: Brasilianske gutter, som jeg nød at være i selskab med.
Samih Auti: Saudiaraber som efterhånden er blevet amerikaner, da hans søskende bor i New York, og hans far (måske oliesheik) har betalt hele hans uddannelse i Engineering på University of Cincinnati.
Puha, der er mange der kan nævnes, og det at jeg sidder og tænker over hvad jeg skal skrive om hver personlighed, for mig til at savne dem alle.
Det at studere på så stort et universitet, med så gode faciliteter, motiverer en til at engagere sig i studiet og arbejde hårdt for at få succes. Det at modtage undervisning fra professorer, som er så højtuddannede og som tidligere har haft så store stillinger på CV'et er en fantastisk følelse under hver en forelæsning. Følelsen af at forlade et auditorium efter en inspirerende forelæsning, og derefter spadsere rundt på et propfyldt campus i solskinsvejr, fra College of Business hen til CenterCourt, for at spise med de andre og snakke om vind og vejr, aftale at mødes senere for at spille football på Nippert, eller planlægge weekendens begivenheder. Det er de små ting der gjorde forskellen. De ting som kun jeg kunne føle og mærke. At blive samlet op og kørt hjem af en tilfældig amerikansk mand i en pickup-truck, efter at jeg var faret vild i et tilfældigt nabolag under min udforskning af byen på cykel. Den gode snak med ham i bilen, hans perspektiver og hans meget amerikanske accent. Alle disse små ting udgør tilsammen en kasse med de oplevelser man ikke kan købe for penge. Oplevelser som kun jeg har fået fordi jeg ikke har været turist, men fordi jeg rent faktisk har levet en dagligdag i USA.
Den anden kasse med store oplevelser er dem som man kan betale sig fra.
Her kan nævnes rejsen til Chicago, NBA-kampen mellem Chicago Bulls og Boston Celtics, Thanksgiving i West Virginia hvor vi lejede en hytte, NFL-kampen mellem Bengals og Steelers med min familie osv osv.
Efter jeg er kommet hjem og har fået turen lidt på afstand, er det gået op for mig hvor stolt jeg er af det land jeg kommer fra. Jeg har set og oplevet mange ting, hvor jeg har tænkt på hvor privilegeret jeg egentlig er fordi jeg er født og opvokset i Danmark. Amerikanske studerende hvis forældre har sparet op hele deres liv så deres barn kan studere på college, eller Dustin Willis min nabo hvis forældre var fattige, og han derfor var nødt til at låne knap en halv million kroner i banken for betale for sin uddannelse i Civil Engineering. Eller min mexicanske kammerat, hvis forældre sendte ham væk fra Monterrey, betalte et helt uddannelsesforløb, blot for at få dem væk fra den dybt kriminelle by, hvor mord og narkohandel er en del af dagligdagen. Kwang, som nu skal tilbage til Sydkorea for at udtjene sin 2-årige værnepligt som er påkrævet for alle hankøn på grund af truslen for Nordkorea. Jeg kunne blive ved med at komme med eksempler, men når alt kommer til alt, giver det mig en stolthed, at vi som Danskere, i vores lille land, har været så meget smartere end andre mennesker i hele verden med at skabe så godt et velfærdssystem med et net under samfundet, hvor ingen falder igennem. Jeg har opdaget, at vi danskere bruger meget af vores dyrebare tid på at diskutere politiske emner, og rable over vores problemer i samfundet, hvilket også er fint, for selvfølgelig er der ting der skal rettes op på, men sammenlignet med hvad andre lande ligger og bokser med, så er sagen altså bare, at vi rent faktisk ikke rigtigt har nogen problemer som er værd at græde snot over. Jeg har fået lov at se verden fra en anden vinkel hvilket er sundt, og noget som alle burde få lov til.
For at opsummere kort, så har jeg fået det bedste ud af mit ophold, både studiemæssigt og socialt. Det er nok ikke sidste gang jeg rejser til USA for at studere igen, da jeg har en drøm om at læse et semester på University of Florida inden for de næste par år. Selvom det har været dyrt, har det været hver en øre værd. Jeg er kommet hjem med et hav af gode oplevelser, ny viden, et forbedret CV og et netværk af venner i hele verden. Jeg ville ønske alle kunne opleve det jeg har oplevet.
- comments
Greta Risom Jeg er så stolt af dig Casper