Profile
Blog
Photos
Videos
CaroPhine fortæller: Highlights of Australia, del 1. Brisbane
- The communal, Beer Battered Fries
Den første dag i Brisbane fandt vi vores stamrestaurant, der servede de sprødeste og bedste fritter, nogen af os til dags dato har smagt!
- Mentaliteten
Noget af det første vi bemærkede i Brisbane var, hvor venligtsindede både andre backpackere, men også australierne, var. Alle var villige til at hjælpe én og man følte sig hurtigt velkommen i byen. Netop denne mentalitet gjorde os begge ret begejstrede for Brisbane. Sidenhen har vi lært, at jo længere nedad østkysten man bevæger sig, des mindre gæstfri og hjælpsomme er folk. Byerne bliver større og mere travle, så folk har ikke lige så meget tid til at tage sig af hinanden.
- Josh og Shaun
I Brisbane havde vi blandt andre to roomies fra Manchester. De var typerne, der larmede på værelset klokken fem om morgenen, og ikke satte deres telefoner på lydløs om natten, selvom de boede sammen med seks andre mennesker. På trods af deres Brian-attituder blev vi ret tætte med de to, og har, tilfældigt, men med glæde, mødtes med dem i alle byerne vi har besøgt ned ad Australiens østkyst.
- Moreton Island og sandboarding
Vores endags-øtur er noget vi særligt forbinder med Brisbane og starten på vores rejse. Det var vores første rigtige møde med den australske natur og de vilde dyr. Sandboarding var utroligt sjovt, og vi lærte, at når instruktøren siger, man skal lukke mund og øjne på vej ned ad sandbakkerne er det fordi, der er en ret god grund.
- Bridge Climb på Story Bridge
Caroline fik overtalt Josephine til at tage med ud og bestige en bro, 80 meter over vandoverfladen. Vi nød begge turen og den smukke udsigt over Brisbane om aftenen. Josephine overlevede på trods af sin højdeskræk, og Caroline græd kun én enkelt gang ved mødet med en krage-unge på broen.
- Lone Pine Koala Sanctuary
Turen til Lone Pine gjorde et kæmpe indtryk på os! Det at holde en koala var i sig selv ikke vanvittigt spændende, men at komme helt tæt på kænguruerne og få lov at fodre dem var en meget speciel oplevelse, man kun finder i Australien.
- comments