Profile
Blog
Photos
Videos
CaroPhine fortæller: Highlights of Australia, del 4: Sydney.
- Operahuset
Det var en fantastisk oplevelse at se Sydney Opera House i levende live. Vi fandt det allerede på vores første dag i Sydney i regnvejr og klipklappere, og besøgte det siden stort set hver dag.
- Gentofte
I Sydney var vi så heldige at hænge mere ud med drengene fra Gentofte. De var blevet en Hellerupgut rigere, da Mads, endnu en sød, nede på jorden fyr fra deres gymnasieklasse, havde joinet dem. Vi brugte en aften i byen med dem, hvor vi fik trænet på dansegulvet og danset Hotline Bling. Udover det brugte vi nytårsaften på stripklub med Simon og Mads og 1. januar på Bondi Beach med Simon. Dem og deres københavnske dialekt savner vi.
- Juleaften
Vores første juleaften hjemmefra som vi overlevede! Vi holdt konkurrence om hvem der kunne have mest juleskum i munden, Josephine tissede i Carolines seng af grin over denne episode, vi spiste julemiddag på McDonald's og så Hunger Games om aftenen. Alt i alt en glimrende juleaften!
- Blue Mountains
Blue Mountains er et kæmpestort bjergområde cirka to timer udenfor Sydney, hvor byens stress og jag helt forsvinder. Vi tog herud med drengene fra Gentofte, og brugte dagen på at gå op og ned af trapper og se på smukke vandfald og dybe afgrøfter.
- Roger
Roger er en sød, ældre, handicappet mand, som Carolines mor WWOOF'ede hos sidste år. Han tog imod os med åbne arme på sin kæmpe gård midt ude i ingenting. Vi snakkede om alt og ingenting, fodrede hans fugle, beundrede den betagende udsigt, lavede lækker mad og oplevede den rareste stilhed nogensinde. Vi fik vores egen etage i hans smukke hus, og overnattede hos ham. Det endte med at være en af de bedste dage på vores tur til Australien, og vi skal helt sikkert tilbage til ham.
- Ingeborg.
- Nytår
Nytårsaften købte vi en flaske vodka, en flaske Verdi og en breezer. Vi blev rimelig snaldrede efter en enkelt drink, og klokken 21:55 havde vi drukket en hel flaske vodka og stak i løb mod bottleshoppen efter en flaske mere. Vi endte med at drikke rigtig meget......og tog så på stripklub med Simon og Mads. Tømmermændene var forfærdelige dagen efter, især for Carolines vedkommende...
- comments