Josephine fortæller: Surferdronningerne af Byron Bay, del 1

Hej bloggen!
På vores rejse ned gennem Australien er Caroline og jeg gentagende gange blevet fortalt, at Byron Bay skulle være det smukkeste og bedste sted at surfe. Her finder man de bedste strande og firmaer til formålet.
Da vi begge er en del udfordrede motorisk, har vi været ret nervøse for at skulle lære at surfe. Hidtil har vi begge haft stor træning i at gå ind i døre og at tabe ting vi har haft i hænderne spontant. Vi er desuden begge enormt gode til at miste balancen ud af det blå. Dette resulterer som oftest, for Caro-lines vedkommende, i et styrt, hvor hun "tager fra med ansigtet".
Derfor havde vi vores tvivl, da surf-skolen skiltede med "stand-up-garanti", altså en garanti for, at man ville kunne finde ud af at surfe. Vi valgte at tage et to-dages kursus med firmaet Black Dog Surfing. Black Dog er et familieejet firma, det billigste vi kunne finde (105AUD for to dage) og det er kendt for deres surfende hund George, som løb frit og velopdragent rundt i deres butik.
Da dagen for vores fysiske ydmygelse oprandt blev vi udstyret med en rash-vest (upper-body wet suit) og et to meter langt surfboard, vi knap kunne bære selv.
Turen gik herefter mod en hvid sandstrand i Byron Bay, der var fyldt med surfere. Vandet var spækket med surfere, noget vi i starten syntes var lidt træls, men vi lærte senere, at hvis man vil være sikker på, at det er det rette sted at surfe skal man gå efter vandet med så mange surfere som muligt. Meget logisk egentlig.
Vi fik undervisning i en lille time i hvordan man kommer op at stå, hvordan man kan kende en god bølge og sikkerheden til vands. Vores lærer sammenlignede desuden hårdhedsgraden af surfing med at stå på ski uden en skilift. Med de hårde bølger, den voldsomme strøm og et to meter langt surfboard at holde styr på fandt vi ud af, at han havde ret!