Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig skal jeg afsted, Rasmus kører mig til lufthavnen og det går også fint, lige indtil vi stiger ud af bilen, så finder jeg pludselig ud af, at to måneder uden ham er MEGET lang tid og min tårer kanaler lider totalt overlast den næste time.. Dog får han sendt mig afsted og efter 18 timers flyvetur er jeg fremme i lufthavnen, i Vietnam. Med det samme mærker man varmen og rigtigheden. Hjemmefra har jeg fået fortalt hvilke taxa selskaber jeg skal bruge, de andre er nogle svindlerer, der fusker med taxametret.. Alligevel er jeg totalt turist og får sat mig ind i en taxa, det hedder noget helt tredje og manden snakker slet ikke engelsk.. Great. Heldigvis har min søde kæreste printet et kort ud til mig, så jeg kan vise chaufføren stedet, og jeg når efter 25 minutters akavet kørsel frem til gaden, hvor jeg finder hostlet PP Backpackers. Her er hyggeligt. Rummet er fyldt med 4 køjesenge. Der ligge fire gutter og sover, så jeg lister ind. Min rejse makker Cecilie kommer først sent om aftenen, så efter en lang lur og lidt mere hjemve efter Rasmus, går jeg ned i byen og ender på en hyggelig café, hvor jeg får den bedste latte jeg nogensinde har smagt! Der sidder jeg med min latte og min bog og kigger ud på gaden, hvor en milliard knallerter kører og dytter af hinanden hele tiden.. Nogen gange tror jeg bare, at de dytter uden grund. En sød kvindelig bartender kommer over og vi ender med at snakke en del i løbet af de timer jeg sidder der. Pludselig går vejret fuldstændig amok, regnen siler ned og ting flyder hen ad gaden, plastikposer fyldt med forskellige ting i. Efter det er blevet mørkt, omkring kl 17.30 beslutter jeg mig for at gå lidt rundt i byen. Mit største problem er bare, at jeg har utrolig svært ved at krydse gaderne. Forstille jer København med alle cyklerne. Her er det bare knallerter i stedet og det er INGEN regler! Jeg er da også en enkelt gang eller to ved at blive kørt ned.. Jeg begynder, at være nervøs om jeg kan finde hjem til hostlet, så jeg beslutter mig for at gå tilbage. På min vej møder jeg en meget skummel vietnamesisk mand, der spørger mig på utrolig dårlig engelsk :"go to your hotel and bom bom?" Jeg ssiger nej tak og skynder mig afsted og rammer hurtigt hostlet, hvor jeg tager et langt bad og ligger nu og venter på at møde Cecilie for første gang. Godnat :-)
- comments
Mor Fed ide med denne blog, og JA jeg vil meget gerne følge med i dine oplevelser mus :-)
annette sørensen Det, vil moster også meget gerne, håber du får nogle dejlige oplevelser, og pas godt på dig selv Linepige ! Kram. Nette
Tante Charlotte Yes.......jeg vil også vildt gerne følge med :-)
Kim Fedt! Godt du kan samle familien... i Vietnam!
Søren Xpap Du er altså bare for sej . Pøj pøj på turen , glæder mig til at følge dig her.
Lina Hej Caroline dejligt at vide du nået godt frem. Tænker på dig og skal nok besøge Rasmus ofte så han ikke lige pludselig bor som en ung karl smiler... Knus lina