Profile
Blog
Photos
Videos
The life on two Wazungus i Kenya
Saa har vi ogsaa proevet at vaere paa hospitalet her i Kenya.
Det hele starter med at jeg(andrea) render rundt inde i Nairobi i silende regnvejr, hvorefter jeg sidder i en Matatu i en time og faar sproejtet muddervandop paa benene. Da vi kommer hjem er jeg saa syg baade mandag tirsdag og onsdag med ondt i hovedet, lidt feber og forkoelelse.
Onsdag bliver vi saa naervoese fordi der jo er sa mange sygdomme her i Afrika, og naar men er syg mere end en dag skal man altid gaa paa hospitalet. Vi tager saa hele vejen til Nairobi, og vores landekoordinator sende os til det bedste (og dyreste) hospital i Nairobi.
Det var et rigitg flot hospiotal, men ogsaa et sted hvor det KUN er de rigeste der har raad til at komme. Et besoeg hos laegen koster for det foerste 2 timers ventetid,og derudover 2.000 shililng, som er 150, men det er virkelig mange penge her nede.
Vi kommer saa endelig ind til laegen, og han siger at jeg skal faa taget blopdproever faa at vaere sikke paa at jeg ikke har malaria. Saa skal vi staa en time i koe igen og betale 2.000 shilling igen. Blodproeverne sagde saaheldigvis at jeg ikke havde malaria, men at jeg bare havde en normal influenza, saa det var heldigt.
Det sidste vi skal er at staa i koe igen igen og koebe medicin til mig, for igen 2.000 shilling.
En lang og virkelig dyr dag endte med at vi tog paa MS-guesthouse og slappede af og fik den bedste pizza i rigitg lang tid.
Idag tager vi saa tilbage til familien, tilbage til alle problemerne, men ogsaa tilbage til alle de dejlige boern, som jeg virkelig har savnet som sindsyg i denne uge hvor jeg har vaeret syg.
Ja, problemerne hos familien virker nogle gange meget uoverskuelige. Da jeg vaagnede op onsdag morgen og var virkelig syg, kommer caro ind paa vaerelset og fortaeller og Sarah er sur paa mig over at jeg har koebt en forkert termokande. Dagen foer var jeg kommet til at smadre deres termokande. Dagen efter var jeg taget ind til byen og koebt en helt ny en og sagt mange gange undskyld. Den termokande jeg havde koebt, og brugt mine egne penge paa var aabentbart ikke okey. Da jeg saakommer ud fra vaerelset for at snakke med Sarah om det, gaar hun bare forbi mig og siger surt 'Hello'. Ikke noget med at konfrontere mig med problemet eller at spoerge hvordan jeg har det. Det er bare en underlig maade at behandle sine gaester paa og jeg ved virkelig ikke hvad der gaar hende paa, for der maa jo ligge et eller andet under overfladen.
Paa daarlige dage taenker man at saadan er alle i Afrika. Men vores dejlige venner i Nairobi har heldigvis bevidst os det modsatte. De er saa aabne og saa venlig. De laaner os deres vaerelse til at sove i naar vi ikke har penge til hotel, og det tager sig bare rigitg godt af os. Naar vi fortaeller historierne om vores familie siger de ogsaa at det er en underlig maade at behandlesine gaester paa, og det kunne de aldrig selv finde paa.
Vi har ogsaa selv besoegt deres familier, og de er virkelig soede og rare, aabne og interesserede.
Men ellers har vi det godt, nyder livet, afrikanerne, solen, regnen, mudderet, maden, dyrene, boernene, byerne, graesset, traeerne og hinandens selvskab :)
Kaempe krammer til alle derhjemme fra to mussepige i langbordistand
Asanta qua tjakula. Det betyder tak for mad.Vi ervirkelig gode til swahili nu :)
- comments
Kaspers mor Kære tøser. Jeg må sige I får da oplevet noget på jeres færd! Trist også at hospitalvæsnet skulle checkes. Håber du er frisk igen, Andrea. Alle de kulturelle forskelle kommer frem, når der er "krise". Måske kan det hjælpe jer at tænke på, at det er deres følelser og dermed deres ansvar og at deres verdensopfattelse er skabt ud fra deres opvækst. Det er de oplevelser I også søger på "dannelsesrejsen". Det er bare barskt at blive konfronteret med sure miner og manglende omsorg, når man lige har brug for det.. Godt I ser alle de gode og positive ting også. krammer
caroline Asante kwa chaqula - en lille tilfoejelse:)