Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen!
Efter at Caro flere gange har hintet at jeg skal skrive et oplæg om mit skydive eventyr, må jeg hellere se at komme igang ;)
Det hele startede i Airlie Beach, hvor vi fik sat os ned og booket resten af vores tur (nu er der snart ikke mere tilbage af den)! Jeg har i løbet af hele vores tur gået med den idé at jeg blev nødt til at prøve at skydive for at have et ekstremt minde om vores tur - det var enten det eller en tatovering, så synes selv jeg har valgt meget rigtigt ;)
Jeg fik altså booket mit skydive til d. 16/3, da vi ville ankomme til Cairns aftenen før - hverken mig eller hende vi bookede hos kunne overtale Caro til at tage med! Planen var egentlig at Caro skulle have været med derude for at se mig falde mod jorden, men da busturen derud varede 40 min ville det koste hende 30 $, så hun blev klogt nok hjemme og lå ved poolen indtil jeg kom tilbage.
Kl. 7:25 den 16/3 blev jeg så hentet af bussen som skulle køre os ud til stedet - den lange bustur gik med at underskrive store bunker dokumenter hvor der kort fortalt stod at man selv var skyld i evt. skade/dødsfald under ens tur!
Vi var de første til at ankomme til stedet, og blev placeret i et rum med en stor tv-skærm med diverse film og tv-shows til at underholde/berolige os inden det blev vores tur til at hoppe.
Jeg endte med at skulle vente i 4 timer, og fik altså først min instruktør at møde kl 12. Hans navn var Kiwi og i starten var jeg sikker på at jeg havde hørt forkert - Caro og jeg synes i hvert fald det er et af de mærkeligste drenge-navne vi længe har hørt!
Nå men Kiwi hjalp mig så med at blive iført en "sele-dragt" der blev spændt så stramt at jeg næsten ikke kunne gå i den. Da han havde tjekket at alt sad som det skulle tog han sin egen dragt - den med faldskærmen på - og vi gik ud til flyet. På det tidspunkt var det stadig ikke rigtig gået op for mig hvad jeg faktisk skulle og jeg havde derfor overskud til at nyde udsigten over Cairns, regnskoven og Great Barrier Reef under vores flytur til en højde af 14000 feet.
Kiwi og jeg sad inderst i det lille fly, og var derfor de sidste som skulle hoppe, så jeg havde god tid til at få styr på nerverne, som var begyndt at vise sig efter det første hold var hoppet ud.
De første 4 hold skulle lande på stranden, mens de sidste 4 skulle lande der hvor vores fly lettede fra.
Efter de første 4 var hoppet begyndte Kiwi at efterjustere alle selerne, som skulle sørge for at jeg var spændt fast til ham, og dermed også til faldskærmen. Jeg fik et par beskyttelsesbriller på og vi begav os derefter stille og rolig hen mod den åbne dør i siden af flyet.
Nede på jorden havde vi fået et par korte instrukser om hvordan vi skulle sidde lige før vi sprang (med hovedet tilbage imod Kiwis hals og armene over kors = lave en banan-form med kroppen) og hvordan vi skulle folde vores ben op foran os når vi landede.
Jeg ved ikke om jeg havde regnet med en form for nedtælling før Kiwi gav slip på flyet, men tror jeg havde regnet med lidt mere end ingenting. Pludselig gav han bare slip og så var vi i frit fald. De første 10 sekunder var klart de mest farlige og derfor også de sjoveste, da vi snurrede rundt og fik mere og mere fart på indtil Kiwi havde fået os stabiliseret.
Herefter var det bare en helt fantastisk oplevelse og noget jeg er sikker på jeg skal prøve igen! :)
Dog ville jeg gerne være foruden den ubehagelige følelse når faldskærmen folder sig ud - så kan man pludselig mærke hvor stramt spændt ind man er!
Vores landing var ret så god i forhold til de andres - de fleste landede på røven, men jeg fik lov til at støde fra med mine ben så vi landede stående! En af drengene som landede på samme tid landede også stående, men faldt sammen så snart han blev spændt fri fra sin instruktør, og blev siddende på jorden i 1-2 minutter før han fik taget sig sammen til at rejse sig op igen ;)
Så alt i alt var det en helt fantastisk oplevelse (tror jeg også man kan se på videoen, Caro siger i hvert fald at hun aldrig har set mig smile så meget)! Jeg vil klart anbefale det til alle som ikke er bange for højder :D Hvis jeg kan nå det tager jeg i hvert fald endnu et hop når vi kommer tilbage til Sydney!!
- comments