Profile
Blog
Photos
Videos
Aloha, everybody!
Så gik der igen meget længere tid end planlagt, før jeg fik opdateret min rejseblog.
Det har taget sin tid at falde til herovre, eller egentlig ikke, men der har bare været så ufattelig mange nye steder at opleve, nye ting at begynde på og ting og sager at ordne. Sidste uge var helt forfærdelig stresset, da vi startede på både universitet, samt dykkercertifikatet den samme dag - eller det var meningen! Mandag blev vi budt velkomne på University of Hawaii (UH), hvor vi hørte nogle taler og blev introduceret til programmet vi skal følge under vores ophold her på Hawaii. Vi mødte vores lærer igen og snakkede med nogle af de andre, som er ansvarlige for os på universitetet - det var helt stille og roligt; desuden fik vi gratis morgenmad :D … Efterfølgende startede undervisningen, og tjah - vi har så kørt hårdt på lige siden. Hehe. Anyway; vi skulle starte på dykkercertifikat samme aften, men da vi havde siddet og ventet i næsten en time udenfor teorilokalet uden at kunne få fat i nogen af instruktørerne, tog vi hjem. Næste dag fik vi så at vide, at der var sket en fejl; "No kidding"!!!, så vi måtte klare alle 6 Scuba-teoritimer på én og samme aften, så tirsdag var temmelig laaaang. Tirsdag stod den på skole og Scuba-øvelser i poolen. Onsdag var vi på rundtur i og omkring Honolulu, så der fik vi set lidt mere af byen end bare vejen til og fra stranden, som vi hurtigt lærte at finde :) … Om aftenen stod den på flere Scuba-øvelser i poolen! Fredag havde vi friiii … Det var super skønt med en dag på stranden, hvor vi bare kunne slappe af. Vi cyklede ned på noget, der hedder Ala Moana Beach (som afveksling til Waikiki Beach). Vi fik os sneget ind på Hilton Resort, hvor der er det hyggeligste område med en lagune, som vi tillod os at benytte - det var super lækkert især efter en lidt stressende uge :) … Weekenden bød på Open Water Dives, så tidligt lørdag morgen drog vi ud på vandet med dykkerbåden, hvorefter vi havde vores første og andet Scuba-dyk. Dem, som aldrig har sykket før var super begejstrede, så det var kanon sjovt at være af sted. Efter dykkene skulle vi have teoriprøve, hvilket mange havde frygtet en smule efter vores temmelig intensive teoritime om tirsdagen, da flere ikke følte, de forstod det godt nok. Der var dog ingen grund til bekymring, for alle endte med at bestå, så det var perfekt; er næsten nødt til at nævne, at jeg kun havde en enkelt fejl ud af 50 spørgsmål, hvilket jeg var ret stolt af; ti hi :) … Da vi kom hjem, sidst på eftermiddagen, havde dem, som ikke tog kurset, lavet BBQ til hele flokken, så lørdag aften råhyggede vi ved kollegiets pool, hvor vi, som nævnt, grillede, badede og ja, bare hyggede! Søndag stod den på tredje og fjerde Scuba-dyk, så om eftermiddagen kunne vi kalde os "certificerede Scuba-dykkere" - jaaaah!
I går, mandag, var det "Memorial Day" her i USA. Det betød, at alt havde lukket, og folk samledes forskellige steder for at mindes de faldne soldater gennem tiderne. Da universitetet ligesom alt andet var lukket, tog vi på udflugt til noget, der hedder "Punchbowl" sammen med vores lærer, Ben, og Christina. Punchbowl er en gravplads for alle de soldater, der enten døde i en krig eller som deltog i en, og så senere døde og blev begravet sammen med soldaterkammeraterne! Lidt svært at forklare, men pga. Memorial Day var der sat amerikanske flag op ved alle gravstenene, samt lagt leis (hawaiianske blomsterkranse) rundt omkring. Det var super smukt, og meget, meget overvældende! Efterfølgende var vi i Botanisk Have. Det var vi ikke særlig længe, for det var sindssygt varmt, så det var svært at koncentrere sig om at gå rundt og studere blomster og træer :) … Eftermiddagen blev brugt på at skrive engelsk-aflevering, som skulle afleveres til Benjamin i dag - pyyyhaa; nåede ikke særlig langt, før en GENIAL overspringshandling bød sig, så vi endte med at tilbringe hele aftenen i Ala Moana Beach Park, hvor en kæmpe minde-ceremoni fandt sted.Over 40.000 mennesker fra hele Hawaii samledes på stranden, omkring en enorm scene, hvorfra der blev holdt taler, danset hula-dans og alt mulig forskelligt. Da mørket brød frem, blev ca. 30.000 lanterne med lys i og en hilsen skrevet på siden, sendt ud i vandet til minde om dem, man savner! Det var meget rørende, og helt sikkert værd at have deltaget i. Kl. ca. 21 sluttede det på stranden, og så fulgtes vi alle over i det overfor liggende "Food mall", hvor vi købte lidt aftensmad og hang ud i nogen tid, inden vi tog en taxa tilbage til Kalo Place, hvor vi bor, så som I nok kan regne ud, endte flere af os med at sidde til et godt stykke over midnat med vores afleveringer; meeen … færdige, dét blev de :) !!!
På genhør.
Varme og glade solskinshilsner
fra Carina
- comments