Profile
Blog
Photos
Videos
Vi tog via Singapore til Kuching på Borneo, hvor vi mødtes med Kims forældre. De stod og ventede som løver i et bur, da vi ankom med taxa. Vi boede to nætter i en familie suite med to værelser, stue og fantastisk udsigt over Kuching. Der var dog ikke så fantastisk meget at lave i byen, men vi gik en tur langs floden og så på lidt kattestatuer (Kuching betyder kat og de er hellige på Borneo) og fik lidt god mad.
Den morgen vi skulle videre blev vi hentet tidligt om morgenen af vores guide James og chauffør Joe. Vi var så heldige, at vi ikke skulle følges med andre, så vi fik dem helt for os selv:) Vi skulle først forbi et marked, hvor James skulle købe forsyninger til vores aftensmad. Her så vi bl.a. et stort dødt firben uden hoved, som ikke var helt lovligt. Efter markedet kørte vi til en peberplantage, hvor vi blev vist rundt og fik forklaret, hvordan de producerer peber og fik bl.a. at vide at det var en lokal universitets studerende der havde opfundet den maskine som filtrerede de dårlige peberkorn fra. Efterfølgende fik vi frokost. Herefter kørte vi et par timer længere ind i Borneos regnskov indtil vi kom til en kæmpe dæmning. Her ventede et par langbåde, der skulle sejle os ind til det langhus, hvor vi skulle besøge Ibanfolket. Først var det bare en kæmpe sø vi sejlede på, men efter ca 20 min kom vi ind på den rigtige flod, hvor regnskoven omkransede os. Sejlturen tog ca 2 timer, hvor vi bare kom dybere og dybere ind i regnskoven. Vi skulle bo i nogle gæstehytter, der lå lidt fra langhuset, for selskabet, der arrangerede turene ønskede ikke at forstyrre Ibanfolkets dagligdag ved at lade turisterne bo sammen med dem. De havde set andre steder, hvordan det kunne påvirke dem til at blive ved turisterne hele dagen i stedet for at udføre deres normale arbejde. Efter lidt at drikke ovenpå sejlturen fik vi en rundvisning i langhuset, som er en kæmpe lang gang med 23 værelser. Hvert værelse tilhører en familie, hvor de har eget køkken og badeværelse.
Efter aftensmaden skulle over i langhuset igen og have et lille glas risvin sammen med de andre turister, deres guider og et par af beboerne fra langhuset.
Næste dag krydsede vi floden med båd og skulle så på et par timers vandretur ind gennem regnskoven sammen med James, der viste og forklarede om de forskellige træer, planter osv. Vi så bl.a. det træ som gummi kommer fra. Længere fremme blev vi så samlet op af bådene og blev sejlet længere op af floden til et vandfald, hvor vi kunne bade. Vi blev advaret om, at der var små fisk i vandet, der godt kunne li at spise den døde hud på ens fødder (de fisk man betaler for at få behandlet fødder med mange steder), men vi blev alligevel noget overraskede da de først tog fat. Det kildede simpelthen så meget at vi næsten ikke kunne stå stille og lade dem få et ordentligt måltid. Vi var så heldige at vi var var de første der kom frem til vandfaldet, så vi fik det helt for os selv inden de andre turister fra langhuset også kom frem. Bagefter spiste vi alle froskost sammen som Ibanfolket havde tilberedt på gammeldags maner i bambusrør og Britta fik et bambusaskebæger som souvenir. Ib fik også mulighed for at prøve at fiske på Iban maner, men det var bestemt ikke så nemt at få kastet fiskenettet ud på den rigtige måde.
Efter frokosten sejlede vi tilbage og hentede vores bagage i langhuset inden turen fortsatte hen til et resort, hvor vi havde den sidste overnatning på turen. Total luksus ift de træhytter vi lige havde boet i, men det var stadig bygget i langhusstil. Næste dag kunne vi sove lidt længe inden turen gik tilbage tilbage til fastlandet, hvor vi skulle besøge et orangutang rehabiliteringscenter. Stedet startede med 11 aber, som fx var blevet forsøgt solgt illegalt eller som havde været kæledyr hos private. Stedet har nu 27 aber, hvoraf den sidst ankomne er omkring en mdr gammel. Alle aberne bliver enten opkaldt af dem, der kommer og afleverer dem eller efter begivenheder i verden. Derfor har de fx både haft en Saddam og en George, som faktisk var rigtig gode venner. Saddam viste sig dog senere at være en hun, så det blev til Saddamir i stedet. Aberne bliver fodret to gange om dage, og det er selvfølgelig målet at de selv skal lære at finde deres mad. Dette afhænger naturligvis meget af frugtsæsonen, da det er et begrænset område de kan bevæge sig på. Derfor var vi også så heldige at se i hvert fald ti orangutanger plus den helt store han, som dog heldigvis holdt sig på behørig afstand. Så tiden fløj afsted og det var vildt fascinerende at se dem kravle så ubesværet rundt, og se hvordan de satte træerne i svingninger for at kunne komme over i det næste træ. En af aberne kom også ud og stod og posede foran alle turisterne mens dens unge kravlede rundt og pattede lidt ind i mellem. Dens mor var åbenbart virkelig glad for opmærksomhed. Dog skal man ikke komme for tæt på dem for de kan hurtigt bliv agressive og de er lige så stærke som 6 fuldvoksne mænd, så der har også været nogle skader blandt rangerne.... Efter rehab centret fortsatte vi ud til et hotel ved stranden i nærheden af Kuching, hvor vi skulle bo tre nætter. Vi havde fået anbefalet at gå i kulturcenteret af James, så det gjorde vi første dag. Desværre havde de valgdag samme dag, så der var ikke særlig mange på arbejde og derfor ikke mange aktiviteter at se, så det var lidt skuffende. Heldigvis fik vi set deres store danseshow, som var noget mere spændende end det Kim og jeg havde set på Bali. Som nogle af de eneste hvide skilte vi os en del ud og det endte også med at Kim kom op og danse på scenen samtidig med at han skulle løfte et trækar med tænderne. Senere var det så min tur til at blive udvalgt og jeg skulle så prøve at puste en dødbringende pil ud gennem et rør som de bruger/har brugt til at jage med. Sjovt nok var vi de eneste der blev inviteret på scenen og der er i hvert fald en del Malayer og Kinesere, der har virkelig mange billeder af os på en scene for de synes det var hylende grinagtigt. Men som ham jeg var på scenen med sagde, så var det også en ekstra oplevelse for os ;)
Resten af tiden her ved vandet er gået med at bade, sole og spise og så er Kim og jeg kommet af med en del ting, som Britta og Ib tager med hjem til dk for os. Lige om lidt går turen videre mod Singapore, hvor vi har halvanden dag sammen.
- comments
Helen Hold da op hvor jeres plevelser lyder spændende! Hils omkring dig :)