Profile
Blog
Photos
Videos
Hej.
Dejligt at høre, at I nyder at følge med i hvad vi render rundt og foretager os herover i solrige Thailand.
Nu har vi været en lille uges tid her i det nordlige Thailand, Chiang Mai. Her er rigtig lækkert, let at komme til tingene, hyggelige markeder, gode spisesteder og en hel anden stemning end i travle Bangkok. Bare på den uge vi har været her, har vi oplevet og set en hel masse.
På vores 2 dag i Chiang Mai gik turen op i junglen og afsted på 3 dages trekking. Denne tur havde vi glædet os meget til og det viste sig også at blive en hel fantastisk oplevelse.
Den første dag startede vi med at besøge en elefant camp, hvor vi skulle ride på elefanter gennem junglen. Det var rigtig sjovt og faccinerende at ride og være så tæt på sådan et stort dyr. Vi fik lov til at se hvordan passerne omgik elefanterne og at gå rundt blandt dem og give dem mad hvis vi havde lyst. Efter elefantridning blev rygsækkene smidt på ryggen og vi begyndte at trekke ca 2 timer gennem junglen. Her så vi blandt andet et rigtig lækkert vandfald og vores guide fortalte os om junglen, dens dyr og planter. Efter lidt trekking ankom vi til Karen folkets landsby, hvor vi skulle blive dagen over og overnatte i primitive bambushytter side om side med de andre fra gruppen. Dagen i landbyen blev brugt på at få et indblik i Karen folkets levevis, som viste sig at være rigtig fattig og primitiv. Alle hjælper alle og man producerer og laver stort set alt selv. Høns, kyllinger, køer og grise løb rundt over det hele. Dette var meget langt fra den hverdag vi kender, men rigtig spændende at se hvordan sådan et samfund fungerer. Om aftenen lavede de lokale mad til os over bålet, hvorefter hele landsbyen kom og sang rundt om bålet specielt for os. Efter sang ved bålet hyggede vi os med gruppen foran bålet og der smagte vi landsbyen lokale riswhiskey.
Næste dag vågnede vi tidligt af en blanding af virkelig ubehagelig kulde(der er ret koldt i Chiang Mais bjerge og jungel om natten), hanegalen og skrig fra aberne fra junglen. Først tror man lidt det er en drøm, når man sådan vågner midt i ingenting i en åben bambushytte til sådanne lyde, men folk heropppe er jo vant til det. Efter morgenmad stod den på rundvisning i landsbyen, hvor vi fik et indblik i, hvordan landbyens lille lokale skolesystem fungerer. Resten af dagen blev brugt på trekking, hvorefter vi kom til vores næste sovested, som lå lige op ad et stort flot vandfald. Her var der ikke så meget at se som de forgående sted, vi vi brugte bare dagen på at slappe af og smage lokale specialiteter.
Den sidste dag i junglen stod den igen på trekking, hvorefter vi skulle ud og sejle på bambustømmerflåde. Dette var meget sjovt at prøve, men samtidig også en meget våd oplevelse ned af floden. Samme aften kom vi trætte hjem fra vores 3 dages trekkingtur i junglen. Vi var begge enige om at det havde været en fantastisk oplevelse, hvor vi også havde mødt nogle rigtig fine mennesker, som vi efterfølgende har hygget os med her i Chiang Mai.
Resten af vores tid her nordpå har vi brugt på at se på Chiang Mai night market, købe en masse ting :), opleve nogle af de flotte templer heroppe og bare nyde rejsen og landet. Vi kunne sagtens havde brugt nogle flere dage her i Chiang Mai, men i morgen drager vi igen videre med fly til Koh Samui sydpå. Derfra skal vi med en færge til paradisøen Koh Tao, også står den bare på strand, afslapning og masser af sol forhåbentlig. Her skulle være rigtig smukt og øen siges at være en af de bedste dykkersteder, så vi regner med at tage et dykkercertifikat dernede :)
Håber alt er vel derhjemme.
Mange tanker Camilla og Thomas.
- comments