Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Allesammen. Langt om længe og godt 3 uger siden vi besøgte Perhentian Islands, kommer der nu et blogindlæg. Efter at have set store dele af Malaysia, var vores sidste malaysiske destination smukke Perhentian Islands. Efter en noget vild bådtur med taskerne nærmest flyvende om øerne ankom vi d 13 marts til øen. Perhentian består af to øer, hvor vi boede på den lille af ørerne. Indtil nu må det siges at være det mest øde og isolerede sted vi har oplevet. Selve øen består af to strande på sin side af øen og mellem dem var der bare det rene jungle og en enkel junglesti man kunne benytte sig af. Store vilde veraner løb rundt overalt på øen og strømmen kørte på generator fra 7 aften til 7 morgen. Der er ingen veje, biler, scootere og stort set ingen turister. Det rene idylliske paradis.
Vi tilbragte 9 dage på øen i vores lille hyggelige hytte med havudsigt, hvilket gjorde at vi hver dag vågnede til lyden af bølgerne på stranden. Desværre var det i slutningen af monsunen, så vi var ikke så heldige med vejret. På grund af det dårlige vejr havde vi ligeledes ikke mulighed for at dykke eller tage på nogle ture væk fra øen. Trods dårligt vejr nød vi alligevel den dejlige ø med ren afslapning og smukke omgivelser. Efter den forlængede uge, var vi atter klar på at indtage Thailand og dermed vores ø Koh Tao. Efter en lang dags tranasport ankom vi så til Tao, dog med et udløbet Visum. Det er hvad der sker når tiden flyver afsted og man bare nyder alle oplevelserne. Siden har vi så været på Tao, hvor altid bare lige er os og hvor vi har fået en masse dejlige venner og bekendte. Desværre måtte vi i forgårs lige en endagstur til Koh Samui og forlænge vores visa. I morgen går turen til Bangkok og så er der kun 2 dage til at turen går til Danmark. Det bliver trist at forlade dejlige Thailand, men også dejligt at komme hjem og se jer alle igen. Det bliver med en masse uforglemmelige oplevelser fra Østen i baggagen, at vi den 14 april flyver mod Danmark.
De kærligste hilsener Thomas og Camilla :)
- comments