Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der kun 4 dage til vi begiver os ud på vores asien-tur! :) Vi glæder os meget til at komme væk fra det grå og triste Danmark - vejrudsigten for Delhi siger op til 25 grader og sol, så det kunne jo ikke være bedre.
Alt det praktiske er i orden, bortset fra at rygsækkene skal pakkes. De sidste par dage skal bruges til at sige farvel til venner og familie, og indstille sig mentalt på det kulturchok der venter os. Vi har hørt og læst meget om den store omvæltning det er at starte rejsen i Delhi i Indien, men vi føler os godt forberedte og parate til lidt af hvert :)
På forsiden af bloggen kan I se de flyrejser der er bestilt hjemmefra. Vi har kun købt dette og 3 ankomstpakker i hhv. Delhi, Kathmandu og Bangkok. Resten tager vi som det kommer, så vi har frihed til at gøre hvad vi har lyst til. Udover de lande på rejseplanen, håber vi at komme til Cambodia, Vietnam, Malaysia og Indonesien.
Vi glæder os utrolig meget til at komme afsted. Vi er samtidig meget spændte på hvad der venter os af helt vidunderlige og helt vildt underlige oplevelser de kommede 3 måneder :p !
I hører fra os når vi ankommer til første destination - Indien!
De kærligste hilsner
De eventyrlystne; Camilla og Johanne :)
- comments