Profile
Blog
Photos
Videos
Efter 8 timers flyvetur ankom vi til Singapore den 22 marts. Vi fik hurtigt indstillet den indre GPS og fandt vores hostel. Vi havde godt læst at Singapore er meget renlige, men ikke så renlige at vi ligefrem fik stillet et par slippers til rådighed, som vi skulle bruge, når vi gik indenfor. Cecilie fik et par slippers på, der var lidt for store plus hun havde strømper på. Dette var et kønt syn, og hende i receptionen morede sig over os. Vi ankom om aftenen, så vi bestemte os for at gå ud i byen og se det hele lidt an.
Fredag var der gratis morgenmad på vores hostel. Selvom vi var ankommet til et andet kontinent, så var der stadig havregrød og Cecilies elskede Peanut butter. J Efter en god morgenmad var vi klar til at se Singapore. Vi bestemte os for at gå ud i Little India. Dette var et chok for sådan en to piger som os. Camillas kommentar var °hvis jeg skulle være her i flere måneder, ville jeg hurtigt komme til at savne det derhjemme." Det var en pæn måde at sige det på. Det hele var meget beskidt, og de slagtede kyllinger på en træstub i 37 graders varme - hygiejnen var ikke den bedste. Efter vi havde set nok af denne side af Singapore, bestemte vi os for at shoppe lidt. Vi gik på Orchard Road, hvor der var masser af store shopping malls. Inden vi rejste fra Australien blev Camilla desværre bidt af myrer, så hun gik helt levende inde i butikkerne, så selv om Cecilie egentlig ikke gad, kunne hun godt mærke, at der var ikke andet at gøre, end at gå tilbage til hostlet, så Camilla kunne få et bad. Efter et bad gik vi tilbage til Orchard Road(45 min fra vores hostel) var vi igen klar til at shoppe. Så efter et par timers shopping spiste vi på restaurant. Helt nyt for os at spise ude, og man nu har råd til det.
Lørdag sov vi RIGTIG længe, da vi skulle tjekke ud af hostelt, for vi skulle flyve mod Bangkok om natten. Efter vi tjekket ud gik vi tilbage til Orchard Road, hvor pungen igen skulle luftes lidt. Om aftenen gik vi i China Town, hvorefter vi så Clarke Quay, som er en hyggelig bydel ned til floden. Vores sidste stop i Singapore var Marina Bay - her opstod vores kærlighed til Singapore. Sikke et fantastisk sted. Vi nød vores sidste aften inden turen gik til Bangkok. Vi havde ikke tjekket vores flybilletter ordentligt, for vi troede at vi skulle flyve om natten, men vi skulle først flyve den 25. marts kl. 15….. Natten var lang, da vi ikke havde noget sted at sove. Så vi sad på vores hostel indtil kl. 5 om morgenen, hvor efter vi tog en taxa til lufthavnen sammen med en random fuld fyr fra USA, som vi havde ret meget sjov ud af. Pigerne hjemmefra ringede mens de var til Nik og Jay koncert, vi var meget misundelige. Her skulle vi slå tiden ihjel, dette var en laaaaaang nat og dag, men vi sparede penge J
Efter en lang nat og dag i Singapore ankom vi til vores hostel i Bangkok. Da vi tjekkede ind var vi meget trætte, da vi ikke havde sovet i 32 timer, og vi fik en fantastisk morfar på vores luksus værelse med dobbeltseng og eget toilet og bad. Efter et par timers søvn var vi stadig bombet, så vi orkede lige at gå i 7-11 og derefter gik vi i seng igen.
Mandag aften bestemte vi os for, at tage i Skytower, som er et 64 etagers højhus midt i Bangkok. Vi gjorde lidt ekstra ud af os selv, da der var dresscode for at komme derop. Vi købte drinks for 2500 BATH = 456,25 kr. Det var virkelig en flot udsigt ud over Bangkok, og vi følte os total famous.
Tirsdag aften nød vi vores sidste nat i dobbeltsengen inden turen gik til Umphang, hvor vi skulle bo i junglen i 6 dage.
Onsdag den 28. marts startede vores tur til junglen. Turen startede med en 8 timers bus tur med AIRCONDITION. Efter 3 timer blev vi nødt til at bytte plads, for Camilla frøs så meget og fik ondt i halsen. Dette resulterede i at Cecilie blev snottet og døjer stadig med en slem forkølelse. Efter vi havde kørt natten over landede vi hos Mr. Lar - hvorefter vi tog på marked, der grænsede op til Burma. Senere på dagen gik turen mod Umphang, hvor vi skulle køre i 4 timer i en bil med de lokale og med 1400 sving. Dette var ikke en behagelig bil at sidde i. Vi sad på et lad, vi havde dog tag overhovedet, men det var vidst også det eneste luksus ved denne bil. En slem køretur i bjergene resulterede i en køresyg-Cecilie, men heldigvis var bilen åben, så der var mulighed for at kalde på Ulrik, hvis det gik helt galt. Efter en laaaaaang køretur ankom vi til den første familie, hvor vi skulle sove. Det blev en meget lang nat, da vi sov på værelse med et firben lige overhovedet, og det var 40 cm. langt. Vi sov ikke særlig godt om natten, og Camilla blev syg og skulle lige pludselig kaste op. Camilla spurgte efter en pose, men det havde Cecilie ikke, så siger Camilla: ,,Jeg skal kaste op Cecilie." Cecilies kommentar: ,,Jamen firbenet er lige derude."
Næste morgen var vi meget trætte, da vores nattesøvn var blevet forstyrret af et firben og dårlig mave. Torsdag den 29. marts skulle vi starte ud med rafting på MAKONG floden, som varede ca. 6 timer. Her opdagede vi virkelig at vi var i junglen, vi så bl.a. kæmpe frøer, et par slanger, en abe og skildpadder. Vores guider fangede både slanger og fisk til deres aftensmad, og tog det med i båden, dette var virkelig en anderledes måde at leve på og fantastisk at opleve hvordan en anden kultur lever. Efter raftingturen skulle vi ud at trekke . Vi skulle gå op ad i 4 timer i junglen, og her var mange dyr og nogle gange sure miner. Vi var 9 piger af sted, og nogle gange kunne vi have været med i programmet °Ingen kære mor." Camilla gik med dårlig mave hele dagen, og det er ikke en god cocktail, at have dårlig mave i junglen. Efter vi havde gået og gået, ankom vi til en nationalpark, hvor vi skulle sove i telt i junglen. Vi rørte ikke en finger selv, de guider vi havde med, lavede morgen-, middags- og aftensmad og slog vores telte op. Denne nat sad vi og hyggede med de andre piger, men vi gik tidligt i seng, da der var rigtig mange kryb og dyr. De andre piger grinede nogle gange af os, da alle tingene skulle tjekkes igennem for dyr, inden det kom ind i teltet.
Fredag den 30. marts stod vi meget tidligt op, da man ikke sover super godt i telt, og især ikke når man hedder Camilla og Cecilie (der var ikke de lyde, vi ikke hørte). J Da vi havde fået morgenmad skulle vi trekke i en halv time for, at komme til sydøstasiens største vandfald Tee Loi Su, hvor vi fik tid til, at nyde området og der var tid til en dukkert.
Om eftermiddagen stod den endnu engang på trekking, denne gang gik turen til Karen stammelandsby, hvor vi også skulle bo i nogle af de lokales huse. Da vi ankommer til landsbyen ser vi, at der går grise, køer, høns osv. rundt blandt husene, en dame sidder nede ved floden og vasker sit tøj, her oplever vi virkelig, at vi nu er kommet udenfor civilisationen.
Huset vi boede i var bygget på bambuspinde og havde hverken køkken eller elektricitet. Heldigvis havde vi noget der lignede et "rigtig" toilet. Vi sov i "stuen" på et par tyndemadrasser, hvor vi fik hængt et myggenet over os.
Resten af dagen stod bare på ren afslapning med de andre piger.
Om aftenen lavede guiderne underholdning, som vi havde rigtig meget sjov ud af, da de er RIGTIG dårlige til engelsk og kun kan et par gloser på dansk.
Næste morgen stod vi rigtig tidligt op, da vi ville nå et bad inden morgenmaden. Men i landsbyen fandtes heller ingen brusere, så den eneste måde at blive ren på var at gå ned til floden og tage et bad her. Da vi stod og tørrede os ved floden gik en munk forbi, han kiggede ikke på os en eneste gang, da han er vant til ay folk går i bad i floden. Da vi endelig følte os rene, blev en elefant vasket i samme flod, som vi lige havde vasket os i, og ikke mindst sked den og så i floden!! Vi kiggede på hinanden og sagde ikke et ord til hinanden, men tror vi tænkte det samme begge to!
Efter morgenmaden blev vi hentet af 3 elefanter, som skulle tage os gennem resten af junglen. 4,5 time på elefantryg resulterede i MEGET dårlige rygge, blå mærker og ømme kroppe, men endnu en fed oplevelse rigere J
Efter elefantturen gik turen tilbage til Mae Sot, hvor Mr. Lar havde lavet aftensmad til os inden turen gik tilbage til Bangkok med natbussen.
Selvom vi på nogle tidspunkter på turen drømte os tilbage til en god seng, ordentlige toiletforhold og andet mad end ris og grøntsager, har vi virkelig oplevet en anden verden og fået nogle fantastiske og uforglemmelige oplevelser.
Da vi ankom til vores luksus hostel tog vi på søndags marked. Det var så stort, og vi shoppede amok. Om aftenen sagde vi farvel til to af pigerne, som vi havde været på Umphang Trekking med.
I morgen tidlig tager vi bussen til Kho Pha-ngan, hvor vi skal mødes med Cecilie og Camilla hjemmefra og skal til Full Moon party.
Håber I alle har det godt i DK og nyder forårsvejr derhjemme. Vi har det i hvert fald godt her i Thailand.
Knus
Cecilie og Camilla
- comments