Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der lidt nyt fra os.
Efter at have sagt farvel til Camilla og Cecilie i Bangkok skulle vi nu rejse alene igen, det var faktisk helt mærkeligt, da vi nu havde vænnet os til at rejse fire. Vi tog bussen til Laos lørdag d. 14. april, hvor vi var ret spændte på alt det med visum, da vi først skulle ordne det ved grænsen. Men heldigvis var der ingen problemer i det J Første stop i Laos var hovedstaden Vientiane, hvor der kun er 200.000 indbyggere. Vi brugte den første dag på, at gå rundt og se byen, som ikke er større end man kunne gå rundt til det hele i byen. Vi blev ret overrasket over hvor flot byen er med nye bygninger og parker i fransk stil. Dagen efter blev vi enige om, at være lidt kulturelle. Vi lejede en tuk-tuk, hvor vi først var ude at se Pha That Luang, et buddhistisk tempel, som er Laos' vigtigste nationale monument. Herefter tog vi til Wat Si Sakat, som er byens ældste tempel. Til sidst sluttede vi dagen af på det lokale marked.
Da der stort set ikke var andet at lave i Vientiane, blev vi enige om, at tage videre til Vang Vieng dagen efter. Vi skulle ud på en 4 timers lang bustur, hvor vi virkelig oplevede, at vi var kommet til et andet land. Der var stort set ikke asfalterede veje, og engang i mellem måtte vi holde for en flok køer som gik på vejen.
Den første dag i byen blev bare brugt på ren afslapning inden den stod på tubing dagen efter, som egentlig var grunden til at vi ville til Vang Vieng, og også er derfor at byen er så populær blandt backpackere. Tubing går ud på, at man lejer en badering og flyder langs floden, hvor der er en masse barer, som man så stopper ved og går ind og drikker. Vi blev dog enige om ikke at leje en badering, da det kan være ret farligt og vi gik i stedet rundt til barerne. Vi brugte hele dagen ude ved floden med 5 andre danske piger som vi mødte, inden vi tog i byen om aftenen.
Næste dag tog vi bussen videre til syd Laos, til de 4000 øer. Vi gik rundt i byen for at finde den billigste busbillet, men prisen var den samme og det var en sove bus - her gik Cecilie kold. Hun ville ikke køre i en sovebus, så hun havde mange gode ideer, hun mente vi kunne tage toget til Bangkok, og så en bus til de 4000 øer. Så her måtte Camilla lige træde i karakterer og fortælle hende, at der var ingen ud vej, hun skulle tage sove bussen. Her havde vi endnu en dårlig bus oplevelse. Vi blev lovet at busturen ville tage 17 timer, men endte med at tage 26 timer!! Bussen gik i stykker efter vi havde kørt i 2 timer. De stod 5 mænd og kiggede på et punkteret dæk, men ingen foretog sig noget. Efter vi havde ventet rigtig længe kom der en ny bus, og dette var ikke en sovebus - lige noget for Cecilie J Endelig ankom vi til Don Khon.
Lørdag den 26.4 bestilte vi en hel dags kajak-tur. Dette ville blive spændende, da ingen af os havde sejlet i kajak før, sidst vi begge sejlede i kano var på efterskolen, og den gang blev vi uvenner, så lad os håbe denne gang, det går bedre . J Vi var altid de bagerste, og det var SÅ hårdt til ens arme. Vi var ude at se et af Sydøstasiens største vandfald og herefter blev vi placeret i hver vores kajak, hvilket vi synes var meget underligt. Vi kom i båd med de to guider, så blev det meget nemmere at sejle, da de gjorde det hele J Vi var ude ved et Dolphin Spot, hvor vi så på delfiner i en halv time og herefter sejlede vi til endnu et vandfald - det var virkelig flot. Det var virkelig en flot og god tur gennem Mekong floden, men om aftenen var vi helt bombet. Vi besluttede os for at tage bussen til Cambodja søndag den 29.4.
Vi gav 30 US$ for at få lavet visum til Cambodja, da vi skulle til at med bussen mod grænsen. Her blev vi sat af ved en bom, og så skulle vi gå over grænsen men vi havde ikke vores pas. Først fik vi målt vores temperatur i panden med en temperaturmåler vi bruger derhjemme til fødevare J Vi skulle vente her i 2 timer på at vi fik vores pas. Vi spurgte de forskellige folk, hvilket land vi var i, men vi sad i 2 timer på en bænk i ingenmandsland. Vi fik at vide, at vi ville ankomme til Siem Reap kl. 21.30, men vi har efterhånden lært deres tider, så vi ankom først kl. 1 om natten. Lidt uoverskueligt efter sådan en lang bustur, man ankommer til et helt nyt land, og vi skal finde et sted at bo. Der var en ung fyr, som kørte os til et hotel med pool og det hele. Så det var lækkert. Næste dag stod vi op og undersøgte, hvad der var i byen, her var der et marked. Vi brugte hele dagen på markedet og brugte mange penge J Næste morgen stod vi tidligt op for at være kulturelle. Vi hyrede en tuk-tuk for en dag og tog ud at så de verdens berømte Angkor templer, som er sydøstasiens stolthed og et af verdens syv vidundere - og det var virkelig flot. Vi startede med at se solopgangen ved Angkor Wat, som er det største tempel kl.5.36.
På vores tur til templerne oplevede vi for alvor også landets fattigdom. Hver gang vi kom til et nyt tempel, kom der 10 sælgere og overfaldt os, det var lige fra helt små piger der tiggede om penge til skole til gamle damer der ville sælge vand. Det er lidt ubehageligt at se, hvor fattige de faktisk er.
Onsdag blev vi enige om at tage bussen videre til Sihanoukville, som er en strandby i syd Cambodja. Her ville vi egentlig bare bruge nogle dage på afslapning og ligge på stranden. Vi mødtes også med de 3 piger fra Norge som vi mødte i Australien. Det var så hyggeligt!
Vi oplevede igen fattigdommen her i Sihanoukville, på strandende render små børn rundt og tigger om penge og prøver at sælge diverse ting. Mange mænd er også uden arme og ben pga. alle landminerne i landet.
Efter 5 dage med ren afslapning (dog uden så meget sol) tog vi i dag bussen til Phnom Pehn, som er Cambodjas hovedstad. Vi ankom i middags, hvor vi tog ud på det berømte Russian Market, hvor det endnu engang i galt. Vi fik shoppet sko, DVD bokse og så fandt vi en skrædder, hvor vi får syet lidt tøj.
I morgen skal vi på et børnehjem, hvor alle børnene har HIV, her skal vi være den næste uge som frivillige. Det glæder vi os til J
Knus fra Camilla og Cecilie
- comments