Profile
Blog
Photos
Videos
I dag stod den på hardcore bjergbestigning (synes Camilla) op til endnu et fantastisk flot vandfald. Vandfaldet faldt i en masse små etaper for til sidst at lave sit endelige fald,så der var masser af små søer man kunne hoppe i. Skønt efter at have trasket op ad i heden.
Bagefter kørte vi mod et museum/kulturelt center for aboriginals. Undervejs gjorde vi dog lige et stop for frokost hvilket var veltrængt. De indfødtehavde selv havde stået for meget af det der skulle præsenteres på centeret, og der var skilte hvor de fortalte om deres levevis og deres klans historie osv. Ret spændende. Da folk havde trasket lidt rundt her kørte vi mod campen.
Da vi kom til campen i dag i nogenlunde tid i forhold til i går, fik vi en glædelig overraskelse da teltet her var meget renere, og helt uden insekter, troede vi. Vi gik lidt rundt i campen og så vores første wannabe (wallaby), der er navnet på den mindste type af kænguruer de har her. De var dog ikke så trygge ved mennesker tror vi. De havde i hvert fald travlt med at komme væk inden vi kunne få et billede. :)
Inden sengetid snakkede vi lidt med dem fra gruppen, hvor der ikke er helt så mange på vores alder med som vi havde regnet med, men søde mennesker alle sammen. Der er bl.a. en dansk familie fra fyn med med tre børn på 15, 18 og 22.
Da vi lagde os til at sove gik der ikke længe før myggene fløj omkring ørerne på os. Det var hele natten man kunne høre summen omkring ørerne på trods af at vi havde sprøjtet os med insektspray. Så det var en lang nat. Camilla var næsten blevet ædt fuldstændig, mens Lasse ikke fik et eneste stik. Derfor ser vi begge utroligt meget frem til at sove på hotel i morgen. :)
- comments