Profile
Blog
Photos
Videos
Den sidste uge på Borneo gik med en masse forskelligt.
Søndag (d. 18) tog vi på White Water som lå 8 timers kørsel uden for KK (Kota Kinabalu) hvor vi for alvor oplevede at køre med offentlig transport. Vi kørte med gamle bumletog, uden aircondition, hvor man sad som sild i en tønde og flere gange sad vi på gulvet. Det var ret elendigt i øjeblikket, men nu hvor jeg tænker tilbage på det, var det faktisk en ret sjov oplevelse at rejse med de lokale på den måde!
Selve White Water raftingen var vildt sjovt. Først, da vi kørte i tog langs floden, blev jeg ret skræmt af strømmen og at man tydeligt kunne se hvor mange store farlige sten der lå på bunden, men så snart vi var i båden og susede ned af floden blev man tryg ved floden og tanken om at man kunne falde ud ad båden, når det blev vildt. Instruktørerne havde gennemgået med os hvordan vi skulle ligge og svømme i vandet hvis vi faldt ud, og flere gange blev vi endda skubbet ud i vandet så vi kunne opleve at riverrafter uden båd. - Har desværre ikke pt. nogen billeder af hvor vi riverrafter, men de kommer :)
Fra mandag (d. 19) til søndag (d. 25) var vi i Sandakan som er en ret stor by der ligger 6 timers kørsel fra KK.
Her boede vi i to forskellige steder i den mere turistede del af junglen.
Første sted var lige i nærheden af et Rainforest Discovery Center hvor man kan gå rundt i en masse forskellige haver med eksotiske blomster, planter og træer fra hele verden, og lige ved siden af, lå det verdenskendte Sepilok Orang Utan Rehabilitation Center som er et slags velgørenhedscenter for orangutanger som har været holdt fanget eller holdt som kæledyr af mennesker på trods af at det et ulovlig i stort set hele verden! I dette center arbejder man på at få orangutangerne ud junglen igen og lære dem stille og roligt at klare sig selv. Det var en super fed oplevelse at se orangutangerne så tæt på og se at de ansatte gjorde så meget for at hjælpe dem og hvor meget orangutangerne hyggede sig!
Det andet sted vi boede var lige ved siden af Kinabatabgan River, og her tog vi på riversafari om morgenen og om aftenen for at se en masse vilde dyr i naturen, og det skal jeg lige love for at vi gjorde! Vi så hundredevis af alle mulige forskellige aber heriblandt næseaben som er meget speciel og forholdsvis sjælden (gør jer selv den tjeneste at Google denne abe hvis i ikke allerede har set den!), vi så krokodiller, kæmpe firben og slanger, og helt vildt mange specielle farverige fugle. En meget smuk oplevelse!
Da vi boede her blev det arrangeret en fodboldkamp med de lokale i landsbyen, hvor vi spillede i mudder til knæene. En stor del af byen var mødt op for at se os få røvfuld - hvilket vi også gjorde - Men det var sku super sjovt!
Da vi kom tilbage fra udflugten til Sandakan havde vi en sidste dag tilbage i KK inden vi skulle rejse videre til Java, og i den anledning havde det team, der havde arbejdet med os her på Borneo, arrangeret en farvelfest.
Farvelfesten var ikke noget specielt i sig selv, det er til gengæld den historie jeg nu vil fortælle, om hvad der skete sidst på aftenen, der er helt vildt fed!!
Det skal først og fremmest siges, at i de 5 uger vi har boet i Kota Kinabalu på Borneo, har jeg på intet tidpunkt følt mig utryg eller hvad der ligner. Tværtimod har jeg følt mig tryg og velkommen, på trods af at det område vi boede i udviklede sig til et trækkerkvarter for Ladyboys om natten. Vi har bare sørget for ikke at gå alene hjem fra byen om natten, men i stedet i større grupper.
Men så allersidste nat i KK er nogle af pigerne fra min gruppe på vej tilbage til hotellet med nogle af instruktørerne ude fra øen. De fleste går lidt forrest og en pige og en af indtruktørerne går bagerst alene. Da de når frem til hotellet indser den forreste gruppe at pigen og instruktøren ikke er med, og de aner ikke hvor de er blevet af. De går rundt i over en time og leder efter dem, men ender med at gå tilbage og vente foran hotellet. Pludselig kommer pigen gående med en vildt fremmed lokal dame, og hun ser helt forkert ud i ansigtet.
Det viser sig, at pigen fra min gruppe havde gået stille og roligt og lige pludselig var en tyv sprunget frem og revet hendes taske ud ad hånden på hende og spurtet afsted. - hvad han bare ikke lige vidste, var, at lige netop denne pige fra min gruppe er utroligt atletisk og veltrænet, så hun spæner efter ham i sine små fine sandaler og indhenter ham efter to blokke, hvor tyven løber op i en opgang. Her springer hun på ham, får lagt ham ned, klemt hans nosser og skreget at han skal give hende hendes taske! Alt dette hører/ ser en lokal dame det bor i opgangen, og da tyve er stukket af hjælper hun pigen fra min gruppe hjem til hotellet - med sin taske!
Næste dag undrede alle sig over hvad der var blevet af instruktøren som gik med hende, indtil jeg samme dag får en besked om, at han havde prøvet at løbe efter men kunne ikke følge med, så han var taget på politistationen og havde siddet der hele natten.
Så det var altså den afsluttende historie på Borneo, bedre bliver det ikke! Det har på trods af denne episode været helt fantastisk at bo i Kota Kinabalu og rejse rundt, og vil meget gerne tilbage hertil en dag og måske udvide mit dykkercertifikat.
På Borneo har vi fået al den adventure vi ønskede og nu går turen altså videre til Java hvor den står på endnu smukkere natur og en ordentlig røvfuld kultur!
- comments
Mormor Kære Camilla. Tusind tak for det fine kort. Du kan tro jeg blev glad og meget overrasket. Jeg glæder mig til du kommer hjem igen og høre hvad du har oplevet. Kærlig hilsen mormor.